Lars Kolind skal lære kineserne om kreativ ledelse

Kina står ved en skillevej med lavere økonomisk vækst og omstilling fra produktion til viden og service. Erhvervsmanden Lars Kolind skal hjælpe kinesiske ledere med den svære opgave

Erhvervsmanden Lars Kolind er blevet headhuntet af kineserne til at lære dem, hvordan man leder en moderne virksomhed, hvor medarbejderne er kreative personer og ikke blot robotter.
Erhvervsmanden Lars Kolind er blevet headhuntet af kineserne til at lære dem, hvordan man leder en moderne virksomhed, hvor medarbejderne er kreative personer og ikke blot robotter. . Foto: Leif Tuxen.

Valutauro, aktienedsmeltning og den laveste vækst i to årtier. De dårlige nyheder fra Kina har sendt bølger af nervøsitet ud i verdensøkonomien, men ifølge erhvervsmanden Lars Kolind er der både forklaringer - og løsninger - på det, der sker lige nu.

”Kina har haft en vildt imponerende vækst i de seneste 25 år, som har været drevet af fremstillingsindustrien. Det har givet den almindelige kineser en lønstigning på cirka 10 procent hvert år, så de nærmer sig vesteuropæisk niveau,” siger han med henvisning til, at en ingeniør i Shanghai koster lige så meget som en ingeniør i Jylland.

De kinesiske lønninger er nu højere end i lande som Bangladesh, så den kinesiske fremstillingsindustri flytter derfor massivt ud af Kina. Det er medvirkende til den lavere vækst og aktieuroen, og kineserne er selv blevet utrygge ved situationen og begyndt at tvivle på fremtiden.

”Kina står ved en skillevej, hvor de skal bevæge sig væk fra fremstilling og over til viden og service, og det har den kinesiske ledelse indset. Det handler også om kommunistpartiets legitimitet, for partiets magt bygger på at øge velstanden,” siger Lars Kolind.

I den seneste femårsplan gik Kinas ledere derfor for første gang ud og sagde tydeligt, at der i løbet af de næste 25 år skal ske en omstilling af økonomien.

Det fik en kreds af mennesker fra erhvervslivet, universiteterne og regeringen til at erkende, at Kina ikke selv har den nødvendige viden til at gøre det. De besluttede derfor at invitere eksperter fra hele verden til landet for at dele deres viden med det kinesiske samfund.

I Kina er der ikke langt fra tanke til handling, så man oprettede akademiet Detao Masters Academy i Shanghai som centrum for udveksling af viden. Her arbejder over 100 eksperter inden for områder som bæredygtig arkitektur og computeranimation nu side om side.

Den danske designer Timothy Jacob Jensen står for industrielt design, mens Lars Kolind er udvalgt til at opbygge et institut for kreativ ledelse. Opgaven er klar: Lær kinesiske ledere at lede på en helt anden måde.

”Kinas ledelsestradition er en kombination af det, man tog med fra kommunisttiden, og det, man siden fik fra USA. Under kommunisterne herskede der en ekstrem mistillid og angiveri, mens amerikanerne står for meget hård ledelse med kæft, trit og retning,” siger Lars Kolind og betegner det som en ”vanskelig cocktail”.

”Det er måske ikke er en dårlig måde at gøre det på i en fabrik, men i en kreativ virksomhed er det helt håbløst. Dér skal mennesker arbejde sammen, hvis de vil skabe noget sammen. Så den største barriere, Kina har, er deres ledelse,” siger han og tilføjer, at den også er gal med medarbejderne.

”Hverken lederne eller medarbejderne er loyale over for virksomheden, og alt er kortsigtet. Hvis medarbejderen kan få fem kroner mere i timen, rykker han videre. Der er et enormt behov for forandring.”

Så kineserne skal igennem en omgang ”unboss” - et udtryk, der stammer fra bogen af samme navn, som Kolind er medforfatter til. Bogen handler om at opgive den forældede, industrielle tankegang og rive hierarkier ned.

”Jeg forsøger at lære kinesiske ledere, at hvis de vil drive en succesfuld virksomhed, skal den beskæftige sig med noget, der betyder noget for kunderne og samfundet. Virksomheden skal sættes ind i en sammenhæng, så kunden kan se, at det er vigtigt. Det handler om formålet, ikke kun om at tjene penge,” siger han.

Lars Kolind kom selv til den erkendelse, da han var koncernchef for høreapparatfirmaet Oticon.

”Høreapparater er ikke i sig selv interessante, og de færreste har lyst til at få ét. Men alle vil gerne kommunikere, så det er dét, der betyder noget for folk. Hvis man kan forklare den sammenhæng, får man også en anden type medarbejdere med en passion,” siger han.

Med Kolinds forandring af Oticon blev virksomhedens omsætning fordoblet på fem år, og det er et af de forløb, der undervises mest i på erhvervsskoler i Kina. Bogen ”Unboss” er oversat til kinesisk, og det er alt sammen med til at skabe respekt omkring Kolind i Kina.

Alligevel kan det virke som en umulig opgave i et kæmpe land som Kina, der har en helt anden kultur, og hvor en virksomhed kan have op til en million medarbejdere.

”Langt de fleste virksomheder har en gammeldags ledelse, og det handler om magt. Man opfatter medarbejderne som robotter, og der er ingen tillid mellem parterne. Desværre synes jeg, at dansk ledelse går i retning af det samme. Man måler og kontrollerer medarbejderne på alle punkter, det er jo helt vanvittigt,” siger han.

I Kina har man erkendt, at man er nødt til at gå i en anden retning, og selvom det er svært, tror Kolind, at det til en vis grad vil lykkes:

”Det er utroligt, at så stort et land kan være så udadvendt og erkende sin egen svaghed - og så gøre noget ved det. Det ville være utænkeligt i Danmark, for vi ved jo, at vi er de bedste.”