Er kirken hævet over retsstaten og demokratiet? Det spørgsmål debatteres ivrigt i Norge, efter at regeringen for nylig på trods af protester begyndte at køre flygtninge, som var ankommet fra Rusland, tilbage med bus. For at undgå at blive sendt tilbage til Rusland har grupper af afviste asylsøgere nu fået beskyttelse i kirker i Nordnorge.
Integrationsminister Sylvi Listhaug fra Fremskridtspartiet mener, at kirkerne ved at huse flygtningene sætter sig over Stortingets beslutningskraft. Hun har ved flere tidligere lejligheder angrebet Den norske kirke for at være venstreorienteret.
”Jeg er træt af, at kirken mere og mere optræder som en politisk aktør. Kirken skal holde op med at tage imod afviste asylsøgere (...). Det er dybt problematisk, at kirken tager mennesker ind, som ikke skal være i Norge,” siger hun i et interview med avisen Vårt Land.
I alt ankom der sidste år ifølge avisen Aftenposten 5500 asylsøgere over den russiske grænse på cykel, hvilket skabte stor virak. I efteråret fik den borgerlige regering sat en prop i og besluttede, at man ville hasteudvise alle asylsøgere med russisk visum. Dette med henvisning til, at Rusland er et sikkert land at opholde sig i.
Sagen har fået flere menneskerettighedsorganisationer til at protestere. Blandt andet fordi homoseksuelle frygter, at Rusland vil sende dem tilbage til hjemlande som Irak, hvor de kan risikere livet. Desuden er der beretninger om, at Rusland har sendt syrere tilbage til deres krigshærgede hjemland.
Atle Sommerfeldt, der er biskop i Borg Bispedømme, kritiserer regeringen for at overveje at ophæve en instruks til politiet om ikke at anvende magt for at fjerne afviste asylsøgere fra kirken.
”Vi må holde fast i, at kirken aldrig afviser mennesker, der søger omsorg (...). Hvis regeringen er tjent med, at hele verden viser politibetjente, der går ind i kirkerummet for at hente mennesker, der føler, de lider nød, så står det dem frit for,” siger biskoppen til nyhedsbureauet NTB.
Aftenposten skriver i en leder, at kirkeasyl er en vigtig sikkerhedsventil over for regeringens flygtningepolitik.
”Reaktionerne mod overvejelsen om at droppe instruksen er til at forstå. Det er bare at tænke på, hvordan det vil være, hvis uniformerede styrker går op til alteret og tager en børnefamilie med sig,” skriver avisen.
Aftenposten peger på, at traditionen for kirkeasyl frem til Reformationen var juridisk gældende i Norge.
”Hvis en familie går ind i kirken og har en sag, der er god nok til, at menigheden støtter dem, kan det hænde, at de faktisk har en bedre sag, end myndighederne troede ved første øjekast (“). Det er ikke alt, der bør reguleres udi detaljen i et liberalt samfund. Det er ikke alle problemer, der kan løses. Kirke-asyl er et af dem,” lyder det.
Tidligere politimester og debattør Rolf B. Wegner er uenig med Aftenpostens udlægning. Han mener ikke, at politiet skal skride ind i kirkerummet, men at der slet ikke er behov for kirkeasyl.
”Ingen har krav på kirke-asyl, og ingen, der opholder sig i kirkeasyl, har krav på særlig retslig beskyttelse (“). Retssikkerheden for en afvist asylsøger varetages gennem retsstaten,” skriver han i Aftenposten under overskriften ”Kirkeasyl findes ikke”.
Europarådets generalsekretær og tidlige statsminister i Norge, Thorbjørn Jagland (S), har tidligere advaret om, at Norges stramme flygtningepolitik kan være på kant med international ret. Han sætter i et åbent brev til statsminister Erna Solberg spørgsmålstegn ved, om Norge overholder EU-konventionen.
”Håndteringen af flygtninge, der er kommet til Norge over den russiske grænse, rejser nogle spørgsmål om Norges forpligtelser gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” lyder det.
Jagland tilbyder desuden Europarådets retslige ekspertise til den norske regering i udformningen af fremtidig asylpolitik.
I går demonstrerede nordmænd i en række byer mod regeringens flygtningepolitik.