Den stadig mere voldsomme tilstrømning af flygtninge og migranter til Tyskland har udviklet sig til den største udfordring for Angela Merkel i hendes 10. år som tysk forbundskansler.
Stadig flere i hendes eget kristeligt demokratiske bagland i CDU/CSU og regeringslejren sætter spørgsmålstegn ved CDU-formandens kurs i flygtningekrisen, hvor hun gang på gang har sagt, at "vi kan klare det." Og mens tyske toppolitikere kræver flere asylstramninger, fastslog hun så sent som i weekenden nok engang, at der ikke bliver rokket ved retten til asyl.
"Dem, der har brug for beskyttelse, får denne beskyttelse," sagde hun i et interview med radiostationen Deutschlandfunk, hvor hun også forsvarede sin beslutning fra den 4. september om at åbne grænsen til Østrig og lade tusinder af flygtninge rejse fra Ungarn til Tyskland.
En beslutning, som siden af blandt andre CSU-formanden, Horst Seehofer, er blevet kaldt en stor fejltagelse, da den fik tilstrømningen til at vokse så eksplosivt, at Tyskland halvanden uge senere så sig nødsaget til at lukke grænsen. Men som kansleren altså fastholder, var rigtig: "Jeg ville træffe beslutningen igen".
Denne stålsathed i flygtningekrisen, kombineret med hendes diplomatiske bestræbelser på at få løst Ukraine-krisen, gør, at flere medier og eksperter har placeret Merkel på listen over favoritter til at modtage Nobels fredspris.
Navnet på årets prismodtager offentliggøres på fredag, og en af dem, der tipper på den tyske kansler som nobelprismodtager, er direktøren for det norske fredsforskningsinstitut Prio, Kristian Berg Harpeviken.
"Hun er den, som på et kritisk tidspunkt virkelig har udvist moralsk lederskab og godt tør tage konkrete og vanskelige diskussioner. Hun har fuldstændig fået vendt debatten om flygtningekrisen i Europa," siger Kristian Berg Harpeviken til nyhedsbureauet AFP.
Han opfatter hende ikke som en "selvopofrende Moder Theresa", men som en leder, der i en politisk krisesituation har vist en sand medmenneskelighed.
"Vi ved, at hun er nomineret - hun kan altså få prisen," lyder det fra nordmanden, som ofte har gættet forkert, men som lå rigtigt, da han pegede på pakistanske Malala Yousafzai, omend det var et år før, at teenageren sidste år blev hædret med fredsprisen.
Det er Merkels egen CDU/CSU-forbundsdagsgruppe, der har nomineret kansleren, som kun er en ud af de rekordmange 273 nominerede til fredsprisen. Og hun står ikke på den liste over otte mulige prismodtagere, som en række norske nobel-eksperter og historikere har lagt ud på hjemmesiden Nobeliana.
Artiklen fortsætter under billedet
Topfavoritterne er her FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, der allerede har modtaget prisen to gange, og den eritreiske præst Mussie Zerai, som med sin schweizisk baserede organisation har hjulpet tusinder af afrikanere på deres farefulde færd over Middelhavet.
"Med en delt pris til dem kan Nobel-komitéen gøre en indsats for at få løst den værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig," skriver priseksperterne og historikerne Øivind Stenersen, Ivar Libæk og Asle Sveen, på Nobeliana.no, der har den regeringskritiske russiske avis Novaya Gazeta og de amerikanske og iranske udenrigsministre, John Kerry og Mohammad Javad Zarif, på henholdsvis anden- og tredjepladsen på deres liste.
Spørgsmålet er, om den norske Nobel-komités nye formand, Kaci Kullmann Five, kan se bort fra flygtningekrisen, når hun fredag klokken 11 afslører navnet på dette års prismodtager.
"Med meget stor sandsynlighed går den til nogen, som hjælper mennesker på flugt," vurderer Anna Ek fra Svenska Freds- och Skiljedomsföreningen ifølge Ritzau over for nyhedsbureauet TT.
Hidtil har kun én tysk regeringschef modtaget Nobels fredspris. Det var den daværende vesttyske kansler, Willy Brandt, som i 1971 fik prisen for sit historiske tøbrud mod øst.
Og ligesom den kristeligt demokratiske kansler, der i de seneste meningsmålinger er raslet ned på listen over Tysklands mest populære politikere, var den nu afdøde socialdemokrat Brandt dengang ikke just populær i befolkningen oven på sit historiske knæfald for holocaust-ofrene i Warszawa.
