Mange vender Balkan ryggen i frustration

15-20 år efter krigene på Balkan er optimismen på et nulpunkt. Indbyggerne har mistet håbet - og rejser

De seneste år er titusinder af indbyggere fra det vestlige Balkan søgt mod EU, og tallene slår nu alle rekorder, lyder det fra EU's grænseagentur Frontex. Tyskland er et af de lande, der modtager rigtig mange asylsøgere fra Balkan.
De seneste år er titusinder af indbyggere fra det vestlige Balkan søgt mod EU, og tallene slår nu alle rekorder, lyder det fra EU's grænseagentur Frontex. Tyskland er et af de lande, der modtager rigtig mange asylsøgere fra Balkan. Foto: Harald Tittel/DPA.

For anden gang i løbet af få årtier bryder indbyggerne på Balkan op for at søge ly og fremtidsmuligheder længere mod vest - i EU. Opbruddet tæller langtfra de millioner af mennesker, der forlod deres hjem under de blodige borgerkrige i 1990'erne i forbindelse med Jugoslaviens opløsning, men freden har ikke formået at bremse udvandringen.

De seneste år er titusinder af indbyggere fra det vestlige Balkan søgt mod EU, og tallene slår nu alle rekorder, lyder det fra EU's grænseagentur Frontex.

Det er først og fremmest fattigdommen, der driver Balkans indbyggere hjemmefra. Men også en opgivenhed og frygt i forhold til de rigide politiske systemer, der har udviklet sig i flere af landene.

”Det er vigtigt at pointere, at selvom det især er fattigdomsklemmen, der får folk til at bryde op, er der også nogle, der er personligt forfulgte i Flygtningekonventionens forstand,” siger historiker og forfatter Karsten Fledelius, der har beskæftiget sig med Balkan i årtier.

Marko Kmezic, seniorforsker ved Center for Sydøsteuropæiske Studier ved Graz Universitet i Østrig med speciale i migration, mener, at man må skelne mellem motiverne hos asylsøgerne fra Kosovo og asylsøgerne fra de fem øvrige Balkan-lande.

Den sidste gruppe er ludfattige mennesker, som leder efter et alternativ til deres hverdag hjemme, og selv nogle måneder på et asylcenter i Tyskland kan være bedre.

”Det er de fattigste af de fattige. De ved godt, at de vil få afslag på deres asylansøgning, men de får i det mindste mad og tag over hovedet, mens ansøgningen bliver behandlet. Det kan være en fordel, især i vintermånederne. Det viser blot, hvor usselt de lever i forvejen,” siger han.

Asylsøgerne fra Kosovo er en mere blandet gruppe. Her ser man også lærere og taxachauffører rejse væk. De er også klar over, at deres mulighed for at få asyl i EU er minimal, men omstændighederne i den tidligere serbiske provins gør, at de mener, at de har alt at vinde.

”De er villige til at tage chancen. De ser slet ingen fremtidsperspektiver i at blive i Kosovo,” siger Marko Kmezic, der ikke tror, at udvandringen fra Balkan vil ændre sig, før den økonomiske situation forbedrer sig:

”Der var en periode i begyndelsen af 2000-tallet, da krigene endelig var slut, hvor optimismen blomstrede, og der var økonomisk fremgang. Nu er der ikke rigtig nogen, der tror på, at det vil blive godt.”

Pessimismen gælder ikke blot økonomien, men også landenes interne politiske forhold, som trods formelt demokrati er langt fra de demokratiske standarder i EU. Landene er præget af autoritære og korrupte styrer, og især i Makedonien slår myndighederne hårdt ned på enhver kritik.

”EU undervurderer den politiske krise, som landene befinder sig i. Fattigdommen er kun den halve sandhed om de mistrøstige forhold på Balkan. De politiske problemer er den anden halvdel,” siger Erwan Fouéré, seniorforsker ved Center for Studiet af Europæisk Politik, Ceps, i Bruxelles, med fokus på EU's rolle på Balkan.

Efter hans mening går Balkans politikere primært efter at bevare deres magt og privilegier, men det har EU valgt at se gennem fingre med.

”EU har sat stabilitet over retfærdighed. Og nu forsøger man at lade, som om at Balkans indbyggerne kun udvandrer på grund af økonomi, så det er lettere at sende dem retur igen. Men det er en fejltolkning,” siger han.