Mellemøstens kristne savner støtte fra Vestens kirkeledere

Assyrian Christians, who had fled the unrest in Syria, carry a wooden cross outside the Saint Georges ...

Langfredag var assyriske kristne flygtninge på gaden i Libanons hovedstad Beirut for at deltage i et langfredagsoptog. Foto: Anwar Amro / Scanpix

Frygten for at komme til at støtte diktatorer som Assad skræmmer vestlige kirker fra at bakke højlydt op om regionens forfulgte kristne, mener teolog. Vestens kristne har et for unuanceret syn på situationen, siger syrisk biskop

Opbakningen og hjælpen fra kristne brødre og søstre i Vesten er til at overse.

Sådan lyder det fra flere kristne ledere i Mellemøsten til spørgsmålet om, hvordan kirker i Vesten reagerer på de problemer og den forfølgelse, kristne i arabiske lande lider under.

”Jeg havde forventet en større solidaritet fra Europas kirker. Den spirituelle solidaritet, hvor vi går i forbøn for hinanden, er vigtig, men vi har brug for, at kristne lægger større pres på de vestlige politikere for at yde hjælp,” siger Paul Karam, melkitisk præst i Libanon, hvor han også er leder af den katolske hjælpeorganisation Caritas, der udfører omfattende arbejde blandt syriske og irakiske flygtninge.

Samme budskab lyder fra Jean Kawak, der er biskop over den syrisk-ortodokse kirke i Syriens hovedstad, Damaskus:

”Vi hører Europas kirkers stemmer fra tid til anden, især den hellige fader i Rom. Men selvom der er en vis form for solidaritet, ser jeg generelt Vestens kirker som tøvende i deres opbakning,” siger han.Ifølge teolog og leder af det armenske Haigazian Universitet i Libanons hovedstad Beirut, Paul Haidostian, er kompleksiteten i Mellemøstens krige og konflikter blevet så stor, at Vestens kirker holder sig på afstand af frygt for at komme til at give opbakning til de forkerte.

”Man hjælper lidt her og lidt der. Men generelt oplever jeg ikke Europas kirker som specielt globalt orienterede. De har deres egne interne problemer, de fokuserer på,” siger han.

Kristne i adskillige mellemøstlige lande har gennem årene givet deres støtte til de gamle, etablerede regimer, som til gengæld har kunnet garantere de kristne minoriteter en høj grad af sikkerhed. Derfor har man blandt andet set, at mange kristne i Syrien under den nuværende konflikt har bakket op om præsident Bashar al-Assads styre.

”Når vestlige kirker er tøvende med at være meget højlydte i deres støtte til Syriens kristne, skyldes det utvivlsomt en frygt for, at de dermed bakker op om Assad,” siger Paul Haidostian.

Den bekymring har biskop Jean Kawak mødt mange gange i kirker i Vesten. Han mener, det er et tegn på, at man har et alt for unuanceret syn på situationen.

”Kristne i Syrien er ikke ens. Der findes masser af forskellige holdninger til Assad blandt kristne. Det er ikke sort-hvidt,” siger han.

Samtidig er det også vigtigt for ham at understrege, at det er meget naturligt, hvis kristne ønsker sig tilbage til Assad.

”Hvem i den nuværende situation er bedre end Assad? Jeg har ikke noget behov for at forsvare ham, men man må forstå, at selvom han ikke gav os et rigtigt demokrati, gav han os sikkerhed og stabilitet. Nu risikerer vi at komme under et islamisk regime, der er langt værre,” siger Jean Kawak.

Ifølge Paul Haidostian ligger der en vigtig opgave for vestlige kirkeledere i at sætte sig mere indgående ind i Mellemøstens kristnes situation:

”Typisk prøver man at forstå kristnes situation ud fra et strategisk og humanitært perspektiv, hvor man drager sine konklusioner ud fra, hvem der er allieret med hvem, og ud fra tal om hvor mange der er flygtet og døde. Men det er ikke nok til at forstå den meget levende enhed, det troende samfund udgør. Der er en stor kompleksitet i kirkens lidelse, man går glip af ved at se så snævert på situationen,” siger han.