Kolde kontanter afløser madspande og nødhjælpspakker

En mand sidder sammen med et barn foran ruinerne af sit hjem den nepalesiske landsby Nukawot, hvor ...

En mand sidder sammen med et barn foran ruinerne af sit hjem den nepalesiske landsby Nukawot, hvor genopbygningen fortsat halter her næsten otte måneder efter forårets store jordskælv. Folkekirkens Nødhjælp er nu begyndt at dele penge ud til nogle af jordskælvsofrene. Foto: Sunil Sharma/Xinhua/Scanpix

Nødhjælp i kontanter er en af de mest radikale forandringer i uddelingen af nødhjælp inden for de seneste 10 år
Sarah Bailey

I det jordskælvsramte Nepal har Folkekirkens Nødhjælp delt penge ud til omkring 55.000 mennesker. Det er en del af en global tendens, hvor kontanter afløser traditionelle nødhjælpspakker

De nepalesiske mænd og kvinder i det jordskælvshærgede område står på rad og række foran et telt, der er opstillet ved landsbyens skole. Det er dog ikke nødhjælpsspande med fødevarer og hygiejneartikler, der deles ud, men derimod rede penge. Kontanterne er blevet fragtet til landsbyen af en bank, der står for sikkerheden i forbindelse med både transport og opbevaring.

Andrew Pearlman, der som teamleder for Folkekirkens Nødhjælp hjælper ofrene for forårets store jordskælvskatastrofe i Nepal, viser billederne af pengeuddelingen i det fattige land. Folkekirkens Nødhjælp og dens partnerorganisationer i Nepal har foreløbig delt et beløb på 100 dollars (cirka 700 kroner) pr. familie ud til 11.000 familier, cirka 55.000 mennesker, i fire jordskælvsramte distrikter i Nepal. Ud over pengene fra den danske ngo har de 11.000 familier modtaget godt 1000 kroner hver fra den nepalesiske stat. Nepals regering har desuden planer om at uddele 2000 dollars (godt 13.000 kroner) til 120.000 husholdninger.

”Traditionelt har uddeling af penge været forbundet med stor nervøsitet. Der er frygt for, at pengene bliver misbrugt, og at nogle måske drikker dem op. Men vi har undersøgt, hvad nepaleserne bruger pengene til. De fleste penge går til genopbygning af huse, arbejdskraft, materialer og husgeråd. De nepalesere, vi har spurgt, er glade for at modtage kontanter. De fremhæver, at det giver dem en større værdighed og selvbestemmelse, når de selv kan prioritere pengene. En kvinde fortalte for eksempel, at hun havde brugt nogle af pengene til at søge behandling for sine rygproblemer. Behandlingen betød, at hun var i stand til at arbejde,” fortæller Andrew Pearlman, der sammenligner uddelingen af kontanter i nødhjælpskatastrofer med udbetalingen af en brandforsikring.

”Hvis et hus brænder, så forventer vi, at vi selv kan være med til prioritere, hvordan det nye hus skal se ud, og hvordan pengene skal anvendes. Mennesker, hvis hus bliver ødelagt af jordskælv, har det på samme måde. Men forudsætningen er naturligvis, at der er et lokalt marked, hvor det er muligt at købe materialer,” siger Andrew Pearlman.

Han forklarer, at situationen i Nepal knap otte måneder efter jordskælvet i april 2015 er præget af stor usikkerhed, der i øjeblikket forværres af voldsomme prisstigninger på olie og gas, fordi Indien har blokeret for salg af brændstof til Nepal. Flere end 473.000 boliger er ødelagt, og en af Folkekirkens Nødhjælps hovedaktiviteter er at hjælpe familier med at opbygge huse, der er modstandsdygtige over for jordskælv. Andrew Pearlman vurderer på baggrund af erfaringer fra andre jordskælvskatastrofer, at det kan tage mellem to og syv år, før genopbygningen af de private hjem er en realitet.

Sarah Bailey, der forsker i kontant nødhjælp ved det britiskbaserede udviklingsinstitut Overseas Development Institute, fremhæver, at nødhjælp i kontanter er vokset fra at udgøre én procent af nødhjælpen for 10 år siden til i dag at udgøre godt 6 procent.

”Nødhjælp i kontanter er en af de mest radikale forandringer i uddelingen af nødhjælp inden for de seneste 10 år,” siger Sarah Bailey.

Fordelen ved at uddele penge er ifølge Sarah Bailey, at modtagerne frit kan vælge, hvad de vil bruge hjælpen til.

”Under katastrofer mister mennesker ejendele og indkomst, men de har stadig behov for at købe mad, betale husleje, sende deres børn i skole og helt basalt at genopbygge deres liv. Forskellige folk har forskellige behov, og uddelingen af kontanter betyder, at den enkelte familie kan prioritere efter egne behov. Den form for hjælp understøtter også det lokale forretningsliv, der ofte taber kunder og lagre under katastrofer. Det er som regel billigere at overføre penge end at dele fødevarer ud, så på den måde strækker hjælpen i kontanter længere. Derfor bør nødhjælpsorganisationer og regeringer i en katastrofesituation altid spørge sig selv, om ikke det giver bedst mening at uddele penge,” siger Sarah Bailey.

Lektor Peter Kjær Mackie Jensen, der er centerleder ved Copenhagen Center for Disaster Research (center for katastrofeforskning) ved Københavns Universitet, er enig i, at uddeling af kontanter bør prioriteres langt højere.

”I alle mulige andre sammenhænge vil man sige, at det er et overgreb, at folk ikke selv kan bestemme, hvad midlerne skal bruges til. Det er folk selv, der ved bedst, og ja, så vil der være nogle, der køber sprut. Men der har også altid været mennesker, som solgte deres fødevarepakker for at købe alkohol. Det kan vi ikke forhindre,” siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Ifølge katastrofeforskeren er mediernes konstante efterlysning af gode billeder en af årsagerne til, at det går langsomt med at udbrede uddelingen af kontanter.

”Når donorerne deler vandflasker og nødhjælpskasser ud, så ved de godt, at billederne kommer i TV-Avisen. Man burde stoppe denne journalistdrevne nødhjælp og i stedet overføre penge. Det er jo en meget enkel form for hjælp, der kan foregå via mobiltelefon,” siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Han fremhæver private danskeres donation af tøj og ejendele til flygtninge på Lesbos som et skrækeksempel på nødhjælp.

”Det er jo ikke sikkert, at en flygtning på Lesbos har brug for en gammel vinterfrakke eller et par sko i en forkert størrelse. I stedet for at sende tøj skulle man give hver flygtning 100 euro. Det ville også styrke det lokale forretningsliv og skabe mere lokal velvilje over for flygtningene. I dansk socialhjælp er vi holdt op med at bruge almisser for mange år siden. Det samme burde vi gøre i forhold til nødhjælp,” siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Et af de største forbehold imod at uddele kontanter er risikoen for misbrug. Men også den frygt maner eksperterne i jorden:

”Ingen form for nødhjælp er risikofri, men undersøgelser viser, at uddeling af penge ikke er mere risikabelt end at uddele andre ting,” siger den britiske forsker Sarah Bailey.

Hun henviser til en undersøgelse fra den britiske regerings revisionskontor, der har konkluderet, at uddeling af kontanter tværtimod kan reducere risikoen for svindel, hvis pengene bliver overført digitalt.

”Den største risiko ved at uddele nødhjælp opstår som regel, hvis modtagere af hjælp snyder, når de lader sig registrere. Men det er en risiko, uanset hvilken hjælp der gives,” siger hun.