De vil det samme, administrerende direktør i FN's Befolkningsfond, Thoraya Obaid, og udviklingsminister Søren Pind (V): sørge for, at alle kvinder får frihed til at bestemme over deres eget liv og træffe de beslutninger, de mener, er bedst for dem. Først da kan man måske komme den uhyggelige statistik til livs, der siger, at der hvert minut dør en kvinde på grund af en kompliceret graviditet eller fødsel, 99 procent af dem i et u-land. Eller i det hele taget ændre på, at kvinderne er hårdest ramt af fattigdom og ulighed.
– Det første skridt på vejen til frihed for en kvinde er, når hun kan styre sine graviditeter og antallet af børn. Hun kan ikke tage nogle andre beslutninger for sit liv, så længe hun er underlagt et tilfældigt antal graviditeter på tilfældige tidspunkter, siger Thoraya Obaid, der for få dage siden var i København for at deltage i en stor international konference om kvinders økonomiske vilkår og flere gange mødtes med Søren Pind (V).
I en fælles samtale med Kristeligt Dagblad understreger de, at kvinders ligestilling er en afgørende forudsætning for at forbedre såvel kvinders sociale som økonomiske situation.
– En kvinde er først fri, når hun kan træffe sine egne valg i enhver forstand. Det er en universel rettighed, som dog desværre stadig er mere universel for nogle end for andre, siger Søren Pind.
Selvom kvinders dårlige levevilkår langt hen ad vejen er et produkt af den samme fattigdom, som rammer den mandlige del af befolkningen – manglen på sundhedsklinikker for eksempel – bliver kvindernes situation ofte forværret af kulturelle og religiøse normer, som undertrykker kvinderne. Det minefelt er udviklingspolitik også nødt til at begive sig ud i, og den bedste måde at gøre det på er at bringe diskussionen ud i lokalsamfundet, mener Thoraya Obaid.
– Det er den eneste måde, man kan finde ud af, hvilke værdier kvinderne selv ønsker, at deres liv skal bygge på. Kultur er identitet, og religion er tro, så forandringerne må komme fra kvinderne selv. Vi risikerer blot at ødelægge de lokale samfund, hvis vi tromler hen over deres traditionelle værdier, siger hun.
Danmark støtter UNFPA's måde at operere i dette ofte meget følsomme område, som blandt andet involverer brugen af prævention.
– Det er ikke muligt at vinde over kulturen. Hvis man skal ændre noget, må man forsøge at sive ind i den, siger Søren Pind.
Selvom ligestilling er et internationalt accepteret mål, er det ikke alle kvinder, der automatisk eller frivilligt søger at udvide deres rettigheder. Nogle kvinder er bange for de forandringer, som ligestilling kan bringe med sig; andre er idealister eller religiøst troende for hvem, det er i strid med deres overbevisning at kræve samme vilkår som mænd eller bruge moderne prævention.
– Der vil altid være en margen, der ikke forandrer sig. Men vi kan arbejde med mellemgruppen, som er åbne over for oplysning og dialog, siger Thoraya Obaid.
Søren Pind peger på, at det er vigtigt at vise fordelene ved ligestilling gennem eksemplets magt.
– Kultur spiller en stor rolle, og det skal vi respektere, men der er visse områder, hvor vi ikke skal gå på kompromis. Det gælder blandt andet ligestilling.
Der er sket fremskridt for kvinderne i de seneste 10-15 år, men udviklingen rykker sig for langsomt efter Søren Pinds mening.
– Jeg har allerede fået at vide, at jeg skal lære at være mere tålmodig, siger han.