Da retssagen mellem Anders Behring Breivik og den norske stat begyndte i tirsdags, gik der ikke mange minutter, før massemorderen igen fyldte forsiderne i de norske medier. Selvom sagen officielt handler om terroristens krav om bedre forhold i fængslet, fylder også hans politiske budskaber i dækningen.
Breivik indledte med at heile og fortsatte i onsdags med at sprede sine nazistiske budskaber fra talerstolen i Skien fængsel syd for Oslo. Han hyldede nordisk mytologi og præsenterede sig som partisekretær for partiet Den Nordiske Stat. I går var opmærksomheden rettet mod hans psykiske tilstand, eftersom han af politiske årsager ikke ønsker kontakt med læger eller psykiatere.
Selvom der længe har været debat om, at medierne bør være restriktive i dækningen, spredes Breiviks budskaber både gennem nyhedsartikler, tv-dækning og liveopdatering på internettet. Breiviks forklaring i onsdags foregik dog uden direkte tv-optagelser.
Pårørende til ofrene for Breiviks terrorangreb i 2011, der er samlet i Nasjonal støttegruppe etter 22. juli-hendelsene, er utilfredse med, at morderen er kommet i fokus på ny.
I en pressemeddelelse kritiserer de medierne for at udvise manglende dømmekraft:
”Vi opfordrer til, at billedbrug og forsider overvejes nøje. Eksempelvis er billedet af terroristen, der giver en nazi-hilsen, unødvendigt (…) Det er særdeles belastende for mange af os, når gerningsmanden får stor opmærksomhed i medierne.”
Svein Brurås, der er professor i journalistik ved Høgskulen i Volda, er enig. Han mener, medierne giver morderen alt for stor opmærksomhed.
”Det er vanskeligt at forsvare, at en så lille sag om fængselsforhold skal fylde så meget. Han får en talerstol og bliver en slags kendis. Hver eneste lille detalje om hans påklædning eller frisure bliver endevendt, og der er ingen grænser for interessen. Helt på samme måde, som vi kender det fra mange århundreders fascination af massemordere i litteraturen,” siger han.
Vebjørn Selbekk, der er chefredaktør på den kristne avis Dagen, anerkender, at medierne fungerer som talerør, men mener samtidig, at medierne er gode til at afveje, hvad der er væsentligt at bringe.
”Terrorangrebet er en historisk begivenhed for Norge og hele Europa. Derfor er det vores opgave at skrive om efterspillet og ikke lade, som om det aldrig er sket. Vi skal selvfølgeligt dække hans synspunkter, men derfor er det også enormt vigtigt, at vi nøje overvejer, hvordan vi dækker det, så vi ikke bliver sensationsprægede og risikerer at give ham tilhængere,” siger Selbekk.
Chefredaktøren mener, at pressen har en vigtig opgave i på den ene side at bringe væsentlige historier om Breivik, men også at vælge ting fra. Han peger på Breiviks breve til medierne som et eksempel, hvor pressen hver gang overvejer, hvad der kan trykkes.
”Internationalt har det været en myte, at han var en kristen terrorrist, og derfor var det vigtigt at viderebringe sandheden, da han i efteråret skrev, at han fordømmer Jesus. Det samme kan man sige om hans nazi-hilsen. Der er også en væsentlighed i at vise, at han stadig lever i sin egen forvirrede og radikale verden,” forklarer Selbekk.
Gunnar Bodahl-Johansen, der underviser i presseetik ved Institut for Journalistik i Oslo, er enig.
”Hvis man har gjort det, Breivik har gjort, er det i folkets interesse at høre, hvad han siger. Også selvom han har anlagt sagen for at få opmærksomhed. Vi skal dække det og dermed kunne lægge det bag os uden myter og ubesvarede spørgsmål. Sådan skal det være i et frit samfund, selvom det er meget, meget svært,” siger Gunnar Bodahl-Johansen.
Aftenpostens retskommentator, Inge Hanssen, vurderer, at retssagen langtfra vil være sidste gang, Breivik kommer i fokus. Han peger på, at Breivik kan anke en eventuel dom, og at han om fem år, når mindstetiden for hans forvaring udløber, kan begære at blive prøveløsladt og starte endnu et retsopgør.
”Det ville være en utopi at tro, at vi blev færdige med Anders Behring Breivik, da han fik dommen på 21 års forvaring i august 2012. Vi bliver aldrig færdige med ham,” skriver han i Aftenposten.