Kosmetiske indgreb er et gavehit

Kroppen som gaveobjekt Plastikoperationer er blevet det store julegavehit i Storbritannien. Kirurger advarer om, at udviklingen er farlig

Englænderne er på gaveindkøb til den store guldmedalje -- og blandt årets pakker under juletræet er gavekort til plastiske operationer. (Foto: Scanpix)
Englænderne er på gaveindkøb til den store guldmedalje -- og blandt årets pakker under juletræet er gavekort til plastiske operationer. (Foto: Scanpix).

– Neeeej, hvor dejligt – nye lår. Tak skal du have, skat. Lige hvad jeg ønskede mig.

Ikke lige de ord, der normalt flyver hen over pakkerne, når familien er samlet ved grantræet i de hyggelige juletimer, hvor man begaver hinanden. Men med dette års britiske julegavehit er det nu ved at ændre sig. En plastikkirurgisk klinik i Birmingham tilbyder for første gang sine kunder gavekort, der kan bruges til plastikoperationer.

Udviklingen bliver set som et bevis på, at den amerikanske besættelse af perfekte menneskekroppe skabt af kirurger nu for alvor er nået til Europa. I år England, måske Danmark næste år?

Gavekortene til Transform Medical Group-klinikken i Birmingham lyder på en værdi af godt 500 kroner (£50) stykket. De kan bruges som betaling for en kosmetisk operation efter eget valg – næse, kindben, læber, hage, bryster, numse eller lår. Og de sælger godt. Transformklinikken siger, at den allerede har solgt hundredevis af gavekort til kunder.

Men britiske kirurger advarer stærkt mod den nye julegaveide. Hiroshi Nishikawa, der er læge og konsulent i genopbyggende kirurgi på Birminghams Børnehospital, kalder gavekortene "uetiske" og en "trivialisering af en alvorlig sag". Han understreger over for lokale medier i Birmingham, at gavekortene skaber et farligt forbillede og lægger pres på kvinder for at få foretaget unødvendige plastikoperationer.

– Det er fuldstændig uetisk at opfordre patienter til at få foretaget operationer med kontante ansporinger. Vurderingen af, om en patient skal have en kirurgisk operation, bør være baseret på et klinisk behov. Kosmetiske indgreb er en alvorlig sag og bør altid være en del af de ydelser, som sundhedssektoren tilbyder, siger han og fortsætter:

– Der er en usund tendens til at trivialisere kosmetisk kirurgi og sidestille det med shopping i et stort indkøbscenter.

Hiroshi Nishikawa får fuld opbakning fra den britiske sammenslutning af plastikkirurger (BAPS) og den britiske sammenslutning af æstetiske plastikkirurger (BAAPS), der begge fordømmer julegave-ideen.

– Fra et marketingssynspunkt er det en fantastisk ide, men set fra et etisk synspunkt lægger det pres på folk for at acceptere noget, de måske ikke ønsker, siger læge Chris Caddy fra BAPS.

Transform Medical Group har dog ingen kvaler. Klinikken fastholder, at så længe der er efterspørgsel på gavekortene, vil den tilbyde den kontroversielle gave. Samtidig peger man fra klinikkens side på, at udviklingen er en del af en opblødning af normer på området, så det ikke længere er unormalt at få en plastikoperation. Det ses særligt i rækken af britiske og amerikanske tv-programmer, hvor man følger folk, der vil have forbedret deres krop:

– Den type programmer har helt klart været et skub i den rigtige retning for vores industri, siger Elizabeth Dale, talskvinde for Transform Medical Group.

En af dem, der ved, hvad man taler om, er 41-årige Ioan Runcie. Hun er blevet landskendt i England, efter at hun og hendes 21-årige datter, Sacha, deltog i et af fjernsynsprogrammerne om plastikkirurgi. De kom begge på operationsbordet for at få større bryster.

– Sacha bad om en operation, da hun var 18 år. Hun var en meget uadvendt pige, som elskede fester og at klæde sig ud. Hun havde godt nok en kurvet figur, men samtidig et fladt bryst og gik med puder i bh'en. Hun hadede at tage tøjet af, når vi var på ferie, fortæller Iona Runcie og siger, at hun syntes, at Sacha var for ung som 18-årig.

Men nu tre år senere er sagen en anden, og Iona gav Sacha en en tur under kniven i fødselsgave. Selve operationen og forberedelserne op til er tv-programmets omdrejningspunkt.

– Hvis du vil noget her i livet, skal du gå efter det, siger Iona i udsendelsen.

Hun har ingen problemer med julegavekortene, men hun har en advarsel:

– Hvis man bruger så mange penge, bliver man nødt til at være sikker på, at dem, man giver gavekortene, er helt sikre på operationen. Det er den slags, en mand vil give sin kone, hvis han i årevis har vidst, at hun ønsker det. Min mand arbejder hårdt, men han er glad på begges vegne, og han synes, det ser fantastisk ud, siger Iona.

Men der skal mere end lyst og god vilje til, for at en plastikoperation kan finde sted. Det kræver også glad og gavmild giver. Priserne for en større eller mindre barm er fra omkring 40.000 kroner op til 55.000 kroner, mens en operation, der fjerner poserne under øjnene, koster fra 25.000 kroner til 35.000 kroner. En ansigtsløftning koster mellem 55.000 kroner og 95.000 kroner. I værste tilfælde kan det være penge, man kommer til at fortryde, man har brugt:

– De udnytter uskyldige mennesker, som måske ikker er fuldt ud klar over, hvad deres muligheder er ,og hvilke risici, det indebærer. Når det går godt, er det fantastisk. Men den anden side af sagen – når operationer går galt – hører man for lidt om. Det er ofte den offentlige sundhedssektor, der kommer til at samle patienterne op og genopbygge dem, siger Dr Chris Caddy.

– Ethvert kosmetisk indgreb er en alvorlig procedure og indebærer risici. Det er ikke som at gå til frisøren eller i skønhedsalon. Selv mindre operationer, som er relativt problemfri, er ikke uden risici og kan fremprovokere allergiske reaktioner, siger han.

Men Elizabeth Dale fra Transform Medical Group står fast og forsvarer gavekortideen:

– Vi begyndte kun med det, fordi mænd spurgte efter dem. Det er mest folk, der kommer her allerede, for eksempel en mand, der ved, at hans kone kommer ind for at få et par botox-indsprøjtninger om året. Vi ville ikke hive nogen direkte ind fra gaden og foretage en fyldning af læberne. Vi siger altid "kom ind og se en læge, før du beslutter dig". Vi opfordrer kvinder til at tænke sig grundigt om først. Plastikkirurgi skal vare hele livet, siger hun.

Det går godt i hånd med dette års opsigtsvækkende juleslogan, der lyder "Plastic surgery is for life, not just for Christmas". Et slogan, der har særlige engelske undertoner, efter at dyreværnsforeninger har brugt en tilsvarende ordlyd om kæledyr – men betyder noget i stil med "en plastikoperation holder længere end blot julen over".

Om ikke andet indtil næste jul. Og så kan man jo altid ønske sig et par nye lår.

udland@kristeligt-dagblad.dk