Mens kristent funderede partier i Danmark, Sverige og Finland kæmper med svigtende vælgertilslutning og lav indflydelse, går det anderledes godt for Kristeligt Folkeparti i Norge. Selvom partiet har beskedne 5,5 procent opbakning, har det en usædvanlig fordelagtig placering i midten af norsk politik. Som meningsmålingerne står nu, har de to næsten lige store politiske blokke brug for det lille midterparti for at kunne danne regering, og partiet har forstået at udnytte det til egen fordel.
LÆS OGSÅ: Norge vil afskaffe statskirken
Da de norske politikere i sidste uge mødte journalisterne i Stortingets vandrehal, flokkedes kameraerne om 39-årige Knut Arild Hareide. Kristeligt Folkepartis formand havde netop fyret en bredside af mod statsminister Jens Stoltenberg for politiets forfejlede indsats under og efter terrorangrebet den 22. juli. Hareide kaldte regerings handlingsplan for det største svigt siden Anden Verdenskrig, og han krævede, at regeringen gik i gang med en grundig gennemgang af de fejl, der førte til, at 77 mennesker blev dræbt.
Selvom Knut Arild Hareide leder et af Norges mindste partier, har han noget at have kritikken i. Han stod i spidsen for Stortingets 22. juli-udvalg, der behandlede den politiske reaktion på terrorangrebet. I rapporten kritiserede udvalget regeringen for ikke at have fulgt op på sikkerheden i regeringskvarteret og for at være for dårligt forberedt på et angreb. Da Kristeligt Dagblad mødte Knut Arild Hareide i Oslo under 22. juli udvalgets arbejde, pointerede han, at partiet vil holde regeringen op på dens løfte om at få vendt hver en sten i undersøgelsen af, hvorfor politiets indsats fejlede så alvorligt.
Det politiske efterspil efter 22. juli fortsætter langt ind i efteråret, og samtidig er valgkampen frem mod næste års valg begyndt. Knut Arild Hareide har meddelt, at partiet først senere i september fortæller, hvem de peger på, men de flest politiske kommentatorer regner med, at støtten går til den borgerlige blok. Det vil betyde, at Jens Stoltenbergs regering får meget svært ved at få flertal.
Det er en relativt ny partileder, der har ført partiet til dens nuværende fordelagtige position. Knut Arild Hareide blev valgt til partiformand i foråret 2011, hvor han blot havde to års erfaring som politiker. Han indledte sin karriere som politisk rådgiver og departementschef, da Kristeligt Folkepartis daværende formand Kjell Magne Bondevik var statsminister. Han nåede også at have en kort periode som miljøminister.
I 2007 fik han arbejde i det private erhvervsliv, men ved valget to år senere stillede han op for Kristeligt Folkeparti og blev valgt ind i Stortinget med stor opbakning. Den unge komet blev hurtigt udnævnt til næstformand, og efter to år som landspolitiker blev han formand for partiet.
Han er kendt som en udadvendt og meget høflig formand, der gerne inddrager sine kolleger i partiets strategi. Kritiske røster stemplede ham som en politisk letvægter, men Knut Arild Hareide har formået at samle partiets forskellige flanker til nogenlunde enighed.
Han har trukket partiet mod højre, og følsomme emner som abort, homoseksuelle ægteskaber og kirkens tilknytning til staten har han manøvreret elegant igennem. I 2011 kaldte han Danmark et sorteringssamfund, fordi antallet af børn født med med Downs syndrom er gået kraftigt ned, siden Danmark begyndte fosterscreening.
Knut Arild Hareide blev i sommer gift med Lisa Maria Larsen, som er lærer. Parret bor i Oslo.