Det er et Frankrig i undtagelsestilstand, som på mandag åbner dørene til den internationale klimakonference, COP21, i Paris.
Kun to uger efter terrorangrebet, som indtil nu har kostet 130 mennesker livet, vil 143 stats- og regeringsledere deltage i topmødet, der finder sted i Bourget-komplekset i Saint Denis i det østlige Paris. Netop den bydel, hvor attentaternes bagmand, Abdelhamid Abaaoud, blev dræbt af politiet i sidste uge.
Blandt andre den amerikanske præsident, Barack Obama, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, kommer til Paris. Det samme gør den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
I alt vil 11.000 politibetjente og gendarmer (betjente fra det særlige gendarmkorps, der specifikt tager sig af nationale sikkerhedsopgaver) være udkommanderet til at garantere sikkerheden. Heraf vil 2800 blive udstationeret omkring Le Bourget, mens 6300 politibetjente vil være mobiliseret i resten af Paris, hvor alarmberedskabet også er på sit højeste.
Desuden vil 8000 politibetjente kontrollere grænseovergangene til Frankrig, ikke mindst fra Belgien, i overensstemmelse med Schengen-aftalens regler om ophævelse af den fri bevægelighed i tilfælde af en ekstraordinær sikkerhedsrisiko.
Klimatopmødet er en anledning for verdens ledere til at mindes ofrene i Paris og vise, at de står sammen mod terror. Men samtidig repræsenterer topmødet en helt ekstraordinær sikkerhedsrisiko, og der er et kæmpemæssigt sikkerhedsopbud for at sikre, at Bourget-komplekset og de op mod 40.000 forventede deltagere ikke forvandles til verdens største terrormål.
”Den mindste eksplosion i Paris under klimatopmødet vil være en katastrofe for den franske regering. Men en aflysning af topmødet ville også have haft kæmpemæssige politiske omkostninger og blive udlagt som et tegn på, at regeringen ikke er i stand til at garantere sikkerheden i Frankrig,” siger Pierre Berthelet, tidligere national sikkerhedsrådgiver og medlem af regeringsinstituttet Studier i Sikkerhed og Retspolitik, INHESJ.
Med hjemmel i undtagelsestilstanden har indenrigsministeriet forbudt de demonstrationer, som var planlagt i Paris og en række andre store byer på søndag samt den 11. december, hvor konferencen slutter. Beslutningen begrundes med risikoen for et attentat mod demonstrationerne eller panikreaktioner.
Men den er blevet kritiseret af de franske miljø- og klimaorganisationer, der mistænker regeringen for at benytte terrortruslen som undskyldning for at forhindre et folkeligt pres under klimatopmødet.
Tidligere topmøder, deriblandt COP15 i København i 2009, endte i sammenstød mellem politi og demonstranter. Og enkelte franske organisationer har meddelt, at de vil trodse forbuddet og demonstrere alligevel.
Flertallet af organisationerne, blandt andre Greenpeace og den franske sammenslutning Coalition 21, har i stedet lanceret bevægelsen ”March For Us” (Gå på vores vegne), der opfordrer borgerne i andre lande til at demonstrere i stedet for.
Allerede fra søndag opfordres pariserne til at undlade at tage deres bil rundt i Paris. Og mandag eftermiddag vil dele af den normalt stærkt trafikerede ringvej omkring byen samt et stykke af A1-motorvejen være lukket, mens kortegerne med flere tusinde køretøjer transporterer de officielle delegationer fra Charles De Gaulle- og Orly-lufthavnene til Le Bourget.