Kenyas bæger er fuldt

Kenyanerne går på gaden efter påskens blodige terrorangreb, og regeringen appellerer om international hjælp i kampen mod al-Shabaab

Hundreder af kenyanere demonstrerede i går i Nairobi med krav om mere national sikkerhed og mindedes de 147 ofre for massakren på Garissa Universitetet som her på skiltet med ordene, at ”147 er ikke kun et tal”.
Hundreder af kenyanere demonstrerede i går i Nairobi med krav om mere national sikkerhed og mindedes de 147 ofre for massakren på Garissa Universitetet som her på skiltet med ordene, at ”147 er ikke kun et tal”. . Foto: AFP/Scanpix.

Med påskens blodige al-Shabaab-angreb på Garissa Universitet i den nordlige del af Kenya er bægeret ved at flyde over for kenyanerne, der de seneste godt tre år har været hjemsøgt af en bølge af brutale terrorangreb udført af de somaliske islamister i al-Shabaab.

Under Garissa-angrebet mistede mindst 147 unge kenyanere livet, de fleste i alderen 20-23 år, mens yderligere 79 blev såret.

Billederne af de mange dræbte unge i undervisningslokalerne har vakt rædsel på de sociale medier, og angrebet er den mest dødbringende terroraktion i landet siden bombeattantatet på den amerikanske ambassade i Kenyas hovedstad, Nairobi, i 1998, da 228 mennesker blev dræbt.

Samtidig kommer angrebet blot godt halvandet år efter al-Shabaabs angreb på det mondæne Westgate-indkøbscenter i Nairobi, hvor 67 mennesker døde.

Den kenyanske regering er nu kommet under endnu større pres for at beskytte befolkningen i den nordlige del af landet i langt højere grad, end det hidtil er lykkedes. Hundreder af kenyanere deltog i går i en march i hovedstaden med krav om ”øget national sikkerhed”, og reaktionerne er kraftige i det østafrikanske land, hvor mistilliden til regeringen generelt er stor.

Men presset på handling fra det internationale samfunds side vokser også. Situationen i landet er blevet stadig mere ustabil, siden Kenya i 2011 invaderede nabolandet Somalia i et forsøg på at begrænse al-Shabaabs indflydelse i den sydlige del af Somalia.

Den efterfølgende bølge af brutale terrorangreb har primært ramt kristne kenyanere, og situationen mellem muslimer og kristne er spidset markant til i den østlige og nordlige del af landet.

Kenyas østkyst har været skueplads til over 20 uopklarede drab på imamer og præster.

Kenyas regering har i en periode tvunget fire moskéer i kystbyen Mombasa til at lukke, efter at de blev mistænkt for at sprede radikalisme blandt unge muslimer.

Kenyas regering har tidligere uden held appelleret til det internationale samfund om øget støtte til indsatsen i Somalia, hvor det på nuværende tidspunkt er Somalias FN-støttede regering, Den Afrikanske Unions fredsbevarende Amisom-styrke, og USA, der er hovedaktørerne. Fra baser i nabolandene Djibouti og Etiopien har USA udført en række succesfulde droneangreb på udvalgte terroristmål i Somalia.

Men påskens brutale angreb tydeliggør, at det internationale samfund skal på banen i større grad, understreger talsmanden for den kenyanske regerings særlige indsats i Somalia, Mohammed Affey.

”Vi håber, at det internationale samfund vil fordoble indsatsen for at befri regionen for disse kriminelle,” siger han til den kenyanske avis The Standard.

Også Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud, efterlyser en bredere og mere koordineret indsats mod islamisterne.

Ifølge den somaliske præsident er terrorangrebet i Garissa bevis på, at der er behov for at styrke antiterror-indsatsen mellem Kenya og Somalia ”med det mål at eliminere denne plage fra vores region”.

Terrorangrebene bliver såvel set som en kollektiv afstraffelse af kenyanerne for landets invasion af Somalia i 2011 som et forsøg på at skabe splid mellem Kenyas muslimer og kristne.