Kina stopper med at bruge organer fra henrettede fanger

Fra næste år skal organer til transplantationer komme fra frivillige donorer - men meget få kinesere vil donere

Fra den 1. januar vil det ikke længere være tilladt at bruge organer fra henrettede fanger til organtransplantationer i Kina. Her er det sygeplejersker fra et hospital i storbyen Nanning, der haster afsted med en patient.
Fra den 1. januar vil det ikke længere være tilladt at bruge organer fra henrettede fanger til organtransplantationer i Kina. Her er det sygeplejersker fra et hospital i storbyen Nanning, der haster afsted med en patient.

Fra den 1. januar vil det ikke længere være tilladt at bruge organer fra henrettede fanger til transplantationer i Kina. Sådan lyder nyheden fra et af de sidste lande i verden, der indtil nu har høstet levere, nyrer og andre organer fra dødsdømte fanger, så snart de er blevet henrettet.

Men den praksis er ”drevet af profit, den er uetisk og en krænkelse af menneskerettighederne,” siger nu den tidligere vicesundhedsminister Huang Jiefu. Han er direktør for det udvalg, der styrer organdonation og transplantation i Kina, og fastslår, at organtransplantationer nu skal baseres på frivillige donorer.

Kina har i de senere år forsøgt at begrænse brugen af henrettedes organer og oprettede i 2010 et landsdækkende system, der skal styre organdonationen og en retfærdig fordeling af organer. Tidligere var det hospitalerne, der stod for det, og det førte til misbrug og handel med organer, hvilket ellers er forbudt.

Selvom flere kinesere nu har indvilget i at donere, har Kina stadig én af de laveste rater i verden, når det gælder frivillig organdonation. Kun 0,6 person ud af en million vil være donorer mod 37 personer pr. million i et land som Spanien.

Den rigelige forsyning af henrettedes organer er en del af forklaringen, men der er også kulturelle hindringer. Desuden kræver loven, at familien skal godkende det, også selvom en person har sagt ja.

”Kina er et konfuciansk samfund. Det er strengt hierarkisk, og familiens bekymringer overtrumfer som regel individets beslutninger,” siger Huang Jiefu i den kinesiske avis South China Morning Post.

Han Xiaoshun, der også er medlem af udvalget, siger til den britiske avis The Guar-dian, at den offentlige holdning til donationer er ved at ændre sig, men at det vil være en langvarig proces.

I traditionel kinesisk kultur er den almindelige opfattelse, at kroppen skal forblive intakt efter døden, men i meningsmålinger har mere end to tredjedele af de unge udtalt sig positivt om donation.

Forbuddet mod organer fra henrettede fanger vil på kort sigt betyde en længere venteliste, men myndighederne peger på, at brugen allerede er faldet. For fem år siden kom 90 procent af de organer, der anvendes i transplantationer, fra henrettede fanger, mens det nu er 40 procent.

Kina henretter flere mennesker end noget andet land i verden, men ifølge menneskerettighedsorganisationen Dui Hua er tallet faldet drastisk. Organisationen anslår, at Kina sidste år henrettede 2400 mennesker mod 7000 mennesker i 2006.