Det er i forvejen svært for mange af verdens skoleelever, og især for de fattigste, at suge viden til sig i skolen. Specielt, hvis sulten nager, og bøgerne mangler, som det ikke sjældent er tilfældet i en række afrikanske udviklingslande som blandt andre Mali, Senegal og Etiopien.
For 4 ud af 10 af verdens skoleelever gælder det ovenikøbet, at de fra første dag i skolen bliver undervist på et officielt sprog som engelsk, fransk eller swahili, som de kun forstår lidt eller ingenting af, fordi de til daglig taler et lokalt sprog med deres familie og resten af landsbyen. Resultatet er, at mange elever lærer for lidt.
Det er konklusionen i en nyligt offentliggjort rapport fra Unesco, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
Med verdens nye globale udviklingsmål, som FN vedtog i september sidste år, er der ikke blot blevet sat fokus på, at børn kommer i skole, men også på, at de lærer mere i skolen end i dag. Skal det lykkes i højere grad, er der ingen vej uden om at hive fat i skolers undervisningssprog, understreger Irina Bokova, generaldirektør i Unesco.
”Det er afgørende at opmuntre til fuld respekt for brugen af modersmål i undervisningen,” siger hun i en kommentar i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Allerede nu findes der solid dokumentation for, at børn, der bliver undervist på deres modersmål de første skoleår, lærer mere. I Elfenbenskysten, hvor undervisningen, som et levn fra kolonitiden og i lighed med i mange andre vestafrikanske lande, foregår på fransk, har det eksempelvis vist sig, at dobbelt så mange femteklasseselever, der også talte fransk derhjemme, havde lært at læse som af de børn, der ikke talte fransk derhjemme, ifølge Unesco.
Selv om det er en kolossal udfordring, er uddannelsespolitik nødt til at sikre, at også elever, der tilhører en sproglig minoritet, kan forstå, hvad læreren siger, og hvad der står i bøgerne, siger Aaron Benavot, lederen af holdet bag Unesco-rapporten. Når det langt fra er tilfældet i dag, hænger det sammen med, at mange udviklingslandes uddannelsessystemer er væsentligt underfinansieret, vurderer han.
”Det koster at forbedre sprogpolitikken i skolesystemet og at finde, uddanne og støtte lærere i at undervise på flere sprog, og det koster at udvikle og udbrede undervisningsmaterialer på sprog, børn forstår,” siger Aaron Benavot.
Et lands valg af undervisningssprog handler dog også om andet end penge, fremhæver Aaron Benavot.
”Valget af sprog afspejler også landenes historie. Det er et politisk følsomt emne, og mange politikere foretrækker derfor at lade undervisningspolitikken forblive urørt,” siger han.