Misbrugskrisen i den katolske kirke i USA skyldes hverken cølibatkravet eller udbredt pædofili og homoseksualitet blandt præsterne. I stedet fandt det udbredte seksuelle misbrug af børn sted, fordi præster blev sendt ud blandt sognebørn uden at være tilstrækkeligt uddannede og psykologisk forberedte på de store ændringer i kulturelle og seksuelle normer udløst af ungdomsoprøret i 1960'ernes og 1970'ernes USA.
Det konkluderer en ny stor rapport fra et uafhængigt forskerhold fra John Jay College of Criminal Justice ved City University i New York. Den længe ventede rapport, som blev offentliggjort i går efter at have været fem år undervejs, er bestilt af de katolske biskopper i USA og har kostet 1,8 millioner dollar (10 millioner kroner).
LÆS OGSÅ:USA's katolske kirker er vågnet af mareridtet
Antallet af seksuelle overgreb steg kraftigt i 1960'erne og 1970'erne, hvilket ifølge rapporten er sammenlignelig med "stigningen i andre typer afvigende adfærd i samfundet og faldt sammen med sociale ændringer i denne tidsperiode". Også adskillige amerikanske biskopper såvel som pave Benedikt XVI har ifølge avisen New York Times tidligere fremført det såkaldte "Woodstock bærer skylden"-argument.
Den amerikanske misbrugsskandale, som mestendels omfatter flere årtier gamle overgreb, kom frem i lyset i 2002, og anklagelisten tæller nu flere end 5000 præster. Konservative i den katolske kirke har bebrejdet homoseksualitet for krisen, mens mere liberale stemmer har betegnet cølibatkravet som det centrale problem.
Men homoseksuelle præster var ikke mere tilbøjelige til at begå seksuelle overgreb mod sognebørn end deres heteroseksuelle kolleger, konkluderer rapporten. Tværtimod faldt antallet af misbrugssager, da flere homoseksuelle mænd trak i præstekjolen i midten af 1980'erne. Rapporten afviser desuden cølibatargumentet og konstaterer, at katolske præster i dag statistisk set er mindre tilbøjelige til at sexmisbruge børn end andre mænd.
Dertil kommer, at færre end fem procent af de krænkende præster ifølge rapporten udviste pædofile tilbøjeligheder. Amerikanske nyhedsmedier bemærker dog, at forskerne sætter aldersgrænsen for "præpubertære børn" til 10 år snarere end 13 år og dermed definerer "pædofili" anderledes end de fleste psykiatere.
Rapporten konstaterer, at det ikke var muligt for kirken at identificere krænkere på forhånd, da disse ikke havde nogen særlige psykologiske karaktertræk. Dårlig uddannelse af præster kombineret med isolation og stress i jobbet bidrog til gengæld sandsynligvis til misbrugsproblemet. Tilfældene af seksuelle overgreb faldt i midten af 1980'erne, da amerikanske præsteseminarier begyndte at uddanne de studerende bedre i emner som seksualitet og menneskelige relationer.
Rapporten ventes at stå som en toneangivende milepæl inden for forskning i misbrug af børn, men er allerede genstand for kritik fra offergrupper.
"Undersøgelsen synes at fokusere på de krænkende præster på en måde, der minimerer vægten af deres forbrydelser og gør kort proces over for den 'anden forbrydelse' – de amerikanske biskoppers og Vatikanets muliggørelse, tilsløring og fremmelse af misbrug," siger Terence McKiernan fra gruppen BishopAccountability.org.