Det kaos, der har hersket omkring Donald Trumps forberedelse til at overtage præsidentembedet i USA, vokser inden den store indsættelsesceremoni i forbundshovedstaden Washington om blot en uge. Efter onsdagens pressekonference, hvor en krigerisk Trump blandt andet gik til angreb på USA’s efterretningstjenester og nyhedsmedier, udtrykker kommentatorer og politikere voksende bekymring om, hvorvidt den kommende præsident er klar til at påtage sig den store opgave, som venter ham.
Ikke alene hersker der tvivl om, hvorvidt Trumps opfarende temperament er egnet til opgaven som leder af verdens supermagt. Hans kommende præsidentskab plages også af en række ubesvarede spørgsmål om hans forhold til Rusland, hans vilje til at opgive kontrollen med sit forretningsimperium for at undgå mulige interessekonflikter og korruptionsmistanker, hans forståelse for grundlæggende kendsgerninger og hans evne til at opfylde centrale valgløfter.
”Ingen præsident i erindringen har inden sin indsættelse stået med sådan en buffet af potentielle problemer og ubesvarede spørgsmål eller med det niveau af offentlig tvivl om sit lederskab,” skriver kommentatoren Dan Balz i avisen Washington Post.
Under den ifølge flere medier stærkt ”upræsidentielle” pressekonference i Trump-tårnet i New York, som var Donald Trumps første siden valget i november, gik hovedpersonen i rette med efterretningstjenesterne, som han beskylder for at have lækket en rapport med belastende, men ubekræftede oplysninger, angiveligt indsamlet af Rusland, om hans personlige og økonomiske forhold.
”Det er noget, som Nazityskland ville have gjort,” sagde Trump, der i et tweet tidligere på dagen beskyldte efterretningsapparatet for at rette ”et sidste skud” mod ham.
Trumps uhørte bandbulle mod de spiontjenester, som han om syv dage bliver chef for, vækker stor opsigt i USA.
”Jeg mener, at det er dybt forfejlet for nogen som helst på et hvilket som helst niveau at sætte spørgsmålstegn ved den integritet og de motiver, som driver de patrioter, der tjener i vores efterretningsapparat,” siger Josh Earnest, Det Hvide Hus’ talsmand, til amerikanske journalister.
Flere iagttagere påpeger, at det er uklogt for en præsident at gøre sig uvenner med sine egne efterretningstjenester. Det var eksempelvis forbundspolitiet FBI’s vicechef, der i 1970’erne stod bag lækagen af Richard Nixons rolle i et indbrud i Det Demokratiske Partis hovedkvarter i Watergate-bygningen til to journalister fra avisen Washing-ton Post. Lækagen udløste den såkaldte Watergate-skandale, der tvang Nixon til at gå af som præsident.
”Denne slags slagsmål ender ikke godt for siddende præsidenter,” konstaterer kommentatoren Richard Wolffe i avisen The Guardian.
Chuck Shumer, der er Demokraternes leder i Senatet, mener ligefrem, det var ”dumt” af Trump at dadle de magtfulde spiontjenester.
”Hør her, hvis du går i krig med efterretningstjenesterne, så har de utallige måder at tage hævn på,” siger han til tv-stationen MSNBC.
Ifølge en ny Gallup-måling er amerikanernes tiltro til deres kommende præsident bemærkelsesværdig lav. Mindre end halvdelen af vælgerne har tillid til, at Donald Trump kan håndtere en international krise, kan bruge USA’s militær magt fornuftigt eller kan undgå alvorlige politiske skandaler. Til sammenligning mente knap tre fjerdedele af vælgerne det samme om Barack Obama inden hans indsættelse som præsident i 2009.