De har holdt det ene krisetopmøde efter det andet for at redde Grækenland og euro-samarbejdet. Men når det kommer til løsninger på den stadig mere tilspidsede flygtningekrise i Europa, har EU's stats- og regeringschefer hidtil ikke sat hinanden stævne i samlet flok for at prøve at finde en fælles løsning på den måske største udfordring hidtil i Den Europæiske Unions historie.
Godt nok er EU's justits- og indenrigsministre indkaldt til et ekstraordinært møde om 10 dage for blandt andet at drøfte et tysk-fransk forslag om at oprette fælles modtagecentre for asylsøgere i Grækenland og Italien. Det er disse to lande, som de fleste af de over 350.000 flygtninge og migranter, der i år er rejst ind i EU, ankommer til først på deres ofte farefulde færd i håb om et bedre liv.
Det er fem dage siden, at det luxembourgske EU-formandskab indkaldte til krisemødet, efter at 71 flygtninge blev fundet døde i en lastvogn på en østrigsk rasteplads.
Men for hver dag, næsten for hver time, der går, bliver den europæiske offentlighed vidne til stadig mere sindsoprivende billeder af desperate flygtninge.
I onsdags blev en syrisk familie på fire på tragisk vis revet fra hinanden, da moderen og hendes to små drenge sammen med ni andre flygtninge druknede ud for den tyrkiske kyst.
Billedet af familiens omkomne tre-årige dreng på stranden nær Bodrum er på blot et døgn blevet selve symbolet på EU's handlingslammelse. Mange af dem, der delte det sørgelige foto af lille Aylan Kurdi på sociale medier, begrundede det med, at de håbede omsider at kunne råbe politikerne op.
Flere europæiske toppolitikere, heriblandt den franske premierminister Manuel Valls, og den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, opfordrede i går da også til handling i EU.
Det er skam prøvet før, ad flere omgange. Men som Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, nok engang konstaterede, hersker der ikke nogen gensidig tillid og solidaritet på flygtningeområdet blandt EU-landene.
Formanden for den tyske forbundsdags udenrigsudvalg, Volker Röttgen (CDU), formulerede det meget præcist, da han i onsdags ved et debatarrangement i København advarede om, at den nuværende krise har udviklet sig til en ”solidaritets-krise”, som lammer Europa og udstiller unionens manglende evne til at handle.
Og splittelsen er en anden end under eurokrisen. Mens flere af de østeuropæiske EU-lande her stod last og brast med Tyskland og de nordeuropæiske lande, erkendte den polske EU-præsident, Donald Tusk, i går, at der nu går en kløft mellem øst og vest i EU, hvor hans eget hjemland siger nej til flere asylsøgere.
Efter langvarig tavshed hen over sommeren er EU-præsidenten omsider kommet på banen og presser nu på for at få fordelt mindst 100.000 flygtninge solidarisk i Europa. Og Tusk gik hårdt i rette med sin gæst, Ungarns premierminister, Viktor Orban, som har advaret om, at ”tilstrømningen af flygtninge til Europa truer med at underminere kontinentets kristne rødder”.
I den katolske EU-præsidents øjne handler kristendom om pligten til at hjælpe folk i nød.
EU-Kommissionen barsler nu med flere løsningsforslag på krisen, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har efter en del vanlig tøven nok engang overtaget lederskabet i EU. Efter tragedien i Østrig sagde hun, at den var en påmindelse om at tage fat på migrations-problematikken hurtigt, i den europæiske ånd, solidaritetens ånd, og også levere løsninger.
Topmøder, har hun sagt, holder man kun, når man kan levere løsninger, og dem ser europæerne altså ud til at skulle vente på helt til det ordinære EU-topmøde til oktober, for der er nok at tale om inden da i Europa.
Som den tidligere britiske udenrigsminister David Miliband i går skrev på Twitter: ”Hvis de stærke billeder af et dødt syrisk barn på en strand ikke kan ændre Europas holdning over for flygtninge, hvad kan så?”