Flygtninge og asylansøgere er ikke nævneværdigt mere kriminelle end resten af befolkningen. I hvert fald ikke, hvis tallene fra politikommissær Ulf Küch, leder af den hidtil eneste tyske politienhed for flygtningekriminalitet, SoKo Asyl, står til troende. Hans tal er baseret på de cirka 40.000 flygtninge, der i 2015 ankom til Braunschweig.
I Danmark foreligger der ikke lignende tal udelukkende for flygtninges og asylansøgeres kriminalitetsrater. De nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra 2014, altså før flygtningekrisen for alvor tog fart. Her var efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande markant overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.
Deres niveau lå ved afsagte domme 152 procent over den generelle mandlige befolknings niveau - et tal, der tager højde for alder og socioøkonomiske faktorer.
Inden for dette tal er der store etniske forskelle. For eksempel var libanesere, marokkanere og pakistanere markant overrepræsenterede, mens eksempelvis kinesere, syrere og vietnamesere statistisk var mindre kriminelle end den generelle danske befolkning. En afgørende detalje er, at disse statistikker kun dækker dømte med dansk bopæl, så asylansøgere i modtagecentre er netop ikke medtaget.
I Tyskland tegner sig et lignende billede. I 2014 havde næsten hver femte, der var mistænkt for en kriminel handling, en anden etnisk oprindelse end tysk, mens det kun er hver tiende indbygger i Tyskland, som ikke er tysk statsborger. Denne markante overrepræsentation dækker over både vestlige og ikke-vestlige indvandrere, turister og asylansøgere.
Ifølge Christian Pfeiffer, tidligere leder af og kriminolog ved Niedersachsens kriminologiske forskningsinstitut, er Ulf Küchs lave tal og afdæmpede konklusioner om flygtningekriminalitet ”yderst saglige og velfunderede.”
”Hans bog påviser et internationalt kendt fænomen, nemlig at langt de fleste flygtninge ikke kommer som kriminelle, og at de opfører sig mindre kriminelt end gennemsnitsbefolkningen i det første år i gæstlandet. Så længe de har et håb om at kunne blive, vil de ikke bringe deres muligheder for opholdstilladelse i fare,” siger Christian Pfeiffer.
”Generelt sker der en marginal ændring i løbet af det andet år, de er i for eksempel Tyskland. I forhold til kriminalitet er det dog afgørende, om deres status er afklaret, og hvilke forhold de bor under. Efter det andet år begynder det typisk at blive kritisk. Integrationsfaktorer som sprogindlæring, netværk og job er her afgørende for, om de bliver mere kriminelle end gennemsnittet. Men her skal man også tage højde for de sociale og økonomiske faktorer, der sjældent er videre gunstige,” siger han.
I forhold til integration henviser Christian Pfeiffer til de seneste 15-20 års generelle tyske integrationssucces med tyrkere med henblik på deres kraftigt faldende kriminalitetsrater.
”Vi bør reducere optaget af migranter fra for eksempel Afghanistan og arbejde grundigt med dem, som allerede er her. Manglende integrationstiltag kan hævne sig bittert i kriminalitetsstatistikkerne,” spår han.