Klimatopmøde er mere end løs snak

De konkrete resultater kan undertiden synes få og små, når verdens statsledere mødes til topmøder om klimaet rundt om i verden. Som nu i Paris. Men de gør en forskel

Canadas premiereminister Justin Trudeau, Microsofts direktør Bill Gates, den amerikanske præsident Barack Obama, franske præsident Francois Hollande og indiske premiereminister Narendra Modi på åbningsdagen for COP21.
Canadas premiereminister Justin Trudeau, Microsofts direktør Bill Gates, den amerikanske præsident Barack Obama, franske præsident Francois Hollande og indiske premiereminister Narendra Modi på åbningsdagen for COP21. . Foto: Ian Langsdon/AFP.

Tre minutter til Hans Majestæt Kong Mohammed VI af Marokko. Tre minutter til Hans Excellence Barak Obama, USA's præsident. Tre minutter til Hans Excellence Ismail Omar Guelleh, Djiboutis præsident. Og så videre.

Talerrækken var nærmest endeløs i går, og de franske værter måtte tage to konferencelokaler i brug for at få afviklet alle de 142 statsoverhoveder, regeringschefer og ministre, der gerne ville sige noget på åbningsdagen af FN's klimatopmøde i Paris, COP21. Men trods det skær af ceremoniel båndsløjfe, der let sænker sig over dens slags begivenheder, skal man ikke lade sig narre. Klimatopmøderne nytter faktisk noget, mener en række danskere, der i mange år har fulgt forhandlingerne.

”De kan absolut noget. Det er det eneste sted, hvor hele verden er samlet et sted, og alle lande kan komme til orde med hver deres bekymringer. Udfordringen er selvfølgelig at blive enige, netop fordi der er så mange interesser på spil. Men når og hvis det lykkes at træde et skridt fremad, får det så meget desto større virkning,” siger Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito.

Thomas Budde Christiansen er lektor ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i vedvarende energi og renere produktionssystemer. Han peger på, at der er en klar sammenhæng mellem topmøderne og den praktiske virkelighed. Hvis erhvervslivet får indtryk af, at klimaspørgsmålet er noget, der optager politikerne - og at de agter at gøre noget ved det - påvirker det virksomhedernes produktion.

”Virksomhederne er optaget af at finde ud af, hvordan den verden ser ud, hvor de skal tjene deres penge i morgen. Derfor holder de øje med, hvad der bliver sagt og besluttet i Paris. Når for eksempel Novo Nordisk siger, at de vil være CO2-neutrale, skyldes det, at de har aflæst det politiske landskab og kan se, at det er den vej, vinden blæser,” siger han.

I det hele taget har erhvervslivet forlængst engageret sig direkte i klimatopmøderne, og tusindvis af virksomhedsledere er til stede i Paris for at diskutere klima og grøn omstilling. Det har ikke no-get med de politiske forhandlinger at gøre, men virksomhedernes aktiviteter i Paris er mindst lige så vigtige, mener Troels Dam Christensen, der er koordinator i 92-gruppen, et netværk af danske miljø- og udviklingsorganisationer.

”Der er et forhandlingsspor, hvor regeringerne og deres embedsmænd forhandler om en klimaaftale. Og så er der et handlingsspor, hvor erhvervsliv, borgere og organisationer taler sammen om, hvordan vi i praksis finder nogle mere grønne løsninger. Det sidste er utrolig positivt. For i sidste ende handler det jo om handling,” siger han.

Der er dog ingen tvivl om, at årets møde i Paris også skiller sig ud som en af årets mest markante politiske begivenheder. Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i internationale forhandlinger, Jens Ladefoged Mortensen, hæfter sig ved det usædvanlig stærke fremmøde af statsledere og regeringschefer.

”Det er ekstraordinært, at så mange toppolitikere mødes. Det vidner om den prioritering, klimaet har fået, og dermed sender det også et vigtigt signal til de investorer, der sidder rundt omkring og spekulerer på, hvad vej udviklingen går,” siger han.