Krim er blevet meget russisk på ét år

På ingen tid er alt, der har med Ukraine at gøre, blevet erstattet med russisk på Krim-halvøen

Ruslands indtog i Krim har været hurtigt og effektivt.
Ruslands indtog i Krim har været hurtigt og effektivt.

Falmede ukrainske solgule postkasser med blåt våbenskjold ses fortsat i byen Simferopol på Krim-halvøen. Det er stort set også de sidste spor, der er tilbage fra en forgangen tid, der kun strækker sig et år tilbage.

Den 1. marts sidste år indtog prorussiske oprørere og væbnede styrker fra Rusland strategisk vigtige bygninger og militæranlæg på Krim. Næsten 60 procent af halv-øens befolkning er etniske russere, og ved en omstridt folkeafstemning var der flertal for at tilslutte sig Rusland.

På ingen tid er alt, der har med Ukraine at gøre blevet erstattet med russisk. Det gælder blandt andet sproget i skolerne, hvor ukrainsk nu er fjernet. Og selvom der var flertal for at tilslutte sig Rusland, har det kostet dyrt for indbyggerne, at hele samfundet er lagt om.

”Mens Krim er glemt af det internationale samfund, er mange af indbyggerne bange for at udtale sig, og de frygter repressalier,” siger en dansk kilde i Ukraine.

Også cand.scient.pol. Thomas Køllner, der foruden at undervise i Ukraines og Krims historie på Folkeuniversitetet er indehaver af Krim Rejser, har oplevet store forandringer. Han har senest besøgt halvøen i efteråret.

”Mens halvøens økonomi brød sammen, var ukrainere og tatarer på Krim nødt til at rette ind og lade sig udstyre med et russisk pas, hvis de ville blive,” fortæller Thomas Køllner og uddyber:

”Det har de fleste gjort. Det er kun nogle ganske få procent af halvøens omkring 1,5 millioner indbyggere, der har gjort op med deres nye situation og flyttet.”

En af dem er 22-årige Alexander Titov, som tog turen til Danmark på trods af, at han stemte for at lade Krim indlemme i Rusland.

”Samfundet blev meget aggressivt, og enhver kritik af Rusland blev angrebet,” siger Titov i dag.

Thomas Køllner fortæller også, at russerne har gjort sig store anstrengelser for at indføre russisk lov på halvøen, og efter sammenbruddet i banksystemet etablerede Rusland en fond for at kompensere folk med penge i ukrainske banker. Fonden har angiveligt udbetalt et beløb svarende til omkring 10 milliarder kroner. Ydermere har Rusland været nødt til at afsætte penge til Krims mellem 500.000 og 600.000 pensionister og offentligt ansatte, der ikke længere modtager penge fra Kijev.Styret i Moskva har kaldt Krim for den russiske civilisations vugge og lovede sidste år at investere milliardbeløb i området - blandt andet ved at bygge en bro til det russiske fastland. I dag er det dog stort set umuligt at komme til og fra Krim, efter at Ukraine har lukket for transportforbindelsen til halvøen.