En skandale og en regeringskrise ruller for fuld udblæsning i Tyrkiet. Mere end 350 politifolk er blevet fyret eller forflyttet i denne uge, hvor også 25 statsansatte er blevet anholdt, mistænkt for at være involveret i korruption og bestikkelse.
De seneste anholdelser og politifyringer er den nyeste udvikling i en større korrup-tionssag, som begyndte midt i december og har udviklet sig til den største krise for premierminister Recep Tayyip Erdogans regering, siden den kom til magten i 2002.
Bag de konkrete anholdelser af blandt andet topledere inden for erhvervslivet og statsansatte udspiller der sig en magtkamp mellem på den ene side regeringen og på den anden side den islamiske Gülen-bevægelse, mener i hvert fald flere tyrkiske analytikere. Sagen er nemlig, at der findes meget få sort-hvide kendsgerninger i sagen, og analyser og spekulationer præger derfor forsøget på at forstå, hvad der reelt udspiller sig i tyrkisk politik for tiden. Der er dog bred enighed om, at sagen har udviklet sig til en egentlig regeringskrise, som har fået tre ministre til at trække sig fra deres poster, efter deres sønner blev tilbageholdt som del af en større efterforskning af korruption.
LÆS OGSÅ: Det vil ikke være så heldigt, hvis vi får en ny Atatürk
Andrew Finkel er forfatter og journalist og har beskæftiget sig med tyrkisk politik i mere end 20 år. Uanset hvordan korruptionssagen ender, har den rokket ved regeringens ellers så solide fundament, mener han.
Selv hvis det her skulle gå i sig selv i morgen, har det jo vist sig, at regeringen, som er vant til at have kontrol over den politiske dagsorden, ikke længere kan være sikker på at have det, siger han.
Sagen begyndte at rulle, da tyrkisk politi midt i december gennemførte en aktion, hvor omkring 20 personer blev anholdt og mistænkt for bestikkelse og korruption blandt andet inden for byggebranchen. Blandt de anholdte var sønnerne af tre tyrkiske ministre og en række topfolk inden for tyrkisk erhvervsliv. Under aktionen blev der blandt andet fundet 4,5 million dollars i kontanter hjemme hos chefen for den statsdrevne bank Halkbank, rapporterede tyrkiske medier.
Reaktionen kom prompte, da en række politibetjente og chefer, som havde været involveret i efterforskningen, efterfølgende enten blev fyret eller flyttet til andre positioner. Siden har flere hundrede politibetjente mistet jobbet, senest i denne uge hvor 350 betjente i Ankara blev enten flyttet eller fyret. Den tyrkiske avis Hürriyet Daily News anslår, at op mod 1700 betjente er blevet fyret eller flyttet til andre stillinger.
Spekulationer og analyser af, hvad der ligger bag begivenhederne, er der mange af i Tyrkiet. En generel opfattelse blandt politiske kommentatorer er, at der bag kulisserne foregår en magtkamp mellem den religiøst konservative tyrkiske regering på den ene side og på den anden side den tyrkiske imam Fethullah Gülen, som er grundlægger og leder af den såkaldte Gülen-bevægelse, også kaldet Hizmet på tyrkisk.
Gülen-bevægelsen, der er en islamisk bevægelse, har særligt fokus på uddannelse og socialt engagement og er økonomisk involveret i blandt andet tyrkiske medier og uddannelse. Fethullah Gülen har tilhængere både i og uden for Tyrkiet og har boet i eksil i USA siden 1999 på grund af anklager i Tyrkiet om, at han gennem sit netværk skulle planlægge at erobre den politiske magt i Tyrkiet. De påstande afviser Fethullah Gülen selv, men alligevel er der en generel opfattelse i Tyrkiet af, at Gülen-bevægelsen har mange tilhængere inden for det tyrkiske politi og retsvæsen.
Fethullah Gülen har siden Erdogan kom til magten støttet ham og hans parti, AKP, som på trods af uenigheder på nogle områder har et religiøst udgangspunkt ligesom Gülen-bevægelsen. Men i de senere år er AKP og Fethullah Gülens uenigheder flere gange kommet op til overfladen. I november tog konflikten for alvor til, da den tyrkiske regering annoncerede, at den ville lukke for de private skoler, som unge tyrkere i dag har mulighed for at gå på for at forberede sig til universitetet. Det blev i Tyrkiet set som et klart angreb mod Gülen-bevægelsen, som har store økonomiske interesser i netop de skoler. Sagen skabte heftig debat i Tyrkiet, og også internt i AKP var der medlemmer, som var bekymrede over tonen over for skolerne og dermed Gülen-bevægelsen.
Da tyrkisk politi så den 17. december igangsatte en større aktion med tilbageholdelsen af ministersønnerne til følge, blev det af nogle analytikere set som Gülen-bevægelsens modsvar på regeringens melding om at lukke forberedelsesskolerne.
Premierminister Erdogan reagerede med at fordømme politiaktionen.
Ingen udefra eller indefra kan hvirvle problemer op i mit land. Ingen kan sætte grimme fælder op, sagde Erdogan kort efter politiets første aktion ifølge den tyrkiske avis Hürriyet Daily News.
Siden har beskyldningerne dirret mellem linjerne i udtalelser fra både Erdogan og Gülen. Uden at nævne navne har Erdogan langet ud efter udefrakommende kræfters forsøg på at forstyrre Tyrkiets sammenhængskraft ved at skabe en stat i staten og infiltrere og undergrave det tyrkiske politi og retsvæsen. Fethullah Gülen har til gengæld fordømt dem, der ikke ser tyven, men i stedet går efter dem, der prøver at fange tyven, hvilket generelt bliver set som et angreb på regeringen.
Dem, som ikke ser morderen, men prøver at bagvaske andre ved at beskylde uskyldige folk, lad Gud bringe ild til deres huse, ødelægge deres hjem og bryde deres enhed, sagde Fethullah Gülen i december i en video lagt på internettet.
Rækken af fyringer inden for politiet og nye anholdelser bliver af mange analytikere set som nye angreb fra de to sider på hinanden. Men Andrew Finkel peger på, at begivenhederne også kan forstås langt mere konkret, nemlig som et politi, der forsøger at gøre sit arbejde med at efterforske korruption, og en regering der prøver at aflede opmærksomheden ved at rette kritikken mod politiet.
Det kan meget vel være, at anklagerne, som var med i den her sag, har sympati for Gülen. Men på den anden side fandt politiet jo rent faktisk de utroligt store kontantbeløb, siger Andrew Finkel.
2014 byder på både lokal- og præsidentvalg i Tyrkiet. Særligt lokalvalget i marts kan blive en indikator for, hvor meget den nuværende sag egentlig rokker på regeringens ellers hidtil solide fundament, mener Andrew Finkel.