Kurdisk invitation frister ikke jøder i Israel

Da jøderne blev presset ud af Irak for snart 70 år siden, kappede de al forbindelse til deres gamle hjemland. Nu forsøger kurdiske myndigheder i Irak at få dem til at vende tilbage. Men for jøder er det stadig fjendeland, siger irakisk-jødisk professor

Den 72-årige jødiske journalist Mumtaz Haidary er blevet i Irak. Resten af hans familie bor i Europa og Israel. Her står han med sin bog om de kurdiske jøder. Foto: Tore Rørbæk.
Den 72-årige jødiske journalist Mumtaz Haidary er blevet i Irak. Resten af hans familie bor i Europa og Israel. Her står han med sin bog om de kurdiske jøder. Foto: Tore Rørbæk.

I årene umiddelbart efter staten Israels oprettelse i 1948 blev over 120.000 jøder fløjet ud af Irak til Israel, hvor de søgte sikkerhed for en årelang forfølgelse. Siden har der blot boet ganske få jøder i Irak.

Men det ønsker de kurdiske myndigheder i Nordirak at ændre. De har oprettet et jødisk repræsentationskontor og forsøger at gøde jorden for, at nogle af de mange jøder vender tilbage til deres gamle, irakisk-kurdiske hjemland.

”Der er et stort antal jødiske familier, der har inten-tion om at vende tilbage for at leve i den kurdiske region af Irak,” lød det i sidste måned fra Mariwan Naqshbandi, talsperson for det kurdiske ministerium for religiøse anliggender, til mellemøstmediet al-Monitor.

Den påstand virker dog tvivlsom, hvis man spørger Sammy Smooha, der selv stammer fra Irak, men som i dag er professor i sociologi ved Haifa Universitet i Israel. Lige så sympatisk den kurdiske mission lyder, lige så naiv er den, mener han:

”Israelske jøder fra Irak og Kurdistan har fuldstændig afskåret forbindelsen til den arabiske verden. Den bliver opfattet som en fjendeverden, og man vil hverken ha-ve noget med den eller dens kultur at gøre. Det er meget definitivt,” siger han.

Det kurdiske Irak skiller sig dog ud fra de arabiske lande ved at have et relativt godt forhold til Israel. Alligevel kan det ikke få jøder til at vende tilbage, da de slet ikke identificerer sig med Irak eller det kurdiske område længere, understreger Sammy Smooha.

Desuden spiller det ind, at de fleste af de irakere, der oprindelig kom til Israel, efterhånden er døde. Og deres børn og børnebørn har aldrig været i Irak og kender ikke længere sproget.

”Israel har gennem årene ført en meget konsekvent politik over for de mellemøstlige jøder. Officielt hed det sig, at Israel var en smeltedigel. Reelt var der dog tale om en israelisering af alle jøder, og med tiden er den oprindelige kultur blevet udvisket. Der findes visse gamle traditioner og sange blandt de ældste jøder, og i det religiøse liv har man fastholdt visse lokale elementer, men identiteten er afgjort bundet op om Israel i dag,” siger Sammy Smooha.

Det var ikke kun i Irak, at forfølgelsen af jøder tog til efter staten Israels oprettelse. Størstedelen af de jødiske samfund i en lang række arabiske og muslimske lande blev med årene evakueret til Israel eller Vesten.

Stort set ingen er efterfølgende vendt tilbage, siger Sergio DellaPergola, professor emeritus ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og ekspert i jødisk demografi.

”Vi har set enkelte jøder flytte til Marokko, hvor forfølgelsen aldrig var på helt samme niveau som i andre muslimske lande. Men vi taler om enkelte individer, og der har aldrig været en egentlig tendens, hvor arabiske jøder flytter tilbage og genopliver et gammelt, jødiske samfund,” siger han.

Sergio DellaPergola sammenligner det kurdiske initiativ med en lov, Spanien vedtog i sommer. Den nye lov skal råde bod på, at Spanien fordrev sin jødiske befolkning i det 15. århundrede. Alle, der kan bevise at have rødder tilbage til de fordrevne jøder, kan søge om spansk statsborgerskab.

Flere har allerede fået tildelt et spansk pas på den konto, siger Sergio DellaPergola. Men at noget tilsvarende skulle ske i det kurdiske Irak, virker usandsynligt:

”For nogle vil det sikkert virke tillokkende at kunne få et europæisk pas i Spanien. Irak har ikke noget tilsvarende at lokke med. Hvorfor skulle jøder rejse tilbage til et land, de ikke længere er knyttet til, og hvor der er krig og masser af problemer?”, spørger han retorisk.