Fjernelsen af økonomiske sanktioner mod Iran udløser både håb og frygt

Irans præsident, Hassan Rouhani, omfavnes af sin udenrigsminister, Mohamad Jawad Zarif (med ryggen til), ved ...

Irans præsident, Hassan Rouhani, omfavnes af sin udenrigsminister, Mohamad Jawad Zarif (med ryggen til), ved det iranske parlaments særsamling, i anledning af at USA og EU i weekenden ophævede de økonomiske sanktioner mod præstestyret. - Foto: Scanpix

Det Internationale Atomagentur, IAEA, slog i denne uge fast, at Iran har opfyldt kravene i den historiske atomaftale, som seks FN-stormagter anført af USA i juli indgik med præstestyret

Er Iran virkelig klar til at lægge sine atomvåbenambitioner og sit had til USA bag sig og udskifte sin status som international paria med en plads i det gode selskab?

Eller er præstestyret en helt igennem upålidelig aktør, der tager et naivt Vesten ved næsen, alt imens det konspirerer om at udviske Israel og etablere sig som Mellemøstens stormagt?

De spørgsmål deler kommentatorer og magthavere i Mellemøsten og Vesten i slipstrømmen på weekendens bekendtgørelse om, at EU og USA har fjernet de atomrelaterede økonomiske sanktioner mod Iran.

Det skete efter, at Det Internationale Atomagentur, IAEA, slog fast, at Iran har opfyldt kravene i den historiske atomaftale, som seks FN-stormagter anført af USA i juli indgik med præstestyret. Iran får nu mulighed for international samhandel og adgang til mere end 50 milliarder dollars (342 milliarder kroner) i beslaglagte aktiver.

Mens den amerikanske præsident, Barack Obama, og flere europæiske ledere hylder udviklingen, ser mange meningsdannere i Israel og Saudi-Arabien og andre lande i Irans nærhed mere dystert på udsigten til et økonomisk og politisk styrket Teheran.

”Iranerne fester, og med rette. De formåede at vikle alle om deres lillefinger,” siger Ram Ben-Barak, der er generaldirektør for Israels efterretningsministerium, til forsvarets radiokanal, Galatz.

Avisen Jerusalem Post slår ligeledes alarm:

”Iran vil få midlerne til at øge sin destabiliserende indflydelse i regionen, fra Syrien og Irak til Yemen og Bahrain til Libanon. Hvis Iran formåede at anrette skader, mens landet var udsat for lammende sanktioner, så forestil dig, hvad det vil gøre nu, hvor dets økonomi er frigjort. Sunni-stater og Israel vil stå over for et triumferende og fundamentalistisk iransk regime,” skriver den israelske avis i en leder.

Avisen advarer samtidig om, at USA's åbning over for Iran kan udbrede et fejlagtigt indtryk af, at det shia-muslimske Iran fået amerikanernes blå stempel til at forsøge at opnå regionalt overherredømme.

”Og dette kunne tjene som et vigtigt rekrutteringsincitament for jihadistgrupper i den sunnimuslimske verden,” lyder det i Jerusalem Post.

I et indlæg på den arabiske tv-station Al Arabiyas hjemmeside tvivler chefredaktør Faisal J. Abbas ligeledes på, at Den Islamiske Republik Iran - i det øjeblik, at den ”sætter tænderne i en saftig Big Mac og sipper sin første Starbucks-latte” - vil opgive sin ekstremistiske ideologi og sine ekspansionistiske drømme til fordel for at genopbygge økonomien og hæve levestandarden for sit folk.

”Lad os se det i øjnene: Disse er ekstremt simplificerede formodninger og vender det blinde øje til det iranske regime, der - fra dag ét - har tilstræbt at bruge religion til at retfærdiggøre fremmelsen af regional uro og udvidet dets rækkevidde ved at give støtte til loyalistiske paramilitære grupper,” skriver Faisal J. Abbas.I flere vestlige medier er tonen anderledes optimistisk. I en kommentar på den engelsksprogede udgave af det tyske nyhedsmedie Deutsche Welles hjemmeside kalder skribenten Jamsheed Faroughi fjernelsen af sanktioner for ”gode nyheder fra en del af verden bedre kendt for dårlige overskrifter”.

”Gennembruddet i atomstridigheden er den amerikanske Barack Obama-regerings største diplomatiske bedrift og repræsenterer samtidig en sejr for moderate kræfter i Iran, der endelig forstod de tider, som vi lever i, og lagde afstand til deres lands farlige atomeventyr,” skriver han.

Også den indflydelsesrige amerikanske avis The New York Times er positiv.

”Verden er blevet et sikrere sted,” konstaterer avisen.

Den konservative britiske avis The Telegraph er mere skeptisk. Det er for tidligt at kalde atomaftalen for en succes, skriver avisen i sin leder:

”Man kan nemt forestille sig, at et skifte i Teherans uigennemskuelige politik kunne få det til at løbe fra aftalen - især hvis den tvivler på Vestens vilje til at straffe en sådan opførsel.”