Er det farligt, når tyskerne for første gang siden krigen kan købe Hitlers kampskrift?

Det har været forbudt at trykke og udgive Hitlers "Mein Kampf" i Tyskland de seneste 70 år, men i morgen udkommer teksten i en kommenteret udgave

 Et udvalg af forskellige udgaver af Adolf Hitlers bog ”Mein Kampf” på Institut für Zeitgeschichte (Institut for Samtidshistorie) i München. Det har været forbudt at trykke og udgive Adolf Hitlers bog ”Mein Kampf” i Tyskland i de seneste 70 år, men det forbud udløb ved årsskiftet. -
Et udvalg af forskellige udgaver af Adolf Hitlers bog ”Mein Kampf” på Institut für Zeitgeschichte (Institut for Samtidshistorie) i München. Det har været forbudt at trykke og udgive Adolf Hitlers bog ”Mein Kampf” i Tyskland i de seneste 70 år, men det forbud udløb ved årsskiftet. - . Foto: Matthias Balk/DPA/Scanpix.

Er Adolf Hitlers ”Mein Kampf” virkelig så farlig for tyskerne, at de ikke bør læse bogen? Alle tyskere kender navnet på naziførerens kampskrift, men kun de færreste har nogensinde læst bogen.

Det har været forbudt at trykke og udgive værket i Tyskland de seneste 70 år, men i morgen udkommer teksten i en kommenteret udgave.

Delstaten Bayern har lige siden Anden Verdenskrig haft ophavsrettighederne til bogen og har dermed kunnet forhindre, at den blev genoptrykt på tysk. Ved årsskiftet udløb rettighederne, og af frygt for, at nynazister vil udnytte situationen og tjene penge på værket, har delstaten besluttet at sende den nye, kommenterede udgave på markedet.

I den nye udgave har en gruppe historikere tilføjet Hitlers tekst utallige kritiske kommentarer, som forklarer og afviser mange af Hitlers påstande.

Udgivelsen har skabt en debat i Tyskland, som vækker international opsigt, og medier som for eksempel The New York Times, Israel Times og tv-stationen CNN har rapporteret om udgivelsen.

I The New York Times mener journalist Alison Smale, at tyskerne er blevet modne til at kunne læse bogen:

”Tyskerne er med tiden blevet mere afslappede, når det drejer sig om at nævne Hitler. De har endda genindført ham i populærkultur som for eksempel i 2004 med filmen 'Der Untergang' og den nyligt filmatiserede bog 'Han er tilbage'.”

Mange historikere mener i dag, at angsten for ”Mein Kampf” er overdreven, og at netop forbuddet mod at trykke bogen har gjort den særlig spændende. En af dem er historikeren Sven Felix Kellerhoff.

”Ifølge en myte er bogen så farlig, at man ikke kan tillade tyskerne at læse den, men det er noget vrøvl. I virkeligheden burde bogen være offentliggjort allerede i 1980'erne, da den første generation af tyskere efter krigen var blevet voksne,” siger han i et interview til avisen Abendzeitung.

Ifølge lederen af den forskergruppe, der har udarbejdet kommentarerne til den nye udgave af ”Mein Kampf”, historikeren Christian Hartmann, skal udgivelsen netop gøre op med alle myter.

”Vores udgave er en fuldstændig destruktion af bogen,” siger han til avisen Jüdische Allgemeine.

Hitler skrev første del af ”Mein Kampf” i 1924, da han efter et mislykket kupforsøg sad otte måneder i et bayrisk fængsel. Bogen udkom i 1925 og blev et vigtigt grundlag for nazisternes ideologi og jødehad.

Blandt de tyske jøder er der delte meninger om bogen. Den tidligere leder af Jødernes Centralråd i Tyskland og nuværende formand for menigheden i München, Charlotte Knobloch, siger til avisen Bild:

”'Mein Kampf' er et af de modbydeligste hetzskrifter, der nogensinde er blevet lavet, og bogen vil selv i dag falde på frugtbar jord. Jeg ville ønske, at man kunne forhindre, at dette makværk blev tilgængeligt for mennesker.”

Rabbiner og historiker Andreas Nachama tvivler derimod på, om mange tyskere overhovedet vil læse bogen.

”Nynazister og højreekstremister kan slet ikke finde svar på deres spørgsmål i bogen. Store dele af teksten er totalt forældede,” siger han til Jüdische Allgemeine.

Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor Tyskland oplever rekordmange brandattentater på asylcentre, og hvor Pegidas antiislamiske demonstrationer samler tusindvis af deltagere.

Og nogle tyskere mener, at bogen burde offentliggøres uden forskergruppens kritiske kommentarer.

En af dem er historikeren Wolfgang Benz, der er tidligere leder af Centret for Antisemitismeforskning ved Berlins Tekniske Universitet. Han siger til Jüdische Allgemeine:

”Hitlers bog er, når det kommer til stykket, ikke andet end en besat persons kedelige monolog og er overvurderet som værk i sig selv.”

Det samme mener satirikeren og forfatteren Serdar Somuncu, der har rejst landet rundt i seks år og læst op af ”Mein Kampf” for at advare tyskerne imod Hitlers tankegang.

”Jeg måtte anstrenge mig for at holde folk vågne. Jeg oplevede, at selv fuldbolds-nynazister sov efter 10-15 minutter. Derfor ville en ukommenteret udgave af værket være det allerbedste. Efter min mening er der ting i Tyskland, som det er langt vigtigere at kommentere: for eksempel Pegida eller de taler, der holdes på det indvandrerfjendtlige parti Alternative für Deutschlands kongresser. Alt dette er langt mere farligt end 'Mein Kampf',” siger han til Deutschlandradio.