I en ellers tør rapport om integrationen af flygtninge i USA gemmer der sig en opsigtsvækkende statistik: Flygtningene er mere tilbøjelige til at være i arbejde end amerikanskfødte borgere. Mens 67 procent af voksne mandlige flygtninge er beskæftigede, gælder det samme kun for 62 procent af amerikanske mænd. Og kvindelige flygtninge har samme beskæftigelsesfrekvens - 54 procent - som de amerikanskfødte kvinder.
Rapporten, der er udgivet af den uafhængige amerikanske tænketank Migration Policy Institute (Institut for migrationspolitik), MPI, skildrer en situation stik modsat den, som gælder i Danmark, hvor beskæftigelsen blandt flygtninge er langt lavere end blandt den danskfødte befolkning. Ifølge nylige tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, er kun 26 procent af flygtninge i Danmark i job efter 10 år i landet, mens beskæftigelsesfrekvensen for alle 15-64-årige som helhed er 73,5 procent.
De opsigtsvækkende amerikanske tal afspejler den virkelighed, som altid har gjort sig gældende for dem, der af lyst eller nød slår sig ned i USA. Det siger Michael Fix, der er direktør for MPI og en af USA's førende eksperter i migration og integration.
”Flygtninge, der kommer til USA, vil sulte ihjel i den kolde sne, hvis de ikke er selvforsørgende næsten fra begyndelsen. Den økonomiske og praktiske hjælp fra det offentlige er meget kortvarig og meget beskeden. Der hersker i USA en dybt indgroet 'arbejd først'-doktrin, som på godt og ondt fremskynder flygtninges og indvandreres integration i samfundet,” forklarer Michael Fix, der også er medlem af en arbejdsgruppe nedsat af the National Academies of Science (De nationale videnskabsakademier) til at granske integrationsindsatsen i USA.
De europæiske lande, der i de kommende år står over for at integrere hundredtusinder flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Nordafrika, kan på nogle punkter lade sig inspirere af den amerikanske tilgang, mener Michael Fix.
”Der er flere ting, som USA overordnet gør rigtigt. For det første er det forholdsvis nemt at opnå amerikansk indfødsret. Manglende statsborgerskab er derfor et problem, der standser efter én generation, uanset hvordan du er kommet til landet. For det andet har vi et utrolig porøst og fleksibelt arbejdsmarked, hvor selv ufaglærte uden sprogkundskaber kan finde arbejde, omend disse typer job ofte fastholder dem i fattigdom. Og for det tredje er vi en etnisk og racemæssigt mangfoldig nation, der ikke er grundlagt på blodbånd og derfor har nemt ved at gøre udlændinge til amerikanere,” siger han.
Den manglende offentlige støtte opvejes samtidig til dels af en hær af civilsamfundsinstitutioner, der bistår med integrationen.
”Mens vesteuropæere forventer, at myndighederne tager sig af integrationen, er der i USA en anden tradition for, at private sekulære og trosbaserede grupper hjælper. Det arbejde, som de gør, er en meget vigtig brik i at gøre fortællingen om indvandring i USA til en positiv historie,” siger Michael Fix.
Han minder samtidig om, at USA har en enestående historie, hvad angår indvandring.
”Indvandring er i vores dna, og vi er som samfund grundlæggende enige om, at det historisk set er gået ret godt. Den fremherskende folkelige fortælling i USA er, at integrationen af indvandrere er succesrig, mens den fremherskende fortælling i Europa er, at integrationen er mindre succesrig,” bemærker Michael Fix.
Den vurdering bakkes op af en rapport fra videnskabsakademierne National Academies of Science, der viser, at de nyeste generationer af indvandrere integreres i det amerikanske samfund lige så hurtigt som de tidligere. Rapporten viser også, at 18-39-årige mandlige førstegenerationsimmigranter er fire gange mindre tilbøjelige til at sidde i fængsel end deres amerikanskfødte sidestykker, og at byer og nabolag i USA med en høj koncentration af indvandrere har langt lavere volds- og kriminalitetsrater end tilsvarende områder uden indvandrere.
Indvandringsspørgsmålet er dog også genstand for polemik i USA, hvor de seneste årtiers tilstrømning af immigranter fra Latinamerika og Asien deler vandene.
Cirka 11 millioner mennesker lever ulovligt i USA, og i fjor udviklede situationen i dele af det sydvestlige USA sig til en humanitær krise, da et rekordantal uledsagede børn krydsede den mexicansk-amerikanske grænse ulovligt. Begge politiske partier i den amerikanske kongres anerkender, at behovet for en omfattende indvandringsreform er presserende, men forsøg på at nå frem til et kompromis er slået fejl.
Indvandring er også et varmt emne i det republikanske præsidentkapløb, hvor især den nuværende frontløber, byggematadoren Donald Trump, bruger det i sin valgkamp. Han vil blandt andet deportere alle indvandrere uden lovligt ophold og opføre en mur langs hele grænsen til Mexico. I den anden lejr er religiøse grupper, progressive politikere og aktivister, der fremfører, at strømmen af sårbare mennesker, der banker på USA's dør, er en test af nationens moralske karakter.
Den amerikanske indvandringsdebat bliver stadig mere polariseret, og det er usandsynligt, at man i Kongressen kan nå til enighed om en indvandringsreform i den nærmeste fremtid, vurderer Michael Fix.
”For 20 år siden var indvandring blot et spørgsmål om jura og administration. Men efter at migrationsbølgerne fra Latinamerika tog fart i 1990'erne, og indvandrere begyndte at dukke op i områder af landet, hvor de ikke havde været før, er indvandring blevet genstand for en stadig mere bister og hadsk debat. Den folkelige opinion er stadig mestendels positiv, men debatten domineres af de stemmer, der har nem adgang til medierne,” siger han.
Til gengæld fylder den flygtningekrise, som Europa kæmper med, meget lidt i den amerikanske debat.
”Amerikanerne har stor sympati over for den situation, som Europa befinder sig i, men vores folkelige og politiske respons har været forbløffende afdæmpet. Da de republikanske præsidentkandidater forleden mødtes til en stærkt mediedækket, tre timer lang tv-debat, blev situationen i Europa eksempelvis ikke nævnt med ét eneste ord. Indtil videre ser vi helst i den anden retning,” siger Michael Fix.
Obama-regeringen meddelte dog i september, at USA vil hæve antallet af flygtninge, som landet modtager årligt, fra 70.000 til 100.000. Og regeringen har efter alt at dømme folket bag sig, siger Michael Fix.
”Den generelle konsensus i USA er, at indvandring - hvad enten der er tale om flygtninge eller migranter, og hvad enten der er tale om de ufaglærte eller distanceblænderne - er med til at trække nationens tandhjul og dermed bør bydes velkommen. Landmænd, serviceindustrien, it-virksomheder og de mange andre, der er afhængige af ikke-amerikaneres arbejdskraft, vil gå et skridt videre og sige, at indvandring er helt og aldeles nødvendig for USA's fremtid,” siger han.