Kupmagere eller syndebukke? Den tyrkiske Gülen-bevægelse agerer helst i det skjulte

I Tyrkiet fortsætter anholdelserne af folk, som beskyldes for at støtte Gülen-bevægelsen, der anklages for at stå bag sommerens kupforsøg. Selvom mange tyrkere tror, at bevægelsens grundlægger, Fethullah Gülen, er ansvarlig for kupforsøget, hersker der stor usikkerhed om organisationens struktur og mål

Gülen-bevægelsen drev indtil for nylig over 800 skoler rundt om i verden som her Fatih-skolen i Istanbul, som talte 640 elever, da billedet blev taget i 2008.
Gülen-bevægelsen drev indtil for nylig over 800 skoler rundt om i verden som her Fatih-skolen i Istanbul, som talte 640 elever, da billedet blev taget i 2008. Foto: Osman Orsal/Reuters/Scanpix.

En tyrkisk dommer har i denne uge søgt om politisk asyl i Grækenland, efter at han sejlede til øen Chios i en gummibåd sammen med flygtninge fra Syrien. Dommeren hævder ifølge græske medier, at han bliver forfulgt af den tyrkiske regering. Samtidig fortsætter anholdelserne i Tyrkiet i kølvandet på kupforsøget i midten af juli. Ni journalister og en tidligere chef for politistyrken i Istanbul er blevet anholdt i ugens løb.

Siden kupforsøget for snart syv uger siden er titusinder blevet anholdt, suspenderet eller fyret på anklager om forbindelse til Gülen-bevægelsen – et islamisk funderet netværk, som regeringen fra starten har beskyldt for at stå bag kupforsøget den 15. juli, hvor en mindre gruppe fra militæret forsøgte at tage magten og vælte præsident Recep Tayyip Erdogan. Regeringen har stemplet bevægelsen som en terrororganisation og er gået over til at kalde den Fetö, Fethullah Terror-organisation.

”Det er et hemmelighedsfuldt, islamisk netværk, som ønsker at styre og påvirke regeringer nedefra og op,” siger journalist Ezgi Basaran, som har fulgt bevægelsen tæt siden 2012.

Men selvom en bred del af befolkningen og regeringen peger på Gülen-bevægelsen og dens grundlægger Fethullah Gülen som bagmænd til kupforsøget, hersker der stadig meget stor usikkerhed om organisationen, dens struktur og aktiviteter. Fethullah Gülen har fra sit eksil i Pennsylvania, USA, på det kraftigste afvist anklagerne om indblanding i kupforsøget og infiltrering af staten, der nu officielt har anmodet om at få ham udleveret af USA til retsforfølgelse i Tyrkiet.

Prædikanten Gülen er ofte i Vesten blevet beskrevet som islamisk lærd, filantrop og fortaler for en liberal islam med fokus på dialog, uddannelse og tværkulturel forståelse. Men det billede er helt forvrænget, siger Ezgi Basaran, som er tilknyttet St. Antony’s College ved University of Oxford som gæsteforsker.

”Man kan godt have en offentligt ansat, som praktiserer sin religion inden for Gülen-bevægelsen. Problemet er, at de her mennesker er loyale over for bevægelsen, ikke den institution, de arbejder for,” siger hun.

Bevægelsen var i mange år accepteret, fordi Gülen var på god fod med den daværende premierminister Erdogan og dennes islamistiske parti AKP.

Da Erdogan og AKP kom til magten i 2002, så han, til dels med god grund, militæret som en trussel. Tyrkisk militær har flere gange gennemført statskup mod politikere, som militæret mente bevægede sig for langt væk fra landsfaderen Mustafa Kemal Atatürks ideologi om en strengt sekulær stat. Derfor blev Gülen-bevægelsen en naturlig allieret for den islamisk funderede politiker Erdogan, og AKP-regeringen så i lang tid igennem fingre med bevægelsens tilhængere i politi, medier og retsvæsen.

”Gülen-bevægelsen havde sine gyldne år under begyndelsen af AKP’s æra,” siger Ezgi Basaran, der fik stor kritik fra Gülen- og regeringstilhængere, da hun begyndte at skrive kritisk om bevægelsen i 2012.

Det var efter afsløringerne af to højtprofilerede sager, Ergenekon og Balyoz, om kupplaner i militæret. Beviserne mod de anklagede i militæret viste sig senere at være fabrikerede, og sagerne anses i dag som Gülen-bevægelsen og AKP’s måde at rense ud i militæret for at gøre plads til egne folk.

Gülen-bevægelsen har i årtier hjulpet dårligt stillede børn med at få adgang til uddannelse og er blevet set som et godt eksempel på en moderat version af islam.

31-årige Kerem Soyyilmaz arbejder i reklamebranchen, og han husker første gang, han stødte på Gülen-bevægelsen. Han var 13-14 år og klarede sig ikke godt i matematik i skolen. Derfor foreslog hans mor, at han kontaktede nogle unge ingeniørstuderende for at få lektiehjælp. Dengang var der ikke noget mystisk eller hemmeligt ved, at nogen var med i Gülen-bevægelsen, fortæller Kerem Soyyilmaz.

Så en dag bankede han på i lejligheden, hvor de studerende boede, og blev mødt af en flink ung mand. Han tilbød ikke kun at hjælpe med lektierne, men også at Kerem måtte komme og spille computerspil hos dem.

”Det var et billigt trick, for jeg sagde ja med det samme,” fortæller Kerem Soyyilmaz.

I nogle uger spillede han computerspil og fik lektiehjælp.

”De var virkelig gode til at lære dig ting, fordi de selv var rigtig hårdtarbejdende fyre, som kom fra fattige familier,” husker han.

Men efterhånden som lektiehjælperne begyndte at tale om religion, mistede Kerem Soyyilmaz interessen. Han kommer fra en familie, hvor religion ikke var noget stort tema.

”Jeg var tilsyneladende en slags kandidat, men egentlig bare en doven dreng, som gerne ville spille computerspil,” fortæller han.

”I dag siger folk ’wauw, de snød os’, men det er noget vås. Alle vidste, at de var en vigtig del af landets institutioner og strukturer,” siger Kerem Soyyilmaz.

Journalist og forfatter Andrew Finkel skrev tidligere analyser for Gülen-avisen Today’s Zaman, som i foråret blev lukket af myndighederne. Finkel har boet i og skrevet om Tyrkiet siden 1980’erne. Han blev fyret fra avisen i 2011, efter at han i en klumme kritiserede både Gülen-bevægelsen og sin egen avis for ikke at forsvare ytringsfriheden.

Det er for tidligt at sige med sikkerhed, om Fethullah Gülen stod bag kupforsøget, siger Andrew Finkel i dag.

”Enten bliver han – en 75-årig mand med diabetes og bosat i en lille by på landet i Pennsylvania – beskyldt for noget, han ikke har gjort. Eller også afslører det, at han var i stand til det, en enorm sprække i den tyrkiske stat. Ingen af scenarierne er særligt betryggende,” siger Andrew Finkel.

Flere af de masseanholdte militærfolk har efter kupforsøget tilstået at være medlemmer af Fetö, som ikke er en betegnelse, bevægelsen medlemmer selv ville bruge. Flere af de samme militærfolk er set på billeder med tydelige tegn på at være blevet mishandlet. Så menneskerettighedsgrupper stiller sig tvivlende over for, hvor troværdige tilståelserne er.

Andrew Finkel påpeger desuden, at bevægelsen langtfra er den eneste, som har haft som strategi at få folk placeret i magtfulde stillinger og jobs i det tyrkiske samfund.

”Det er, hvad ethvert politisk parti gør her i landet,” siger han og uddyber med henvisning til det store befolkningsryk fra land til by i Tyrkiet i de senere år:

”At tilhøre en bevægelse som Gülen-bevægelsen var en måde at opbygge fællesskaber, netværk og muligheder på med en form for religiøst fundament.”

Siden kupforsøget er titusinder blevet anholdt, fyret, suspenderet eller kommet under mistanke i lokalmiljøet på anklager om forbindelse til Gülen-bevægelsen. Mange af de ramte har tilsyneladende ikke gjort andet end at have en konto i en Gülen-relateret bank, sendt deres børn på en Gülen-skole eller engang sendt penge til bevægelsens humanitære organisation.

”Der er sikkert et kæmpe antal mennesker, som har tilsluttet sig Gülen-bevægelsen og deres hjælpeorganisationer af udelukkende velmenende grunde. Men de højere lag af bevægelsen – dem, som har haft kontrol over sektorerne – de har haft en anden agenda, mener jeg,” siger Ezgi Basaran, som dog også understreger, at der ikke er fremlagt beviser for, at Fethullah Gülen skulle have givet ordre til et kup .

Gulen
Gulen