Længslen efter en svunden tid fører til Trump

Republikaneren Donald Trump bryder den politiske regel om, at kun oprigtigt troende kandidater kan vinde de religiøse vælgere

De evangelikale vælgeres overraskende Donald Trump-sværmeri kan ses som del af et bredere skifte i USA, skriver USA-korrespondent Sidsel Nyholm.
De evangelikale vælgeres overraskende Donald Trump-sværmeri kan ses som del af et bredere skifte i USA, skriver USA-korrespondent Sidsel Nyholm. . Foto: Getty Images.

Religiøsiteten er udpræget blandt de republikanske præsidentkandidater. Den stærkt konservative evangelikale prædikantsøn Ted Cruz kan lange bibelpassager udenad. Sydstatsbaptisten Mike Huckabee er præsteviet. Rick Santorum er rettroende katolik, Ben Carson er en from syvendedagsadventist, og den tidligere mormon Marco Rubio går til evangelikal gudstjeneste om lørdagen og katolsk messe om søndagen.

Logikken tilsiger da også normalt, at de hvide evangelikale kristne, der udgør flere end halvdelen af de republikanske kernevælgere i Iowa og i andre politisk vigtige bibelbæltestater, vil samle sig om en eller flere af disse kandidater i de kommende primærvalg og partiafstemninger.

Men dette valgår kan Donald Trump - en fremfusende kasinoejer, der hylder mammon, sjældent indfinder sig på kirkebænken, ofte bander offentligt og er gift for tredje gang - ende med at løbe med de evangelikale stemmer foran alle sine langt mere troende rivaler. I denne uge fik Trump opbakning fra Jerry Falwell Jr., der står i spidsen for den stærkt indflydelsesrige evangelikale institution Liberty University, og han er ifølge flere meningsmålinger de højrekristne vælgeres foretrukne kandidat.

Trump forekommer at være et sært valg for vælgere, der lægger vægt på fromhed, gudstro og næstekærlighed. Han har sagt, at Bibelen er hans yndlingsbog - og at den endda er ”endnu bedre” end hans egen bog, ”The Art of the Deal” (Forretningens kunst) - men han har ikke åbenbaret nogen fortrolighed med kristendommen eller redegjort for sin gudstro, og han forekommer i det hele taget langt mere gudløs end alle førende republikanske og demokratiske præsidentkandidater i nyere tid.

Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center betragter de republikanske vælgere da også Trump som den mindst religiøse af alle præsidentkandidaterne, herunder demokraterne Hillary Clinton og Bernie Sanders. Det burde udelukke ham fra at have nogle som helst chancer i det republikanske præsidentkandidatkapløb.

Når Trump alligevel vinder de almindeligvis meget kræsne evangelikale vælgeres opbakning, skyldes det hans løfter om at frelse nationen fra dens politiske, økonomiske og kulturelle krise. Mange konservative evangelikale er, i lighed med mange andre amerikanere, misfornøjede med de traditionelle politikere, og de føler sig under angreb i et stadig mere sekulariseret samfund. De er villige til at se bort fra Trumps manglende gudfrygtighed, fordi han højlydt lover at genrejse nationen, at gøre op med et forhadt politisk system og at sikre kristendommens forrang i USA.

De evangelikale vælgeres overraskende Donald Trump-sværmeri kan ses som del af et bredere skifte i USA. Konservative hvide evangelikale har været en af de mest indflydelsesrige politiske kræfter i USA siden begyndelsen af 1980'erne, og de spillede en afgørende rolle i valget og genvalget af den republikanske præsident George W. Bush i 2000 og i 2004.

Men deres indflydelse på amerikansk politik og samfundsliv er falmet i takt med, at amerikanernes værdier er blevet mere socialt progressive. Dertil kommer, at deres befolkningsandel er stagneret, mens de såkaldte ”nones” - amerikanere uden religiøs tilknytning - er den hurtigstvoksende ”religiøse gruppe” i USA og i dag udgør knap en fjerdedel af befolkningen. Samtidig mangler de evangelikale i dag de karismatiske ledere, som engang mobiliserede de højrekristne hærskarer.

Alt det gøder jorden for en udbredt pessimisme og en længsel efter en svunden tid, der fører direkte til Donald Trump og hans løfter om at genoprette USA's storhed. Mange evangelikale betragter nu Trump som deres bedste håb for at redde Guds eget land fra politisk veghed og moralsk relativisme.

De konservative hvide evangelikale er ikke længere USA's kongemagere. Men deres romance med Donald Trump er et bemærkelsesværdigt kapitel i en større amerikansk historie om religion og politik, hvis slutning endnu ikke er skrevet.