Gerningsmanden bag torsdagens massedrab på ni mennesker på læreanstalten Umpqua Community College i Roseburg i den amerikanske delstat Oregon forlangte at få sine ofres religion at vide, inden at han affyrede sine våben.
Ifølge vidneforklaringer skød han dem , der bekendte sig til kristendommen, i hovedet, mens de øvrige blev skudt i benene eller andre steder på kroppen.
Lokale myndigheder har meddelt, at den formodede gerningsmand, der blev dræbt i en skudveksling med politiet, var en 26-årig mand bevæbnet med tre håndvåben og en halvautomatisk riffel.
Der er ikke fremkommet bekræftede oplysninger om hans motiver, men amerikanske nyhedsmedier har fundet hans formodede personlige profil på et socialt medie, hvori han opfører ”organiseret religion” som en af sine aversioner.
Tragedien i Oregon er ifølge interessegruppen Everytown for Gun Safety (Alle byer for våbensikkerhed) det 45. masseskyderi - defineret som et skyderi med mindst fire drabsofre - i USA i år.
Og det er det 142. masseskyderi, siden 20 førsteklasseelever og 6 lærere døde i massakren på Sandy Hook-grundskolen i Newtown i delstaten Connecticut i december 2012.
En tydeligt oprevet præsident Barack Obama gav i en tv-tale nationen en opsang. Det er ikke godt nok, at amerikanerne blot lover at ”bede for ofrene og deres familier”, sagde præsidenten, der efter tidligere masseskyderier forgæves har arbejdet for en stramning af USA's våbenlovgivning.
”Det er ikke tilstrækkeligt. Det indfanger ikke den hjertesorg og smerte og vrede, som vi bør føle. Det gør intet for at forebygge dette blodbad i at ske et andet sted i USA i næste uge eller om et par måneder. På en eller anden måde er dette blevet en sædvane,” sagde Barack Obama i tv-talen.
Obama påpegede samtidig, at politikerne i Washington bruger milliarder af dollars og har vedtaget talrige love for at beskytte befolkningen mod terrorisme, men de formår ikke at tage skridt til at nedbringe den våbenvold, der dræber langt flere amerikanere.
Selvom offentlige massakrer på eksempelvis skoler og arbejdspladser og i kirker får mest opmærksomhed i medierne, viser en rapport fra Everytown for Gun Safety, at 68 procent af masseskyderier i USA finder sted i private hjem.
Men netop de offentlige masseskyderier er ifølge tal fra det amerikanske forbundspoliti FBI blevet mere hyppige og mere dødelige.
Mens der mellem 2000 og 2006 gennemsnitligt var 6,4 offentlige masseskyderier i USA hvert år, er antallet næsten tredoblet til 16,4 i perioden fra 2007 til 2013.
Samtidig er det gennemsnitlige antal ofre ifølge en rapport fra Kongressen vokset, og 6 af de 12 dødeligste masseskyderier i USA's historie har fundet sted siden 2007.
Eksperter vurderer, at årsagen til stigningen blandt andet er den stadig nemmere adgang til skydevåben kombineret med en ”efteraber”-effekt.
”I USA - måske mere end noget andet sted på kloden - forherliges berømmelse i stigende grad som et mål i sig selv.
Nogle gerningsmænd bag masseskyderier bukker under for forfærdelig storhedsvanvid og stræber efter berømmelse og ære igennem skyderier,” skriver Adam Lankford, der er kriminolog ved University of Alabama, i en ny rapport om våbenvold i USA.
Skoleskyderiet i Newtown for knap tre år siden forfærdede amerikanerne og satte våbenkontrol på dagsordenen, men få måneder senere måtte præsident Obama opgive at få Kongressen til at vedtage en plan, der inkluderede forbud mod halvautomatiske angrebsvåben, bedre baggrundstjek af købere og oprettelse af en national database over køb og -salg af skydevåben.
Ingen af masseskyderierne siden da har ført til nye forsøg på at stramme våbenlovgivningen.
Skydevåben tager livet af cirka 33.000 amerikanere hvert år. Tallet omfatter drab, selvmord og utilsigtede affyringer.