Såvel medarbejderne i de internationale hjælpeorganisationer som FNs fredsbevarende soldater forsøger nu at vække så lidt opmærksomhed som mulig i Sudan. De tusindvis af udenlandske soldater og hjælpearbejdere frygter, det vil gå ud over dem, at anklageren ved Den Internationale Straffedomstol i går bad om en arrestordre på Sudans præsident, Omar al-Bashir, blandt andet for hans medvirken til folkedrab i Darfur-provinsen.
Den sudanske regering har forlængst givet udtryk for, at den opfatter kravet om en retsforfølgelse af Bashir som ekstremt provokerende og ikke vil tøve med at reagere på det.
Vi er bange for konsekvenserne. Alle organisationerne er der på den sudanske regerings nåde den kan bare smide os ud, hvis den vil. Sker det, vil det få katastrofale følger for civilbefolkningen. To ud af tre mennesker i Darfur er afhængige af nødhjælp, siger Malene Haa-kansson, katastrofemedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, der har arbejdet i Darfur siden 2004.
Organisationen har bedt sine medarbejdere om at holde sig hjemme de næste par dage,og den har udstedt rejseforbud. Samme skridt har en række andre organisationer taget, ligesom soldaterne fra FNs fredsbevarende styrke, UNAMID, dæmper sine aktiviteter.
Både hjælpeorganisationerne og UNAMID står som symboler på det internationale samfund. Der skal ikke meget til, før vreden risikerer at gå ud over udlændingene. Allerede nu er sikkerheden meget dårlig, siger Malene Haakansson.
Hun henviser til, at det er blot en uge siden, at syv FN-soldater blev dræbt og at landevejene er så farlige at køre på, at FNs Verdensfødevareprogram, WFP, kun kan levere godt halvdelen af den nødhjælp, der er brug for.
Forfatterne til bogen A new history of a long war (En ny historie om en lang krig), Julie Flint og Alex de Waal, der har beskæftiget sig indgående med Darfur-konflikten i årevis, advarede så sent som i går i den britiske avis The Guardian om, at ICCs krav om retsforfølgelse risikerer at ramme de mennesker hårdest, som domstolen ønsker at beskytte. De overlevende i Darfur.
ICCs krav om retsforfølgelse kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Millioner af sudanesere er gidsler for Bashirs udspekulerede beregninger og stemninger. Når Bashir bliver ydmyget, sparker han ud, skriver Flint og de Waal blandt andet.
De to forfattere er absolut ikke modstandere af en retsforfølgelse, men sætter et stort spørgsmålstegn ved det fornuftige i at forsøge at opnå retfærdighed på et tidspunkt, hvor al-Bashir stadig er ved magten, og der hverken er fred eller stabilitet i Darfur.
Lektor i retslære ved Aarhus Universitet med speciale i menneskerettigheder Sten Schaumburg-Müller peger på, at det er to sæt af menneskerettigheder, der synes at komme i konflikt med hinanden i sagen om ICC-anklagerens ønske om retsforfølgelse af al-Bashir.
På den ene side civilbefolkningens behov for at se retfærdigheden ske fyldest og al-Bashir blive dømt for de ugerninger, han beskyldes for at have stået bag i Darfur.
På den anden side behovet for at få bragt mad frem af nødhjælpsorganisationerne og blive beskyttet, så vidt det er muligt, af FNs fredsbevarende styrker.
Vi har ofte en forestilling om, at alle menneskerettigheder trækker i samme retning og understøtter hinanden, men den holder ikke altid. Nogle gange strider de mod hinanden, og så findes der ingen sikre løsninger. Det er en evig balancegang mellem flere rettigheder, som ikke alle kan opfyldes på en gang, siger han.
Det komplicerede ved situationen i Darfur er, at retfærdighedskravet har en stærkere institutionel forankring (i form af straffedomstolen ICC) end kravet om mad og sikkerhed. Det giver en tendens til at styrke det sæt af rettigheder, der knytter sig til international retsorden. Straffedomstolen skal ikke afveje sit krav om retfærdighed mod andre hensyn.
Hvem er det, der skal afgøre, hvilke menneskerettigheder der er vigtigst for menneskene i Darfur? Det har vi ingen instans til, siger Sten Schaumburg-Müller.