Da Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, mandag aften erklærede, at tyrkerne få måneder efter seneste valg igen skal til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt parlament, nævnte han ikke noget om den seneste måneds kraftigt optrappede konflikt med den militante, kurdiske bevægelse, PKK.
Alligevel går der en lige linje mellem konflikten, der siden juli har kostet over 100 mennesker livet i Tyrkiet, og udskrivelsen af det tyrkiske nyvalg. Kamphandlingerne bryder en to et halvt år gammel våbenhvile mellem PKK og den tyrkiske regering.
”Målet er soleklart at forbinde de militante kurdere i PKK med det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti, HDP,” siger Ceng Sagnic, forsker i tyrkiske og kurdiske forhold ved Moshe Dayan Center ved Tel Aviv Universitet i Israel.
HDP vandt en historisk sejr, da det som det første kurdiske parti i Tyrkiet formåede at forcere spærregrænsen på 10 procent ved det seneste valg i juni. Inden da havde kurderne udelukkende været repræsenteret af løsgængere i parlamentet, men det pro-kurdiske partis store sats ved at bejle til utilfredse tyrkere på venstrefløjen lykkedes. Og det var med til at bryde Erdogans gamle islamistiske parti AKP's magtmonopol siden 2002, da Erdogan første gang blev valgt til premierminister. Den nye situation i parlamentet, hvor AKP ikke længere har et flertal bag sig, har gjort det vanskeligt at få dannet en ny regering.
Allerede kort tid efter valget erklærede Erdogan, at han ønskede en ny afstemning, og det er første gang i det moderne Tyrkiets historie, at det ikke er lykkedes at danne en regering efter et valg. Præsidentens håb er nu, at hans allierede i regeringspartiet ved det kommende valg kan genvinde magten uden at skulle danne en koalitionsregering.
Hvis det skal lykkes, har Erdogan ifølge Ceng Sagnic næppe andre muligheder end at forsøge at lange ud efter kurderne. Derfor kan man de næste måneder forvente at se de tyrkiske myndigheder kriminalisere og miskreditere kurdiske organisationer og forsøge at udstille det pro-kurdiske partis relationer til det militante arbejderparti, PKK, som Erdogan ellers selv indledte en nu skrinlagt fredsproces med for to år siden for at afslutte mere end 30 års konflikt.
Målet er nu at skræmme folk fra at stemme på HDP, der ved valget i juni markerede sig som et moderne, liberalt parti. Samtidig vil en hård kurs over for kurderne give stemmer blandt Tyrkiets nationalister, forklarer Ceng Sagnic.
”Problemet for Erdogan er, at kurderne i en global sammenhæng har vundet sympati på grund af deres kamp mod Islamisk Stat i Syrien. Kurdernes succes i Syrien har også været med til at styrke den kurdiske nationalisme i Tyrkiet. Mens det både i 1980'erne og 1990'erne var en sikker strategi for politikere at gå imod kurderne for at vinde opbakning i Tyrkiet, er det mere tvivlsomt, om Erdogan vil vinde noget på det i dag,” siger han blandt andet med henvisning til de senere års fredsproces.
Erdogan er de seneste dage blevet kritiseret for at kaste Tyrkiet ud i endnu en usikker valgperiode i en tid, hvor landet snarere har brug for stabilitet. Ud over den nye konflikt med PKK har Tyrkiet indledt en offensiv mod den militante bevægelse Islamisk Stat i Syrien i kølvandet på et blodigt selvmordsangreb i grænsebyen Suruc den 20. juli.
Samtidig står landet i økonomiske vanskeligheder. Den tyrkiske børs har oplevet et fald på 13 procent siden valget i juni.
”Den politiske situation er blevet noget værre rod. Vi kører med fuld gas på vej mod usikre og ukendte tider, mens vi nærmer os et nyt valg,” siger den britiske økonom fra TD Security Christian Maggio til The Wall Street Journal.
Kritikken mod Erdogan er især møntet på, at en ny stemmeafgivelse næppe vil ændre billedet væsentligt. De seneste meningsmålinger i Tyrkiet viser, at vælgerne vil stemme stort set på samme måde som i juni.
Lederen af det tyrkiske analyseinstitut MetroPoll, Özer Sencar, siger til Bloomberg Business, at det vil være ”stort set umuligt” for Erdogans gamle parti at danne en flertalsregering, hvis det pro-kurdiske parti HDP igen bliver valgt ind, sådan som meningsmålingerne antyder.