Det er ikke, fordi klimaeksperterne, hjælpeorganisationerne og politikerne er særlig uenige. Skal den uheldsvangre cirkel af mangel på vand og mad brydes, skal der tages andre midler i brug end nu, erkender de alle.
LÆS OGSÅ: Ringe klimaindsats koster dyrt i Østafrika
For nok begynder det internationale samfund nu for alvor at få øje på, hvor stort tørke- og sultproblemet har vokset sig i lande som Somalia, Etiopien og Kenya. Og nok begynder pengene at strømme ind i takt med, at billeder af sultende spædbørn og mødre med tomme øjne og indfaldne kinder dukker op i mediebilledet. Og nok er den nuværende indsats uundværlig for at afhjælpe den værste underernæring, sygdommene og i sidste ende dødsfaldene. Men katastrofeindsatsen griber ikke fat om problemets rod; derimod er det en kostbar spand vand, der slukker ildebranden, som en ken-yansk avis for nylig skrev.
Når det er sagt, hersker der omtrent lige så stor enighed blandt eksperterne om, at der ikke findes nogen enkel løsning. Klimaøkonom og leder af Danmarks Tekniske Universitets Klimacenter Kirsten Halsnæs peger på, at selvom en bred klimaaftale ved et trylleslag skulle blive vedtaget og træde i kraft i morgen, er heller ikke den nogen hurtig løsning.
Det vil tage op mod 50 år, før den virkelig giver sig udslag i mindre klimaforandringer. Det skyldes, at drivhusgasser som kuldioxid har en opholdstid i atmosfæren på 100 år. Klimaproblemerne i dag skyldes altså udslip af drivhusgasser gennem en lang periode, siger hun.
En klimaaftale er dog ifølge Kirsten Halsnæs nødvendig for at undgå værre problemer på længere sigt. Derudover skal der også mere udviklingsbistand på banen til de berørte lande, mener hun.
Såvel landbruget som fattigdomsbekæmpelsen og den generelle samfundsudvikling skal styrkes, understreger hun.
FNs særlige rådgiver, professor Jeffrey Sachs, der også er blevet kaldt for en af verdens ledende eksperter i bæredygtig udvikling og økonomi, afviser blankt, at hungersnøden i Kenya og i Afrikas Horn nogensinde vil kunne forebygges gennem nødhjælpsoperationer, som verden ser dem i øjeblikket.
Hvad, der er brug for, er bæredygtige investeringer i regionens tørre landområder for at trække folk ud af ekstrem fattigdom, siger han til den kenyanske avis The Standard.
Han uddyber det med, at hyrderne i de værst ramte områder i forvejen er så fattige, at de fra starten er ekstremt udsatte, så snart tørken banker på døren, og fødevarepriserne stiger.
Der er brug for massive investeringer for at styrke dem, ikke for nødhjælp, mener han.
At der skal større investeringer på banen over længere tid, mener også chef for Dansk Røde Kors i Østafrika Søren Hougaard. Lige nu er problemet blandt andet, at de nuværende tørkeofres overlevelse til daglig udelukkende er baseret på kvæg- og gedehold. Når dyrene som nu dør af sult og tørst, har de ingenting tilbage.
De mennesker, der lever i de tørkeramte områder, skal hjælpes til at kunne blive boende ved hjælp af investeringer i vandløsninger, der kan pumpe vand op fra undergrunden, samt små gartnerier, siger han.
Og det kan lade sig gøre.
De seneste seks år har vi arbejdet med at skabe den type løsninger, og vi kan se, at det virker, siger han.