Tyrkiet sænker nu kriterierne for, hvornår indsatte kan komme ud på prøveløsladelse i et forsøg på at skaffe plads til de titusinder, der er blevet arresteret efter kupforsøget i sidste måned. Det betyder, at 38.000 indsatte kan se frem til at forlade fængslerne, lød det fra justitsminister Bekir Bozdag på Twitter i går.
”Der er et problem med overfyldte fængsler i Tyrkiet, så hvis nogen bliver løsladt, vil det selvfølgelig potentielt hjælpe på den situation, men problemerne strækker sig meget længere end overbelægningen,” siger Andrew Gardner, der overvåger udviklingen i Tyrkiet i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
Tyrkiets fængsler har i længere tid været overfyldte. I marts rapporterede det tyrkiske medie Habertürk, at der var 4611 flere indsatte i landets fængsler, end der egentlig var kapacitet til. Antallet af indsatte i landets fængsler er mere end fordoblet i de seneste 10 år, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan og hans AKP-regering har været ved magten, lød det i samme rapport.
Siden kupforsøget for en måned siden er 35.022 personer blevet anholdt. I dag er 17.740 af dem arresteret, 5685 varetægtsfængslede og 11.597 er blevet løsladt, oplyser en højtstående embedsmand til Kristeligt Dagblad.
Myndighederne mangler ikke kun plads til de, der bliver dømt, men også steder at anbringe de mange, som blev varetægtsfængslet i dagene efter kupforsøget. Og nye anholdelser tikker fortsat ind.
I slutningen af juli udsendte Amnesty International en rapport, som kritiserede myndighederne for tortur og mishandling af de anholdte efter kuppet. I redegørelsen var der blandt andet rapporter om, at anholdte skulle være blevet placeret i en hestestald.
Indsatte, som har afsonet halvdelen af deres straf eller har mindre end to år tilbage af deres dom, vil nu kunne blive løsladt, oplyser det statslige nyhedsbureau Anadolu Ajansı.
Ændringen gælder dog ikke for indsatte, som er dømt for blandt andet mord, seksuelle forbrydelser og terrorisme. Det er netop terrorlovgivningen, som en del journalister er blevet anklaget under i den senere tid. De nye, løsere kriterier for prøveløsladelse gælder også kun for forbrydelser begået inden den 1. juli i år. De, som i den kommende tid vil blive dømt i forbindelse med kupforsøget, vil altså ikke mærke noget til ændringen.
Samtidig med at antallet af indsatte er vokset, har regeringen haft som mål at skære ned på udgifterne til at drive fængsler. Overbelægningen har ført til forhold, som Amnesty International tidligere har kritiseret.
”Problemerne med vilkårlige begrænsninger af indsattes rettigheder og overbelægning ser ud til at være blevet værre efter kupforsøget og det kæmpe antal tilbageholdelser, vi har set,” siger Andrew Gardner.
De massive anholdelser af personer inden for blandt andet militær, politi og medier samt suspenderinger inden for en lang række offentlige organisationer er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer og EU. Bekymringen er, at myndighederne sender spredehagl mod masser af kritikere i stedet for at gå direkte efter kupbagmændene.
”Vores største bekymring er, at nogle af de her anholdelser er vilkårlige, og at folk sidder varetægtsfængslet uden reelle beviser for, at de har deltaget i kriminelle handlinger,” siger Andrew Gardner fra Amnesty International.