Den norske massemorder Anders Behring Breivik har indklaget Norge for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Han føler sig umenneskeligt behandlet, fordi han på femte år sidder isolationsfængslet.
Da han efter sin dom i 2011 blev kørt bort, var stemningen i Norge vel, at man gerne bare ville slippe for at se ham igen nogensinde. Men nu vender den fortrængte tilbage og kan meget vel få medhold i Strasbourg. Juridiske eksperter advarer: Man kan ikke være et monster i lovens øjne.
Den norske avis Aftenposten bringer en kronik af professor ved Norsk Senter for Menneskerettigheder Kjetil Mujezinovic Larsen. Han mener, at en lempelse af Breiviks betingelser må være om hjørnet.
”Alle mennesker har menneskerettigheder, uanset hvilke handlinger de har begået. Dette er et helt grundlæggende princip for menneskerettighederne som begrænsning for offentlig myndighedsudøvelse og et centralt element i en retsstat. Uanset, hvor stærkt vi fordømmer Anders Behring Breiviks handlinger, kan vi ikke fravige dette princip,” skriver han.
Om myndighederne behandler Breivik for strengt, må altså vurderes uafhængigt af det ubegribelige ved hans udåd.
Der hersker i Europa et absolut forbud mod alt, hvad der minder om tortur, og en række domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol understreger, at langvarig isolation strider imod det, også i tilfælde, hvor isolationen var meget kortere tid end Breiviks.
Kan de norske myndigheder i Strasbourg give en god begrundelse for at fastholde isolationen? Hvis Breivik får lov at være del af de indsattes fællesskab, vil han så kunne danne et kriminelt netværk eller kunne motivere til kriminelle handlinger uden for fængslet? Her får myndighederne en bevisbyrde at løfte.
Mujezinovic Larsen mener selv, at behandlingen af Breivik endnu ligger inden for det menneskeretligt forsvarlige, men at man nok nærmer sig en grænse. Snart kan der vise sig mentale skadevirkninger af isolationen.
”Om nogen skulle mene, at ’han fortjener det’, spiller ingen rolle i vurderingen,” advarer professoren.
I samme avis bemærker Kristian Andenæs, professor i retssociologi, at de norske regler for behandling af de indsatte er noget nær verdens mildeste. De er faktisk ofte mere humane end de internationale menneskerettigheder.
Norske fængselsregler forlanger, at skadevirkninger ved isolation altid skal begrænses mest muligt, at straf altid har et rehabiliterende sigte, og at straffens indhold skal fremme fremtidig tilpasning til samfundet.
Og Breivik er faktisk ikke idømt tidsubestemt straf, selvom vi er mange, der tror det. Han har en forvaringsdom på 21 år, som kan forlænges, og vi kan ikke vide, hvordan hans sag bliver vurderet om 20 eller 30 år, betoner Andenæs.
Myndighederne er således forpligtet til løbende at medtænke mulig udslusning. Derfor skal Breivik også hele tiden evalueres psykologisk for at vurdere fængselsopholdets påvirkning af ham.
”Hvis isolationen får lov til at fortsætte, til der bliver konstateret uoprettelige skadevirkninger, er det for sent,” skriver Kristian Andenæs.
Men Behring Breivik har massakreret 77 uskyldige mennesker. Hvad vil offentligheden eller de myrdedes pårørende ikke sige til en lempelse af hans forhold? Vil de acceptere denne køligt juridiske argumentation?, spørger mange kommentatorer. De kan blive nødt til det, svarer eksperterne.
I øvrigt er det kommet frem, at Brevik naturligvis ikke er kristen. Det kunne tænksomme mennesker sige sig selv, men politisk korrekte ideologer har insisteret på at kalde ham det – så kristendommen ikke skulle have noget at lade islam høre.
Breivik fik før jul lov at sende tre breve til norske aviser, og her præciserer han, at han ”ikke er og aldrig har været kristen.” I stedet kalder han sig ”en af de mere fanatiske nationalsocialister i Nordeuropa”.
Hele hans brev er optrykt i avisen Dagen. Under overskriften ”Odinisme” skriver Breivik:
”Der er få ting i verden, som er mere patetiske end Jesus-skikkelsen og hans budskab, og jeg har altid foragtet den svaghed og den internationalisme, som kirken repræsenterer.”
Han understreger, at han beder og ofrer til Gud, men kalder ham ”Odin, ikke Jesus eller Jehova”.
En pistol, han anvendte til massakren på Utøya, kaldte han ”Mjølner”, navnet på Thors hammer, et gevær hed ”Gungnir”, Thors spyd.
Også nynazistiske miljøer i Tyskland sværmer for mandig, norrøn mytologi, ligesom Heinrich Himmler og andre ledende nazister gjorde det.
Endnu i år har Sveriges indenrigsminister Anders Ygeman (S) med et ofte hørt argument hævdet, at det er urimeligt, om muslimske organisationer skulle tage særskilt afstand fra Islamisk Stats grusomheder. Man forlanger jo heller ikke, at alle kirkesamfund skal tage afstand fra Breiviks terror, bemærkede den slet informerede svenske minister.