Som ved et trylleslag hersker der i disse dage stor international medieopmærksomhed om de mindst 400 døde, tusinder af sårede og titusinder af fængslede etiopiere, der alle er blevet ofre for regeringens brutale fremfærd i det østafrikanske land gennem de seneste ni måneder.
Manden, der har vendt verdens blik mod begivenhederne i Etiopien, er den 26-årige etiopiske OL-sølvmedaljevinder i maratonløb, Feyisa Lilesa. Han gjorde det ved at løfte armene over hovedet og lægge håndleddene over kors, idet han krydsede målstregen i Rio de Janeiro i søndags.
Gestussen er et markant symbol på den etniske gruppe, oromoernes, langvarige protester mod regeringen i Addis Abeba. En regering, der er berygtet for at være en af de mest undertrykkende og restriktive i Afrika.
Feyisa Lilesa forbereder sig nu på at tage hul på den måske sværeste etape i sit liv.
”Hvis de (den etiopiske regering, red.) ikke slår mig ihjel, fængsler de mig,” udtalte den etiopiske løber på en pressekonference efter sin medaljesejr.
Derfor er det endnu heller ikke sikkert, om han vender tilbage til Etiopien, hvor hans familie opholder sig.
Men Feyisa Lilesa har til gengæld ikke risikeret sin sikkerhed uden grund, vurderer seniorforsker i Østafrikas politiske økonomi ved det Nordiske Afrika Institut, Sirkku Hellsten.
”Hans handling var effektiv, eftersom medier over hele verden nu tager det emne op, der har været problematisk i Etiopien i lang tid, men uden at få særlig international opmærksomhed,” siger hun.
Protesterne er nye, men konflikten og volden i Etio-pien er ikke.
”Der har været interne konflikter mellem amharaerne, der sidder på regeringsmagten, og oromoerne op gennem næsten hele landets historie. Amharaerne har regeret landet i årtier og har, siden de kom til magten, systematisk drevet oromoerne væk fra den dyrkbare jord,” forklarer hun.
Ifølge Sirkku Hellsten opfatter oromoerne generelt amharaerne som koloniherrer, der udnytter oromoerne og deres jord, ignorerer oromoernes rettigheder og udsætter dem for tortur, fængslinger og sågar henrettelser.
Så sent som i begyndelsen af august dræbte sikkerhedsstyrker omkring 100 ubevæbnede demonstranter, og si- tuationen i Etiopien risikerer at komme yderligere ud af kontrol, end den allerede er, mener seniorforsker for Afrikas Horn ved Human Rights Watch, Felix Horne.
”Sikkerhedsstyrkerne viser ingen villighed til at ændre fremfærd, men fortsatte med at dræbe demonstranter og foretage masseanholdelser i dagene efter. De fleste løsladte beretter om tortur i fængslerne,” siger han.
Indtil videre har donorlandene været stort set tavse omkring den etiopiske regerings brutale fremfærd, sandsynligvis fordi den etiopiske regering er en væsentlig allieret i en række strategiske samarbejder, der handler om migration, sikkerhed og udvikling, vurderer Felix Horne:
”Nu kan det ikke fortsætte som tidligere. Etiopiens allierede bliver nødt til offentligt og i stærke vendinger at fordømme sikkerhedsstyrkernes drab på demonstranter og efterspørge uafhængige undersøgelser af drabene.”