Kommentatorer: Trumps dystre tale gør det klart, at han mener hvert et ord fra valgkampen

Donald Trumps indsættelsestale modtages mestendels negativt i USA, hvor kommentatorer dømmer den usædvanligt dyster og usædvanligt populistisk

Præsident Donald Trump er flyttet ind i Det Hvide Hus. Fredag holdt han indsættelsestalen i Washington.
Præsident Donald Trump er flyttet ind i Det Hvide Hus. Fredag holdt han indsættelsestalen i Washington. Foto: Evan Vucci.

Der er ingen forskel på den konfrontatoriske præsidentkandidat, som vandt det amerikanske valg i november efter en usædvanligt negativ valgkamp, og den præsident, som nu har overtaget magten i USA.

Det konstaterer en række amerikanske kommentatorer efter Donald Trumps indsættelsestale i Washington fredag, hvor den nye præsident malede et dystert portræt af den nation, som han nu står i spidsen for – en nation plaget af stoffer, bander, kriminalitet, arbejdsløshed og andre onder – og beskyldte eliterne for at have svigtet folket. “Etablissementet beskyttede sig selv og ikke folket,” som han udtrykte det i talen.

I stedet for at følge sine forgængeres eksempel og bruge indsættelsestalen til at gyde olie på USA's oprørte vande og række en forsonende hånd ud til sine modstandere, valgte præsident Trump at løfte en knyttet næve, skriver Jeff Greenfield i avisen The Politico.

“Hvis nogen troede, at Trump ville bryde med sin kampagnes centrale løfter, så blev de hurtigt gjort til skamme med de første ord, som han talte som USA's 45. præsident,” skriver han.

Talen gjorde det tydeligt, at Donald Trump ingen planer har om at rette ind og iføre sig en statsmandsmine, understreger han.

“Trump agter at gøre det, som han siger, at han vil gøre,” konstaterer Jeff Greenfield.

I avisen Los Angeles Times gør Doyle McManus en lignende iagttagelse. Da Trump under valgkampen blæste til klassekamp og lovede at vende op og ned på normerne i Washington, var det mere end bare en strategi for at blive valgt.

“Man må give Trump dette: Hans budskab var klart. Alle de ting, som han sagde under kampagnen? Han står muligvis ikke ved hver en detalje, men han mente hvert et ord i kernen af sit budskab,” skriver han.

Den 16 minutter lange tale er intet mindre end en “politisk krigserklæring”, skriver avisen The Guardian i en leder.

“Hans ord vil ikke sætte sig i hjernen på nogle af de forskellige opløftende måder, som Lincoln, Roosevelt, Kennedy eller Reagan engang formåede. Men den nye præsidents budskab kunne ikke have været mere klart. Han kom for at smadre den overflade af sammenhold og kontinuitet, som den fredelige magtoverdragelse repræsenterer,” lyder det i lederen.

Kommentatorer bider også mærke i, at Donald Trump gav udtryk for, at USA ikke længere gavmildt vil træde til med penge og soldater for at hjælpe andre nationer ud af kniber eller at sprede demokrati i verden. “Fra denne dag fremad, bliver det kun Amerika først,” som den nye præsident sagde i talen. Trump syntes dermed at “bebude afslutningen på et 70 år langt amerikansk eksperiment i at forme en verden, der syntes at være ivrig efter at følge dens eksempel,” skriver David E. Sanger i avisen New York Times.

Flere kommentatorer påpeger, at Donald Trumps indsættelsestale helt mangler de hyldester til USA's store historiske øjeblikke, som nye præsidenter almindeligvis bruger til at minde amerikanerne om deres værdifællesskab og til at betone deres embedes tunge vægt.

“Mens Obamas to taler refererede til Concord, Gettysburg og Normandiet og Seneca Falls, Selma og Stonewall, så siger Trump: 'Nu skuer vi bare mod fremtiden',” påpeger David A. Graham i The Atlantic.

Talen var “moralsk tom”, mener William Saletan i det venstredrejede nyhedsmedie Slate.

“Der var ingen tale om ydmyghed, ingen erkendelse af forskelsbehandling, ingen opfordring til anstændighed,” skriver han.

Og mens nogle kalder indsættelsestalen sprogligt uelegant og uopløftende, så er den en påmindelse om, at den nye præsident foretrækker enkel, klar lægmandstale, siger Craig Shirley, der er republikansk konsulent og forfatter til flere bøger om præsident Ronald Reagan.

“Veltalenhed og statsmandskab var ikke det, han var ude efter. Dette er et brud med fortiden, heriblandt Det Republikanske Parti og dens idealer,” siger han til avisen Washington Post.

Og i et indlæg på Fox News' onlinetjeneste minder Bill Whalen, der er forsker på Stanford University i Californien, om, at Donald Trump ikke kan eller bør sammenlignes med Barack Obama, hvis taler ofte har et karakteristisk retorisk svung.

“Husk: Dette er Donald Trump, ikke hans forgænger. Og med magtskiftet bringes otte år med blomstrende retorik og blandede resultater til en afslutning. Trump understregede selv pointen: 'Den tomme tales tid er overstået. Nu er det tid til handling',” skriver Bill Whalen.

Præsident Trump sagde, at talen handlede om de jævne amerikanere, som er blevet ignoreret af Washington. Men talen handlede lige så meget om ham selv, skriver Andrew Rosenthal i avisen New York Times og påpeger, at Trump hævdede, at hans valgsejr udgjorde “en bevægelse, hvis lige verden aldrig før har set”.

“Større, naturligvis, end kristendommen eller islam eller hinduisme. Større end reformationen eller rænessancen. Mere magtfuld end de revolutioner, der skabte og ødelagde kommunismen, Større, naturligvis, end stiftelsen af denne nation,” skriver han spydigt.

Donald Trump flyttede ind i Det Hvide Hus fredag efter indsættelsesceremonien, og hans første fulde arbejdsdag som præsident er på mandag.