På en sårbar holdeplads i Himalayas bjerge, presset inde mellem stormagterne Kina og Indien, forsøger det lille land Bhutan at finde sin egen vej. Den vej hedder bruttonationallykken. Målet er befolkningens lykke. Men vejen er ikke økonomisk vækst med 140 kilometer i timen. Den er langsom, snoet og en delikat balancegang mellem det moderne og det traditionelle, mellem det materielle og det spirituelle.
Der er ingen trafiklys i landet, men rundkørsler. Det er stadig kun muligt at betale med kreditkort få steder. Bhutan fik tv og internet i 1999. Reklamer er stærkt regulerede. Til gengæld er der gratis sundhedsvæsen og gratis uddannelse indtil 10. klasse.
Bhutan er et af verdens fattigste lande, men alligevel et af verdens lykkeligste lande ifølge en undersøgelse fra Leicester Universitet. Her rangerer Bhutan som nummer otte efter de rige, vestlige lande, med Danmark i toppen. De 700.000 bhutanesere har længe vidst, at livskvalitet ikke er, hvad man har, men hvad man føler, man har.
Bhutanesere er tilfredse mennesker på trods af deres mange besværligheder og anstrengelser. Generelt er de lykkelige mennesker. De ser positivt på tingene. Det er den måde, vi er opvokset på. Måske er det vores spirituelle tro og buddhismen, der giver en positiv tilgang til livet. Selv i landsbyerne ser du smilende mennesker, og hvis rynker er et bevis på lykke, så er bhutanesere meget lykkelige, siger Karma Tshiteem med et glimt i øjet.
Han er chef for Bhutans kommission for bruttonationallykke, der for blot tre måneder siden hed planlægningskommissionen. Nu er navnet og fokus skiftet. Kontorets formål er at få landets politik om bruttonationallykke dirigeret ud til folket.
Vi prøver ikke på direkte at gøre folk lykkelige. Lykke er den enkeltes ansvar, det er op til individet. Men vores job er at skabe betingelser, så bhutanesere har mulighed for at leve et fyldest-gørende liv. Vi skaber omstændighederne for et lykkeligt liv, for dem kender vi: ren luft, et rent miljø, kultur, tradition, sans for fællesskab, de bløde, subtile elementer, hvor det spirituelle ikke er glemt. Alle de rare ting, der kendetegner Bhutan. Det fokuserer vi på, forklarer han.
Han er klædt i en stribet gho, Bhutans nationaldragt for mænd, og sidder på lave træmøbler dekoreret med farvestrålende, vævede stoffer midt i hovedstadens arkitektoniske højborg, Trashi Chhoe Dzong. Dzongen huser regeringskontorer, Bhutans religiøse overhoved og et tempel i den indre gård, hvor der årligt holdes buddhistiske festivaler.
Som du kan se alle steder i Bhutan, så har vi en flot natur, traditionel arkitektur, nationalt tøj og en særpræget kultur. Det er ikke tilfældigt. Det er manifestationer af en bevidst valgt politik, der fokuserer på andre aspekter end blot økonomisk udvikling, siger han.
Den bevidst valgte politik hedder bruttonationallykke Gross National Happiness (GNH). Filosofien om GNH blev skabt af Bhutans fjerde konge, Jigme Singye Wangchuck, i 1972 og har siden været udgangspunkt for udviklingen i Bhutan.
Bruttonationallykke er vigtigere end bruttonationalproduktet, udtalte han.
Landet har gennemgået en stormende udvikling siden 1960erne, hvor det som et af verdens mest isolerede lande begyndte at åbne sig for omverdenen og starte en moderniseringsproces.
Udviklingen i Bhutan var i 1970erne og 1980erne under stærk indflydelse fra Indien og andre udenlandske donorer, der støttede Bhutan økonomisk, herunder Danmark. Kong Jigme Singye Wangchuck begyndte at tale om en specifik bhutanesisk model for udvikling, der var i overensstemmelse med bhutaneseres værdier, tradition og tro, og som søgte at skabe lykke for befolkningen. Den kaldte han for bruttonationallykke.
Hvad er så unikt ved denne tilgang til udvikling? GNH anerkender, at målet for al udvikling er lykke. Er det ikke, hvad vi alle leder efter? GNH anerkender dette. Alt andet er metoder til at opnå det, forklarer nyhedsredaktør Kunga Tenzin Dorji fra Bhutan Observer, en af Bhutans to privatejede aviser fra 2006, der dagligt beskæftiger sig med GNH i mediedækningen af Bhutans politik.
Bruttonationallykke bygger på fire søjler: god regeringsførelse, økonomisk udvikling, beskyttelse af miljøet og bevarelse af kulturen. Bhutaneserne har taget udgangspunkt i de fire elementer, fordi de optager dem og bekymrer dem. Udviklingen af god regeringsførelse resulterede i, at Bhutan i marts har valgt sit første demokratiske parlament efter 100 års monarki.
Kongen selv var den første til at erkende, at monarki ikke er den bedste form for regering. Den afhænger for meget at et enkelt individ. Hvis du har en god konge er det godt, men med en dårlig konge er det skidt for hele landet, fortæller Kunga Tenzin Dorji.
Økonomisk udvikling er en anden afgørende del af GNH og af Bhutans udvikling som uland.
Hvordan kan du være glad, hvis du ingen penge har? Men forskellen på Bhutan og andre u-lande er, at vi satser på bæredygtig udvikling, der ikke skal ske på bekostning af ressourcerne, vores tradition, kulturen og miljøet. Det forklarer også, at vores primære eksportvare er elektricitet, som har en minimal miljøforurening, uddyber han.
Balancen mellem elementerne gør sig også gældende i Bhutans miljøpolitik. 60 procent af landet skal være dækket af skov. 26 procent af landet består af naturreservater. Bhutan ligger i et af verdens økologisk sårbare områder, og bhutanesere har traditionelt levet i samklang med naturen.
Traditionelt tror vi på, at vores floder, søer og bjerge er hellige steder. De huser ånder og væsner, og når du forstyrrer dem og naturen, så skaber du ubalance. Forurening vil forstyrre dem. I byerne nu er den tanke ændret. Folk smider deres affald rundt omkring, men traditionelt var det vores måde at tænke på. Du kunne ikke bare smide en sten i floden, det ville forstyrre balancen i naturen. Vi tror på karma i buddhisme, at hvad du gør nu, vil have en konsekvens i næste liv. Det bliver en motiverende faktor til at bevare dine omgivelser. Du kan ikke bare slå dyr ihjel eller genere dem for sjovs skyld. Vi praktiserer en tro på liv. Vi ønsker ikke at slå ihjel eller forstyrre liv. Det forklarer vores miljøbeskyttelse. Den er nedarvet i os fra gamle tider, forklarer han.
Kultur, den fjerde søjle i GNH, har fået en særlig, stærk rolle i Bhutan som et værn mod magtfulde naboer.
Kulturel bevarelse er en vigtig del af GNH, åbenlyst fordi vi har Kina mod nord og Indien mod syd. Vi var meget bekymrede, da Kina invaderede Tibet, og Indien havde taget Sikkim. En måde at etablere os som en selvstændig nation på var ved at promovere vores kultur, da vi ikke havde nogen militær eller økonomisk magt. Med vores kultur adskiller vi os som bhutanesere og sikrer vores suverænitet som uafhængig nation, siger Kunga Tenzin Dorji.
Kulturen i Bhutan bygger på buddhistiske værdier og den bøntradition og spirituelle overbevisning, der formede landet, før buddhismens indtog i 900-tallet. For at finde en valgdato til Bhutans første demokratiske valg måtte en astrolog udsige en særlig god dag til dette. Tro er en afgørende del af bhutanseres liv. Munke i røde rober er synlige i gadebilledet og ved templer på bjergtoppene. De hjælper familier med bønner og ofringsceremonier i forskellige overgange i livet. Bhutan er det eneste land i verden, der har mahayana- buddhisme i tantrisk form som statsreligion. Overalt sender farverige bedeflag bønner ud over Bhutan om lykke for alle levende væsner.
Ser vi på GNH på et højere niveau, er det som middelvejen i buddhisme. GNH er en fin balance: Hvor meget forbruger vi af naturen, hvor meget beholder vi til vores børn og børnebørn? Hvor meget skal staten gøre, hvor meget skal privatsektoren gøre? Vi er ikke bundet af en normal ideologi, vi er bundet af idéen om GNH, hvor mennesker er i centrum, hvor vi finder en balance, et tempo for udvikling. Der ser jeg en relation til buddhisme. Vi søger ikke ekstremer, men søger en balance i livet, reflekterer Karma Tshiteem.
Bhutan prøver at gøre bruttonationallykken målbar og konkret. Center for Bhutan Studier undersøger lige nu bruttonationallykken i Bhutan for at kunne udvikle en indikator, der kan være retningsviser for fremtiden.
Det er vigtigt at putte det i konkrete termer, for vi har diskuteret værdierne i lang tid, men udfordringen er, hvordan vi måler det. Det er meget svært at lave en indikator, fordi vi skal have en masse komponenter for at kunne rumme den. Hovedformålet med GNH-indikatoren er at skabe en sund regeringspolitik, der er i overensstemmelse med GNH- værdier og -principper, fortæller Phuntso Rapten, researcher på Center for Bhutan Studier (CBS) i Thimphu.
Et stort studie undersøger 1300 bhutanesere ud fra ni områder: psykologisk velvære, sundhed, kultur, uddannelse, fællesskabets levedygtighed, god regeringsførelse, miljø, tidsforbrug og levestandard. Når undersøgelsen er afsluttet, vil CBS have et resultat, Bhutans udviklingsindeks (BDI), som kan bruges som målestok for Bhutans bruttonationallykke i fremtiden. Det vil give et fingerpeg om, hvor lykkelige bhutanesere er.
I vestlig litteratur er der en tendens til at måle økonomisk forbrug og økonomisk vækst som bruttonationalproduktet. Men vestlige studier tager sjældent højde for bevarelse af kultur, og miljø. De overser de blødere sider af menneskelivet som den sociale kapital. GNH går et stykke videre. Udover at se på bæredygtighed, ser vi også på folks spirituelle velvære. Vi måler både den materielle og spirituelle del af menneskers liv. Derfor er der mange forskelle på den GNH-indikator, som vi prøver at konstruere, og de vestlige undersøgelser, siger Phuntso Rapten.
Bhutan har fået international opmærksomhed for sin unikke tilgang til udvikling. Andre lande har ladet sig inspirere af idéen om, at det ikke kun er økonomisk udvikling, der gør folk glade.
I slutningen af sidste århundrede troede alle, at hvis de bare producerede mere og forbrugte mere, var de et mere udviklet land. Men nu kan vi se, at det ikke nødvendigvis er sandheden. Kun at fokusere på økonomisk udvikling er ikke bæredygtigt, det er ikke alt for os, siger Kunga Tenzin Dorji.
Mange bhutanesere giver den fjerde konge, Jigme Singye Wangchuck, æren for Bhutans udvikling og for bruttonationallykken.
Vi er så heldige at have en konge i Bhutan, der tænker på sit folks lykke og velvære, og som ønsker fred i landet. Det er, hvad jeg forstår ved bruttonationallykke. At der er fred og fremgang i Bhutan, og at vi har en konge og en regering, der tænker på folkets lykke, siger 26-årige Sonam Choden. Hun går fremtiden i møde som ejer af et turistbureau.
Vi har en stærk tro på vores konge. Han er som en gud for os. Den mand er formidabel. Han ser langt mere end os. Vi kan ikke begribe hans sind. Rundt om i verden kæmper ledere for magt, og her har du en mand, som giver al sin magt til folket. Han har altid tænkt på sit folk og handlet ud fra, hvad der er bedst for folket. I sidste ende handler bruttonationallykke om, at du er tilfreds med, hvad dine ledere gør for landet, mener Kunga Tenzin Dorji.
GNH er nedskrevet i Bhutans forfatning. Landets nyvalgte regering har nu ansvaret for at forfølge kongens filosofi om GNH og guide landet ud fra den politik.
Vi er alle sammen ens. Vi ønsker alle lykke. Men lykke er svævende og forgængelig. Det eneste konstante, der findes, er forandringer. Så lykke vil være forskellig under forskellige former og opleves forskelligt. Det er individuelt og subjektivt. Det vigtigste for en regering er at tilbyde et miljø, hvor folk kan finde det, de behøver, for at opnå lykke. Hvor lykke er opnåelig, smiler Karma Tshiteem.
Marie Venø Thesbjerg er freelancejournalist og har arbejdet for Danida i Bhutan.
