Landet, Gud glemte, har rejst sig

Teplukkere er i gang med høsten i plantagerne ved Nyunguwe i Rwanda. Den økonomiske udvikling går stærkt i det lille centralafrikanske land, som har sin egen målsætning om at være et mellemindkomstland inden 2020. --

Teplukkere er i gang med høsten i plantagerne ved Nyunguwe i Rwanda. Den økonomiske udvikling går stærkt i det lille centralafrikanske land, som har sin egen målsætning om at være et mellemindkomstland inden 2020. Foto: Eric BaccegaAGE. / Scanpix

Rwanda huskes for folkemordet i 1994, der på bare 100 dage kostede en million mennesker livet. Men det moderne Rwanda er blevet en stabiliserende faktor og et foregangsland for hele regionen

"Det var, som om Helvede havde sænket sig over os. Som om vi slet ikke eksisterede mere, eller som om vi var blevet glemt af alle."

Sådan forklarer en af folkemordets overlevende tiden under og efter Rwandas 100 dage i Helvede.

Under overfladen bærer rwanderne stadig en smerte og en national følelse af svigt efter folkemordet, der i 1994 placerede landet på alverdens avisforsider – uden at det internationale samfund greb ind. Alligevel er der optimisme at spore overalt. Efter i årevis at være "Landet, Gud glemte", er nationen med de tusinde bakker og de 11 millioner indbyggere hastigt ved at udvikle sig til et afrikansk mirakel.

Godt 2,6 milliarder kroner i udenlandske investeringer sidste år viser, at omverden har fået øje på Rwanda. Kineserne og inderne er for længst kommet for at anlægge veje og rådgive om it-teknologi. En tilfældig formiddag i sidste uge sendte tv-stationen CNN reportager om Rwandas indsats inden for grøn teknologi og om mødredødeligheden, der er faldet fra otte kvinder om dagen til "kun" én , fordi de fleste kvinder nu føder deres børn på en sundhedsklinik.

LÆS OGSÅ:Alle har en historie

"Udviklingsprogrammerne har stor gennemslagskraft i Rwanda," siger en europæisk ambassadør og nævner, at trods præsidentens utålmodighed efter at se mere udvikling er rwanderne et stolt folk, der siger nej tak til et projekt og dermed udenlandske bistandspenge, hvis det ikke passer ind i regeringens vision for Rwandas fremtid.

I Rwanda har de en 2020-plan. Den handler om, at Rwanda, der lå øde hen i 1994, fordi folk var flygtet eller dræbt, skal være et mellemindkomstland i 2020. Alle børn skal gå i skole, alle skal have adgang til rent drikkevand og til lægehjælp på den offentlige sygesikring. Infrastrukturen skal udbygges med flere asfalterede veje, lige som der skal banes vej for bedre kommunikation via mobilsendere og adgang til internettet i hele landet.

Adskillige punkter kan så småt krydses af allerede nu, herunder opfyldelsen af flere af FN's 2015-udviklingsmål. 85 procent af rwanderne har offentlig sygesikring, og 95 procent af børnene går i skole.

Regeringen går ambitiøst til værks. I fremskridtets navn er hustage af bananblade dømt primitive, så nu lyser nye tage af bølgeblik op som spejle i det bakkede landskab. Samtidig er der med en diplomats ord taget fat på "et storstilet socialt projekt væk fra overlevelseslandbrug til kollektivisme i næsten marxistisk forstand" idet regeringen – i bestræbelserne på at gøre Rwanda selvforsynende – bestemmer, hvad der skal dyrkes på markerne i de enkelte distrikter.

I hovedstaden, Kigali, står kamouflage-klædte soldater med skarpladte geværer, radiosendere, ranke rygge og opmærksomme blikke på hvert gadehjørne fra tusmørke til morgengry. De blev udkommanderet efter granatangreb i 2009, og selvom de giver gadebilledet et præg af undtagelsestilstand, er folk glade for deres tilstedeværelse.

Kigali regnes for en af verdens sikreste hovedstæder, og sikkert er det da også, at de mange og store, åbne kloakker i fortovene udgør den største fare i mørket. Det var hér tusindvis af tutsier og moderate hutuer endte deres dage i 1994.

På landet går udviklingen i retning af større sundhed for alle. Regeringen har indført princippet om "én ko pr. familie" der sikrer hver fattig familie en ko og dermed mælk til børnene. Desuden er regeringen helt nede og rode i jorden hos folk med et krav om, at alle skal anlægge en køkkenhave med grønsager som et led i indsatsen for børnenes ernæring.

"Regeringen gør næsten for meget for folk i Rwanda," siger lederen af paraplyorganisationen for rwandere, der lever med hiv og aids, Beatrice Kagoyire.

Hun henviser til, at det straffes med fængsel, hvis man diskriminerer en hiv-smittet. Desuden er ARV-medicinen gratis, lige som medicin til forebyggelse af smitte mellem mor-barn og behandling af nyfødte af hiv-positive mødre.

Mens tv-billeder fra Kenya viser, hvordan mænd vasker kondomer til genbrug, bliver de udleveret gratis på sundhedscentre over hele Rwanda, lige som regeringens målsætning er, at to millioner mænd skal tage imod frivillige tilbud om omskæring – noget FN's sundhedsorganisation, WHO, siger, vil begrænse risikoen for overførsel af hiv-smitten.

udland@k.dk

Rejsen til Rwanda er delvist finansieret af Danidas Oplysningsbevilling

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Barcelona - Madrid

kr. 8.930,00 Køb

SKYGGELIV

kr. 199,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.