Klimatopmøde må nøjes med B-holdet

På mandag begynder dette års klimatopmøde i Mexico, men uden den intense politiske bevågenhed, som blev klimatopmødet i København til del. Derfor er forventningerne også sat på vågeblus

Klima- og energiminister Lykke Friis.
Klima- og energiminister Lykke Friis. Foto: Jens nøRgaard Larsen.

Vi skal ikke forvente spektakulære fotos fra sene natteforhandlinger med en uformel Barack Obama og rande under øjnene på Angela Merkel, når de internationale medier begynder at sende billeder rundt fra det kommende klimatopmøde i Cancun i Mexico.

I modsætning til topmødet i København sidste år, som trak stats- og regeringsledere fra 128 lande (plus ministre fra 170 lande), vil mødet i Mexico bære præg af, at den storpolitiske projektør er flyttet et andet sted hen. Foreløbig har 105 miljø- og klimaministre meldt deres ankomst i Cancun, herunder den danske klimaminister, Lykke Friis (V), hvorimod kun få statsledere forventes at dukke op.

"Det bliver slet, slet ikke på københavner-niveau. Klimatopmødet i København var helt særegent, fordi så mange stats- og regeringsledere deltog," som en medarbejder i Klimaministeriet formulerer det.

Den kendsgerning, at forhandlingerne kommer til at foregå på et lavere politisk niveau, sætter en grænse for, hvilke resultater der kan opnås. Når selv det stjernespækkede politiske hold, som var til stede i København, ikke kunne blive enige om en juridisk bindende aftale om at gøre noget markant ved den globale opvarmning, er det usandsynligt, at ministre og embedsmænd vil kunne i Mexico. De personer, der skal til for at indgå de nødvendige politiske kompromiser, er simpelthen ikke til stede.

"Der kommer ingen juridisk bindende aftale i Cancun. Og reduktioner (i udledningen af drivhusgasser, red.) bliver ikke et emne," fastslog således også Connie Hedegaard, EU?s klimakommissær, da hun i går mødtes med en række danske journalister i København.

Cancun bliver snarere et "praktisk" orienteret topmøde, hvor der vil være tid til at gå fagligt i dybden på de forskellige områder. Connie Hedegaard håber blandt andet, at det vil lykkes at komme videre på en række afgrænsede felter som for eksempel afskovning og overførsel af penge og teknologi til u-landene. Desuden er det vigtigt, at de forskellige hensigtserklæringer, som blev opsummeret i københavner-aftalen sidste år, bliver fastholdt og kommer med i FN?s officielle slutdokument fra Cancun.

De lande, der har skrevet under på københavner-aftalen (138 ud af 192 mulige), anerkender blandt andet, at det er nødvendigt at begrænse den globale opvarmning til maksimalt to grader mere, end den var før industrialiseringen, hvis klimaforandringerne ikke skal løbe helt løbsk. De har dog ikke samtidig lovet at skære så meget ned i deres energiforbrug, at to-graders målet vil blive nået.

Verdens to største udledere af kuldioxid er USA og Kina, men de to lande kan ikke blive enige om grundlaget for en bindende klimaaftale.

upoulsen@k.dk