”Her så anderledes ud, da jeg voksede op. Palmerne var grønnere og så bedre ud. Folk dyrkede afgrøder imellem dem og boede her. Nu er palmerne triste at se på, og her er tomt,” konstaterer 57-årige Mohammed Youssef, der har boet i Marrakech størstedelen af sit liv.
Det store knastørre areal, der ligger for Mohammed Yussefs fødder, fremstår afpillet og bart. Området er ganske vist fyldt med daddelpalmer, men palmernes kroner er påfaldende små, og mange af dem er mere gule end grønne. Nogle steder er træerne gået helt ud.
Marrakechs berømte palmeoases mistrivsel er et håndgribeligt bevis på de ødelæggelser, som klimaforandringer, befolkningsvækst og overudnyttelse af i forvejen knappe vandressourcer forårsager i en række nordafrikanske og mellemøstlige lande. Oprindelig bredte palmeoaserne sig med tilhørende landbrug frodigt over store områder rundt omkring Marrakech. Her sugede træernes op til 15 meter lange rødder dels grundvand op, dels blev de vandet ved hjælp af et sindrigt omfattende vandingssystem, der ledte vand fra kilder i de nærliggende Atlas-bjerge og andre højdedrag ned til ørkenområderne og vandede landbruget.
Omkring 1950 tørrede vandingssystemet i Marrakech og omegn ud, men katastrofen indtraf først for daddelpalmerne, der på grund af deres høje næringsværdi i århundreder har været en vigtig afgrøde for marokkanerne, da grundvandsspejlet faldt 50 procent i løbet af 40 år. I dag er palmerødderne nemlig ikke længere i stand til at nå ned til grundvandet, og derfor går træerne i stigende grad ud.
Klimaet er med sikkerhed i fuld gang med at ændre sig i Nordafrika og Mellemøsten, vurderer da også seniorforsker med fokus på klimaet i Afrika ved Dansk Meteorologisk Institut Martin Stendel.
”Ser man på de projicerede klimaændringer, så fortsætter trenden, vi har observeret indtil nu. Det vil sige, det bliver varmere og mere tørt i de kommende år. Det vil helt sikkert føre til problemer i lande, som allerede er meget tørre i dag, og blandt andet står det klart, at der vil opstå problemer vedrørende fordeling af vandet i floderne,” siger han.
Forskernes klimamodeller peger stort set alle på, at de vinterlige lavtryk, der bringer den største del af regnen til regionen, fremover vil trække forbi længere mod nordøst, og at det vil forværre tørken.
”I nogle regioner langs kysterne kan der opstå flere tropiske hvirvelstorme, fordi vandet i Det Indiske Ocean bliver opvarmet, og det vil så kunne medføre kraftig regn, som den udtørrede jord ikke kan holde til, og det vil igen føre ødelæggelser med sig,” siger han.
Tidligere spillede oaserne en vigtig social, økologisk og økonomisk rolle i Marokko, men selvom handelslivet siden i betydelig grad er flyttet ud af oaserne og ind til byerne, har oaserne fortsat en stor økonomisk betydning for marokkanerne, vurderer Mohamed Baghadi, der er koordinator ved et FN-støttet projekt om bæredygtig udvikling af Marokkos oaser.
”Derfor er det katastrofalt, at ørkenen breder sig. Og også europæerne bør være opmærksomme på fænomenet, for Marokkos oaser er den sidste barriere, der forhindrer den voldsomme ørkendannelse i at sprede sig helt til de spanske, franske eller måske endda britiske kyster,” siger han.
Tilbage i Marrakech vender Mohammed Yussuf sig 180 grader og udpeger en lund af store frodige palmekroner, der vajer i vinden på den anden side af en asfaltvej, som skærer sig gennem det forpinte område i palmeoasen.
De smukke mørkegrønne palmer er omkranset af en høj stenmur og gror i haven til et dyrt hotel, der vander palmerne, så turisterne har noget kønt at se på. Den rigelige kunstvanding er i sig selv et problem i det vandfattige land.