Klokkerne ringer stadig til bøn i Iraks ældste kloster – trods Islamisk Stat

Fra klosteret har munkene udsigt over store dele af Nineve-regionen og kan om aftenen se lysglimtene fra ...

Fra klosteret har munkene udsigt over store dele af Nineve-regionen og kan om aftenen se lysglimtene fra luftangrebene mod Islamisk Stat, som står blot fire kilometer væk. Foto: Nikolaj Krak

Mange er blevet dræbt, og vi ved, at det kan være skæbnen for dem, der bor her.
Fader Yousif

Islamisk Stat var blot et par kilometer fra det 1600 år gamle Sankt Matthæus Kloster i Irak, inden kurdiske soldater gik til modangreb. I dag står den historiske bygning intakt, men mismodet har bredt sig blandt munkene

Der er noget både storslået og mistrøstigt over udsigten fra det assyriske Sankt Matthæus Kloster i Nordirak. I over 1600 år har det ligget som mejslet ind i klippevæggen øverst på det stejle Maqlub-bjerg med frit udsyn over Nineve-regionen. Det er over disse vidtstrakte sletter, at kristendommen i sin helt spæde begyndelse slog rødder, og hvor et væld af kirker og klostre har skudt frem og formet et af verdens ældste kristne samfund.

Men det er også her, at Is-lamisk Stat (IS) har udført nogle af de værste ødelæggelser af både kristendommens og andre religioners kulturhistoriske skatte. For eksempel er den gammeltestamentlige profet Jonas' grav lagt i ruiner, og i sidste uge viste satellitbilleder, at det 1400 år gamle Sankt Elias Kloster er blevet jævnet med jorden.

Midt i dette morads af ødelæggelser hæver det imposante Sankt Matthæus Kloster, et af Mellemøstens ældste fungerende klostre, sig som en lysende undtagelse fra ekstremisternes hærgen.

”Klosteret har altid overlevet. Det er det gennemgående træk igennem hele stedets lange historie,” lyder det fra klosterets daglige leder fader Yousif, en 41-årig sortklædt assyrisk munk med en broderet kyse på hovedet og et tungt jernkors i en lang kæde om halsen.

Stedets historie går tilbage til 363, hvor munken Mat-thæus på flugt fra den romerske kejser Julian den Frafaldnes kristenforfølgelser slog sig ned på bjerget og etablerede klosteret. Ligesom klosteret blev grundlagt under forfølgelse, har modgang, plyndringer og ødelæggelser præget stedet gennem århundreder.

Efter at have overlevet siden det fjerde århundrede trods gentagne angreb var det dog lige ved, at sidste punktum blev sat i klosterets historie, da IS forrige år indledte et blodigt erobringstogt og indtog store dele af Irak. I juni 2014 erobrede de blandt andet storbyen Mosul cirka 30 kilometer sydvest for klosteret.

”Det var der, det hele kollapsede. Indtil da levede vi et almindeligt liv her,” siger fader Yousif.

Op mod 190.000 kristne måtte efterlade alt, hvad de ejede, og flygte fra Mosul og omegn. De fleste tog til de store kurdiske byer i Nord-irak som Erbil og Dohuk, men over 60 familier slog sig ned i klosteret. I et par måneder blev de sandfarvede bygninger omdannet til en improviseret flygtningelejr. Alle andre aktiviteter på klosteret blev standset, forklarer fader Yousif, og stedets 10 munke droppede deres studier og brugte i stedet tiden på at betjene flygtningene.

Allerede i august indledte IS et nyt erobringstogt i Nineve-regionen. Og pludselig vajede islamisternes sorte flag i bakkerne rundt om klosteret.

Historierne om IS' ekstreme brutalitet havde spredt sig, og udsigten til de fanatiske krigere blot et par kilometer væk skabte panik på klosteret, fortæller fader Yousif. Alle familier skyndte sig at flygte endnu engang, og munkene sørgede for at evakuere klosterets omfattende og berømte bibliotek med teologiske og filosofiske værker. Mange af bøgerne var mere end 1000 år gamle assyriske skrifter.

Munkene valgte selv at blive boende.

”Klosteret er vores hjem. Sådan har munke og præster altid tænkt her igennem historien, når truslerne stod for døren. Mange er blevet dræbt, og vi ved, at det kan være skæbnen for dem, der bor her. Men vigtigst af alt er, at vi har en stærk tro på, at Gud og vores helgen vil beskytte os,” siger fader Yousif med henvisning til grundlæggeren Matthæus, der ligger begravet i klosteret og i dag er en vigtig helgen for assyriske kristne.

Artiklen fortsætter under billedet 

41-årige fader Yousif måtte selv flygte fra Mosul for 10 år siden, da hans storebror blev dræbt. I dag kan han ikke længere se, hvor i Mellemøsten han som kristen kan tage hen og føle sig sikker. Foto: Nikolaj Krak

Der har længe været tradition for, at barnløse og alvorligt syge tager hen til klosteret og tilbringer en nat eller to foran Matthæus' grav for at blive kureret af helgenens helbredende evner. For fader Yousif er der ingen tvivl om, at det også er helgenens stærke kraft, der er skyld i, at klosteret stadig står der den dag i dag.

På trods af, at IS' krigere kæmpede i markerne neden for bjerget, er der ikke et eneste skudhul at se på klosteret i dag. Lige inden IS nåede klosteret, indledte de kurdiske tropper i området et hårdt modangreb. IS' fremmarch blev bremset, og siden har der gået en skarp frontlinje mellem kurderne og IS blot fire kilometer fra klosterets port.

Dermed lykkedes det i ellevte time at redde et af Iraks vigtigste og ældste kristne monumenter. Episoden skiller sig ud som et af de få lyspunkter i en ellers alt for lang række af store, kulturhistoriske steder, der er blevet smadret det seneste halvandet år.

Alligevel er det ikke optimisme, der præger livet på klosteret i dag.

”Se engang, hvor dødt her er. Fuldstændig dødt,” siger fader Yousif, mens han går igennem en af klosterets lange, tomme søjlegange.

Sådan ville man aldrig se klosteret på en almindelig hverdag, inden IS kom til området, forsikrer han. Dengang emmede stedet af liv. Turister og pilgrimme ville myldre rundt i gangene, og de mange gæsteværelser, der kunne rumme op til 100 mennesker, ville være optaget af folk, der kom for at tage del i kloster-livet et par dage.

”Folk kom helt fra Bagdad og Basra. Og det var ikke kun kristne. Både yazidier og muslimer kom for at besøge vores helgen,” fortæller han.

Desuden boede 15 studerende fast på klosterets teologiske seminarium. Uddannelsesstedet var så populært, at de netop var ved at udvide undervisningslokalerne.

Nu ligger byggematerialerne og samler støv rundt om en halvfærdig tilbygning, efter arbejdet gik i stå, da IS nærmede sig. Og når klokkerne ringer til tidebønner morgen og aften, er der ikke andre end klosterets munke til at fylde det dunkle kirkerum med de nøgne sparepærer. 

”Det her er ikke længere et godt sted for kristne,” konstaterer fader Yousif.

IS er stadig blot få kilometer fra indgangen til klosteret, og der er en næsten konstant larm fra kampfly, der skærer sig gennem luften over bjerget for at holde IS i skak. Om aftenen, når mørket falder på, kan munkene sidde og se lysglimtene fra luftangrebene over Mosul og høre bragene, der får gulvene i klosteret til at ryste.

Blot fordi bygningen er reddet, føler de kristne sig ikke i sikkerhed, siger fader Yousif. Og med tiden er mismodet begyndt at melde sig.

”Der er ingen fremtid for os her. Hverken for os eller yazidier eller andre minoriteter. Problemerne begyndte ikke med IS, men har været her hele tiden. Da IS kom, blev det blot endnu tydeligere, at ingen ønsker os her. Vi er hadet i vores eget land,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Sankt Matthæus Kloster, der blev grundlagt i 363, ligger mere end 600 meter over havet på Maqlub-bjerget. Hovedparten af klosterets nuværende bygninger er dog rejst inden for de seneste 50 år. Foto: Nikolaj Krak

Fader Yousif stammer selv fra Mosul, Iraks næststørste by. Mosul har været centrum for Iraks kristne minoritet, men har også været berygtet for sine sekteriske spændinger og alvorlige problemer med sunni-muslimske ekstremister. I 2006 endte det med, at fader Yousif måtte flygte fra byen, efter hans storebror blev dræbt. Nu kan han efterhånden ikke se et eneste sted i Mellemøsten, hvor han som kristen kan føle sig tryg.

”Vi takker Gud for, at kurderne giver os beskyttelse. Men hvis det ikke havde været for det kurdiske selvstyre, kan du så pege på bare et enkelt sted i regionen, vi vil kunne tage hen?”

I løbet af det seneste års tid er kristne begyndt at vende tilbage til deres små lands-byer neden for klosteret. Men fader Yousif tvivler på, at de vil blive boende. Hans forudsigelse lyder, at det om fem år kun er de fattigste, der vil være tilbage, udelukkende fordi de ikke har råd til at flytte.

Efterhånden er han også selv begyndt at anbefale kristne at rejse væk.

”Ærlig talt, så håber jeg ikke, at nogen kristne bliver tilbage her i Irak. Det er så svært, når nogen fra ens eget folk bliver dræbt,” siger han.

Det er snart halvandet år siden, han selv satte sit liv på spil ved at blive boende på klosteret i stedet for at flygte. I dag er det svært at genfinde den samme stålsatte vilje hos ham.

”Jeg vil til enhver tid foretrække, at en hvilken som helst sjæl overlever i stedet for klosteret. De kristnes liv er mere værd end denne bygning. Det tror jeg egentlig også, at de er for Gud,” siger han.

Og hvad med klosterets fremtid? Et par hundrede år efter det blev grundlagt, fik Maqlub-bjerget tilnavnet ”De tusinders bjerg” for de over 7000 munke, der ifølge overleveringen havde slået sig ned på bjerget i og omkring Sankt Matthæus Kloster. Om få år vil her ikke være en eneste tilbage, siger fader Yousif:

”Det ender vel som med så mange andre klostre her i regionen; som et museum. Som en bygning uden mennesker i.”