Det franske forfatningsråd har afværget en alvorlig krise mellem Tyrkiet og Frankrig, sagde den tyrkiske vicepremierminister, Bülent Arinç, efter at det franske Forfatningsråd i tirsdags kendte loven om benægtelse af folkedrab forfatningsstridig.
LÆS OGSÅ: Fransk lov om armensk folkedrab er ugyldig
Loven, som blev vedtaget i januar, gør det strafbart at benægte et folkemord, som Frankrig har anerkendt ved lov. Det gælder først og fremmest Tyrkiets folkemord på armenierne i 1915, som Frankrig anerkendte ved lov i 2001.
Loven udløste vrede i Tyrkiet, der hjemkaldte sin ambassadør, aflyste sit økonomiske og militære samarbejde med Frankrig og truede med helt at afbryde de diplomatiske forbindelser. Tyrkiet benægter, at der var tale om folkemord og anerkender højst 500.000 dræbte som ofre for krigshandlingerne under Første Verdenskrig. Men den historiske forskning taler snarere om et systematisk massedrab på op til to millioner armeniere,
Det franske forfatningsråd skønner imidlertid, at loven strider imod den franske forfatning og i særdeleshed mod ytringsfriheden. Og det har fået den tyrkiske udenrigsminister, Ahmed Davotoglu, til at meddele, at samarbejdet mellem Frankrig og Tyrkiet vil blive genoptaget snarest muligt.
Tyrkerne glæder sig imidlertid måske for hurtigt. For præsident Nicolas Sarkozy har givet det franske justitsministerium besked på at udarbejde et nyt lovforslag, der tager hensyn til Forfatningsrådets kendelse.
Den franske præsident er klar over den store skuffelse blandt de mange, som denne lov skulle beskytte, hedder det i meddelelsen.
Emnet er følsomt i Frankrig, der har store både armenske og tyrkiske befolkningsgrupper, og den franske præsident er blevet beskyldt for at løbe efter de omkring 500.000 armenieres stemmer i valgkampen op til det forestående præsidentvalg.
Initiativet har splittet regeringspartiet og det franske Socialistparti og udløst en debat om det betimelige i, at staten lovgiver om historien.
Medlem af parlamentet for regeringspartiet UMP Claude Goasguen udtrykker frygt for, at også forbuddet mod holocaust-benægtelse kan blive angrebet for at skade ytringsfriheden. Et synspunkt, som tilbagevises af Forfatningsrådet, der peger på, at jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig er anerkendt af Nürnbergprocesserne og dermed har rod i international ret, i modsætning til loven om det armenske folkedrab.
Den socialistiske præsidentkandidat, François Hollande, erklærer, at han vil tage sagen op igen, hvis han bliver valgt, men i en forsonende ånd. Det var et initiativ, der skulle skabe fred, men det kom ikke på det rette tidspunkt, siger han med henvisning til valgkampen.
Men spørgsmålet er, om loven stadig vil stå højt på politikernes dagsorden, når valget er overstået. Som centrumkandidaten ved præsidentvalget, François Bayrou, udtrykker det:
Præsidentens ønske om at gå videre med sagen afslører en farlig stædighed, som tydeligvis er inspireret af valghensyn.