En lang kø af mennesker viftende med flag for fodboldklubben FC Barcelona foran den spanske ambassade i Israel. Sådan illustrerede den israelske avis Haaretz i sidste uge den spanske regerings løfte om at reparere den historiske gæld og give statsborgerskab til efterkommerne af de hundredtusinder af såkaldte sefardijøder, der blev udvist af Spanien for et halvt årtusind siden.
Og avistegningen er ramt lige på kornet. For i de seneste dage har både ambassaden og de spanske konsulater i Jerusalem og Tel Aviv været ved at drukne i henvendelser fra interesserede jøder, der ønsker information om, hvordan de kan opnå spansk pas.
Vi har modtaget dusinvis af opkald bare på en formiddag, sagde en konsulær kilde til det spanske nyhedsbureau EFE.
LÆS OGSÅ: Nyt navn skal sikre danske jøders stolthed
Selvom den spanske regerings løfte endnu ikke er omsat i et reelt lovforslag, har nyheden skabt stor interesse i både medier og befolkning i Israel. Dels fordi lovforslaget er sikker på at blive vedtaget med den borgerlige regerings absolutte flertal. Dels fordi op imod en halv million jøder i Israel og andre tre millioner i resten af verden menes at være efterkommere af sefardijøderne, der hedder sådan, fordi det hebraiske ord sefarad betyder Spanien.
Sefardijøderne har også i dag muligheden for at søge om spansk statsborgerskab, men kun hvis de opgiver deres egen nationalitet. Og det er denne regel, regeringen vil ændre, så sefardijøderne kan få to pas det spanske og deres oprindelige. På den måde vil regeringen forsøge at betale gælden tilbage for en af historiens største fejltagelser, som justitsminister Alberto Ruíz-Gallardón betegner det, at omkring 700.000 jøder blev udvist af Spanien af det katolske kongepar Isabella og Ferdinand i slutningen af det 15. århundrede.
En af måderne at opnå det spanske pas på er ved at have et sefardisk efternavn. I de seneste dage har israelske aviser bragt lister med tusindvis af efternavne, som de mener kan dokumentere den spanske herkomst. Men eksperter er nu begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om efternavnene virkelig er sefardiske.
Mange af navnene, der står på listerne, er ikke typiske for det jødiske sefardisamfund, deriblandt Aharón, Baruj eller Ben David, siger sprogeksperten Avshalom Kor til et lokalt dagblad.
En anden måde at dokumentere tilhørsforholdet til det gamle spanske fædreland på er, hvis personen stadig taler det såkaldte ladino, der var det sprog, jøderne brugte i Spanien, og som mange har ladet gå i arv fra generation til generation.