Korsstrid skader katolsk kirke

Polakkernes sorg over flystyrtet tidligere i år, hvor flere polske politikere omkom, er på grund af et kors blevet til en sag om adskillelse af kirke og stat

Tilhængere af korsets nuværende placering ved præsidentpaladset i Warszawa holder vagt døgnet rundt for at undgå, at korset flyttes til en nærliggende kirke. --
Tilhængere af korsets nuværende placering ved præsidentpaladset i Warszawa holder vagt døgnet rundt for at undgå, at korset flyttes til en nærliggende kirke. --. Foto: Leszek SzymanskiEPA.

Et stort trækors har i næsten fire måneder stået foran præsidentpaladset i Warszawa til minde om de omkomne fra flykatastrofen i april i år, hvor præsident Lech Kaczynski og flere andre topfolk døde. En del af Polens befolkning ønsker dog korset fjernet, fordi de mener, at placeringen blander stat og kirke sammen, og det har i de seneste dage ført til sammenstød mellem tilhængere og modstandere af korset.

Konflikten er ved at blive et alvorligt problem for den katolske kirke i Polen. Kirken har nemlig ikke deltaget aktivt nok i debatten, og det kan skade dens position i landet, mener Svend Gottschalk Rasmussen, der er forsker ved Syddansk Universitet i samfundsudviklingen i Polen.

"Egentlig er det kun postkommunisterne, der ønsker at adskille stat og kirke. For mange polakker er et kors naturligt. Men det er kirkens yderligtgående og meget konservative højrefløj og ikke hele den katolske kirke, der har markeret sig i diskussionen," forklarer Svend Gottschalk Rasmussen.

"Derfor føler mange sig ikke hjemme i kirken, fordi de ikke sympatiserer med den del," siger han.

Den katolske kirke har ellers traditionelt stået stærkt i Polen. 90 procent af befolkningen er katolikker, og hver tredje polak går i kirke hver søndag. Kirken er dog præget af konservative katolske grupperinger som for eksempel radiostationen Radio Maryja, som i den aktuelle korsstrid har været den katolske kirkes ansigt udadtil. Og det er et problem, fordi polakkerne i stigende grad ønsker en mere moderat kirke.

Korset blev sat ved præsidentpaladset af en polsk spejderbevægelse, men da modstanden mod det voksede, forsøgte politikerne, spejderne og kirken at flytte korset til en nærliggende kirke. I sidste uge endte det hele i en støjende protest ved korset, hvor politiet blev sat ind for at beskytte tilhængerne af den nuværende placering. Derfor blev det stående, og flytningen er nu sat i bero. Svend Gottschalk Rasmussen mener, at kirken kunne afslutte sagen ved tydeligere at arbejde for at flytte korset. I stedet er det nu Radio Maryja, der i den offentlige debat forsvarer korset, mens kirken forholder sig passivt.

Det sker, fordi kirken også internt skal tage hensyn til forskellige syn på sagen, mener Svend Gottschalk Rasmussen. Moderate gejstlige ønsker at stoppe striden for ikke at skade kirken yderligere, mens mere nationalistiske katolikker med radioen som talerør holder gang i debatten ved at invitere til protester. I deres optik taber kirken, hvis korset flyttes ind i en kirke.

Sammenblandingen af religion og politik er forstærket af, at oppositionslederen, Jaroslaw Kaczynski, der er afdøde Lech Kaczynskis tvillingebror, er gået ind i sagen. Den katolske kirke har traditionelt peget på Jaroslaw Kaczynskis Lov og Retfærdighedsparti. Men Svend Gottschalk Rasmussen mener, at det er et generelt problem i Polen, at kirken på den måde blander sig i det politiske liv.

"Når kirken åbenlyst anbefaler sine medlemmer at stemme på Lov og Retfærdighedspartiet, så vil folk tage afstand fra kirken. For de bryder sig ikke om Jaroslaw Kaczynskis meget konfrontatoriske stil," siger han.

I 1990?erne støttede den katolske kirke nogle bestemte partier, men det førte til, at postkommunisterne, der går imod den katolske kirke, kom til magten i 1993. Ved præsidentvalget i år tabte Jaroslaw Kaczynski da også til Bronislaw Komorowski, der går ind for en mere moderat katolicisme og ikke på samme måde er støttet af kirken.

Efter at sagen om korset har udviklet sig, har meningsmålinger vist, at Kaczynskis parti er gået tilbage fra 31 procent af stemmerne til 28 procent. Ifølge Svend Gottschalk Rasmussen smitter den politiske modvind mod Ret og Retfærdighedspartiet af på kirken. Det ser han som et bevis på, at kirken ikke skal spille en politisk rolle. Dertil er befolkningens modstand for stor.

"Særligt i byerne er der en begyndende tendens til, at folk ikke længere deltager så aktivt i kirkens liv," siger han.

Den udvikling er striden om korset med til at styrke.

anne.jensen@kristeligt-dagblad.dk