Kristne palæstinensere fortsætter kampen mod Israels betonmur

I ni år har kristne uden for Betlehem kæmpet imod at få ødelagt deres marker af en israelsk betonmur. Nu er murbyggeriet begyndt og truer med at presse hundredvis af kristne til at forlade landet, advarer borgmester

”Nu mister 58 familier deres marker og dermed deres levebrød. Det vil uundgåeligt føre til endnu større fraflytning,” siger borgmester i Beit Jala ved Betlehen Nicola Khamis, der her som nummer to fra venstre har lagt sin hånd på den katolske ærkebiskop Michel Sabbahs skulder under den efterhånden ugentlige demonstration mod det israelske murbyggeri. -
”Nu mister 58 familier deres marker og dermed deres levebrød. Det vil uundgåeligt føre til endnu større fraflytning,” siger borgmester i Beit Jala ved Betlehen Nicola Khamis, der her som nummer to fra venstre har lagt sin hånd på den katolske ærkebiskop Michel Sabbahs skulder under den efterhånden ugentlige demonstration mod det israelske murbyggeri. - . Foto: Nikolaj Krak.

Stemningen er vendt fra sejrsjubel til frustration blandt de kristne i den palæstinensiske by Beit Jala på Vestbredden mellem Jerusalem og Betlehem.

”Det her land tilhører os,” proklamerer den aldrende katolske ærkebiskop og tidligere patriark over Jerusalem Michel Sabbah og går langsomt af sted omgivet af godt 100 andre demonstranter.

Den brogede flok af nonner, præster, lokale kristne, udenlandske aktivister og unge muslimer er på vej til byens udkant, hvor en håndfuld israelske gravemaskiner får støvet til at rejse sig på de tørre bakkeskråninger.

Her er den israelske hær i gang med at gøre klar til byggeriet af en halvanden kilometer lang betonmur, der vil skære sig gennem Cremisan-dalen, hvor kristne palæstinensiske landmænd har deres marker.

I ni år har palæstinenserne kæmpet en højt profileret juridisk kamp for at forhindre murbyggeriet. Sagen har gennem årene fået stor international opmærksomhed, hvor to paver og kirkeledere fra hele verden har givet deres støtte til de kristne palæstinensere.

Muren vil afskære 58 kristne familier fra adgang til deres landbrugsjord med oliventræer og vinstokke. Oprindelig var det planen, at muren også skulle have adskilt et nonnekloster fra et munkekloster i Cremisan-dalen og afskære nonneklosterets skole fra byen, hvor eleverne kommer fra.

For få måneder siden fejrede palæstinenserne så med sejrstaler og religiøse lovprisninger, at de havde vundet kampen mod muren. Det skete, da Israels højesteret i april afsluttede den årelange retssag med at opfordre militæret til at finde en anden rute, da muren ikke måtte adskille de to klostre.

Men i juli udtalte retten, at så længe militæret undlader at adskille de to klostre, har det grønt lys til at bygge muren.

Se video her fra demonstrationen i Beit Jala. Video: Nikolaj Krak

Nu er de israelske gravemaskiner så gået i gang med at hive de op mod 1500 år gamle oliventræer op med rode og bane vejen for den mur, der skal afskære Israel fra Vestbredden blot med et par hundrede meters hul i muren, hvor de to klostre ligger.

”Vi vandt sagen i retten, og alligevel fortsætter militæret byggeriet. Nu har vi ikke andre muligheder end at råbe og håbe, at nogen hører os,” siger Beit Jalas borgmester, Nicola Khamis, der følges med ærkebiskoppen i demonstrationen.

Kristne palæstinensere demonstrerer mod en udbygning af muren rundt om Vestbredden, der vil afskære 58 familier fra deres landsbrugsjord
Kristne palæstinensere demonstrerer mod en udbygning af muren rundt om Vestbredden, der vil afskære 58 familier fra deres landsbrugsjord Foto: Nikolaj Krak

Med palæstinensiske flag og kristne ikoner holdt op i strakte arme drejer demonstranterne om et hjørne for at gå de sidste par hundrede meter over mod gravemaskinerne. Men så langt når de ikke, før israelske soldater skyder en kvælende tåge af tåregas og dundrende chokgranater ind over forsamlingen.

Nogle unge fortsætter aggressivt fremmarchen, enkelte bliver anholdt, et par andre må køres væk i ambulancer. Flere sten ryger gennem luften, og efter en halv time er det hele stille igen.

Sådan er det endt de seneste søndage, hvor Beit Jalas borgere efter kirketid har marcheret mod byggepladsen i protest.

Demonstranterne måtte flygte, da israelsk militær brugte tåregas og chokgranater mod optoget
Demonstranterne måtte flygte, da israelsk militær brugte tåregas og chokgranater mod optoget Foto: Nikolaj Krak

Balladen illustrerer, hvad hele projektet handler om set fra Israels side: sikkerhed. Siden 2002 har Israel været i gang med at opføre en adskillelsesbarriere rundt om Vestbredden for at hindre militante palæstinensere i at trænge ind i Israel og udføre terrorangreb. Barrieren er stadig ikke færdig, og ifølge Israels udenrigsministerium er Cremisan-dalen et af de mest kritiske steder, hvor den mangler at blive bygget.

”Sikkerhedsmuren i Cremisan-dalen, cirka 1500 meter lang, er essentiel for at færdiggøre Jerusalems jødiske og arabiske indbyggeres forsvar imod terrorangreb fra syd. Dette område er i øjeblikket udsat for relativ nem indtrængning på grund af den manglende sikkerhedsmur,” oplyser ministeriet.

Men det argument køber Beit Jalas borgmester ikke. Hvis det blot handlede om Jerusalems sikkerhed, kunne man have bygget muren tættere på Israel i stedet for langt inde på palæstinensisk område. Motivet er, set med palæstinensiske øjne, at stjæle palæstinensernes land og samtidig give mulighed for, at to nærliggende israelske bosættelser får plads til at udvide sig og på længere sigt at vokse sammen.

Borgmester i Beit Jala
Borgmester i Beit Jala Foto: Nikolaj Krak

Konsekvensen er, advarer borgmester Nicola Khamis, at det vil sætte yderligere skub i den mangeårige udvikling, hvor kristne forlader Vestbredden og især området omkring Betlehem og Beit Jala, der i praksis er to sammenhængende byer.

Da staten Israel blev oprettet i 1948, udgjorde kristne over 80 procent af befolkningen i Betlehem. I dag er det under en tredjedel. Stort set alle fraflyttere giver den israelske besættelse skylden for deres beslutning om at rejse.

”Nu mister 58 familier deres marker og dermed deres levebrød. Det vil uundgåeligt føre til endnu større fraflytning. I takt med at kristne flytter, vil kirken i Jesu egen fødeby også til sidst dø,” siger Nicola Khamis.

Han var derfor i Rom for en uge siden for at aflevere et brev til paven og opfordre ham til at engagere sig i sagen om Cremisan-dalen.

Ifølge den katolske menneskeretsorganisation Society of St. Yves, der er grundlagt af ærkebiskop Sabbah, og som har ført retssagen om muren for klosteret i Cremi-san, er der ikke meget andet at gøre for palæstinenserne end at gøre omverden opmærksom på sagen. For juridisk er sagen afsluttet.

”Vi håber, at Israel vil opgive at bygge annekteringsmuren i området og vil respektere jordejernes ret,” siger Raffoul Rofa, direktør for Society of St. Yves, der netop har udgivet en rapport om sagen med titlen ”Det sidste søm til Betlehems kiste”.