Da handelsmænd i begyndelsen af det første århundrede kom rejsende langs Silkevejen med deres karavaner, dukkede byen Palmyra op som et velkomment stoppested i en oase midt i den syriske ørken.
Byen lå på et knudepunkt mellem vigtige handelsruter på tværs af kontinentet, og efter at Palmyra blev en del af Romerriget, udviklede byen sig til at blive et af regionens vigtige handelscentre og kulturelle mødesteder.
I dag er det i stedet blevet centrum for et af historiens værste eksempler på kulturhistoriske ødelæggelser, efter at satellitbilleder fra FN har bekræftet, at de ekstreme islamister i Islamisk Stat, IS, har sprængt Bel-templet, byens vigtigste og mest velbevarede bygning, i luften.
Det var ikke kun på grund af sin centrale placering, at Palmyra formåede at blomstre. En stor del af byens fremgang for snart 2000 år siden skyldtes, at den var i stand til at tage imod så forskellige folk som romere, grækere, persere, assyrere og andre, der kom rejsende dertil.
Med udgangspunkt i tolerance og kulturel åbenhed skabte byen en rigdom, der gjorde, at det lokale kongedømme, som Palmyra var, kunne rejse nogle af de mest interessante bygningsværker i Mellemøsten i oldtiden, og hvis ruinrester i dag er erklæret som en del af verdens kulturarv af FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco.
”Palmyra var en globaliseret by. Den formåede at indoptage kulturelle og religiøse elementer fra de forskellige folk, der kom til byen og dermed udvikle sin egen unikke blandingskultur. Det blev et multireligiøst centrum,” siger Tim Skuldbøl, der er leder af Københavns Universitets arkæologiske ekspeditioner i Irak, og som ofte har besøgt Palmyra i Syrien.
Historien om Palmyras storhedstid udstiller i særlig grad den tragedie, der i dag udspiller sig i oldtidsbyen, hvor fundamentalistiske islamister fra IS er i fuld gang med at ødelægge de velbevarede udgravninger og ruiner.
IS erobrede Palmyra fra det syriske regime i maj og er siden begyndt stykke for stykke at udslette de kulturhistoriske skatte. I sidste uge blev et tempel for guden Baalshamin smadret. Og de seneste dage er det templet for den semitiske gud Bel, der er sprængt i luften. Bygningen var Palmyras religiøse centrum, forklarer Tim Skuldbøl:
Artiklen fortsætter under billedet
”Det er et meget stort tab. Den kulturhistoriske værdi af templet er helt oppe i nærheden af Colosseum i Rom. Som arkæolog er det meget mærkeligt at tænke, at den bygning nu er forsvundet, blot fordi den ikke stemte overens med nogle menneskers overbevisning.”
Templet var hovedattraktionen for de over 100.000 turister, der hvert år besøgte Palmyra, inden den syriske borgerkrig brød ud i 2011.Selvom templet var dedikeret til guden Bel, var det snarere et multireligiøst centrum, hvor adskillige guder blev tilbedt. Nogle hundrede år senere blev templet omdannet til en kirke.
Hele forhistorien gør, at Palmyra er et uhyggeligt velvalgt mål for IS, understreger Tim Whitmarsh, professor i græsk kultur ved Cambridge Universitet.
”Uanset, hvor smerteligt det er at sige, og uanset at dets stupide følgere næppe er klar over det, så har Isis (en anden betegnelse for Islamisk Stat, red.) valgt dets mål ualmindelig godt,” skriver han i avisen The Guardian.
Ifølge Tim Whitmarsh er Palmyra ikke bare et spektakulært og smukt arkæologisk sted, men også en af antikkens bedste modsvar til alt, hvad IS står for.
De militante islamister erklærede sidste sommer et stort område på tværs af Syrien og Irak som et islamisk kalifat. Her tolererer de ingen anden form for religion end deres egen ekstreme fortolkning af sunni-islam. Det seneste år har IS derfor systematisk sørget for at ødelægge bygninger, billeder og statuer, der har tilknytning til andre religioner. Det går både ud over nutidige bygninger såsom fungerende kirker samt historisk religiøse steder som templerne i Palmyra, hvis religioner ikke længere bliver dyrket.
De mest værdifulde kulturelle antikviteter sælger islamisterne på det sorte marked, hvilket fungerer som en vigtig indtægtskilde til gruppens krigsførelse. Bygninger og store statuer bliver i stedet demonstrativt ødelagt og billeddokumentationen spredt på sociale medier som Twitter og Facebook.
”Syriens kulturelle arv er under angreb fra en hidtil uset giftig blanding af religiøs absolutisme, letkøbt identitetspolitik, postkoloniale beklagelser, brandfarlig teknologi og ungdommelig dumhed. At det er Palmyra, der er på spil, oldtidens ikon på kulturel forskellighed, er en skrækkelig ironi,” skriver Tim Whitmarsh.
Målrettede angreb på kulturelle og religiøse symboler er et gentagende træk ved historiens krige og konflikter. Billedstormere og ikonoklaster, som man kalder dem, der bevidst angriber andre kulturers vigtige symbolske billeder eller bygninger, så man især under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne ødelagde omfattende mængder af kulturarven.
Alligevel skiller omfanget af IS' hærgen sig ud. Direktøren for Unesco, Irina Bokova, har udtalt, at verden aldrig tidligere har oplevet så konsekvente og omfattende ødelæggelser af kulturarven, som den IS er skyldig i. Hun kalder fanatikernes seneste ugerning i Palmyra for en regulær krigsforbrydelse.
I alt findes der 10 steder i Irak og Syrien, der er udnævnt af Unesco til at være en del af den kulturelle verdensarv. Unesco vurderer, at ni af disse steder for tiden er i fare for at blive ødelagt. De fleste af stederne er truet af IS' vandalisme, mens andre steder er i fare på grund af kampene i den mere end fire år lange borgerkrig i Syrien.