Alene i Sydafrika er en halv million udviklingshæmmede børn og unge udelukket fra at gå i skole, til trods for at Sydafrika tidligere på året erklærede at have indfriet udviklingsmålet om at tilbyde en offentlig grundskoleuddannelse til alle børn i landet.
På papiret gælder regeringens politik også de udviklingshæmmede børn, men sådan ser virkeligheden ikke ud, lyder det i en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
”Den sydafrikanske regering må erkende, at den ikke tilbyder kvalitetsuddannelse til alle landets børn. Faktisk tilbyder den slet ikke nogen skolegang til mange med et handicap,” konstaterer Elin Martinez, medforfatter til Human Rights Watch-rapporten, i en pressemeddelelse.
Ifølge rapporten er diskriminationen mod de udviklingshæmmede børn massiv i det konkurrenceorienterede uddannelsessystem, hvor skolerne konkurrerer indbyrdes om at opnå de bedste karakterer.
Skolerne afgør som regel selv, om de ønsker at optage en udviklingshæmmet elev eller ej. Derfor bliver børn med indlæringsvanskeligheder eller handicap ofte nægtet adgang, ignoreret eller henvist til specialskoler med års ventetid.
Nogle handicappede børn begynder således også i skolen for så hurtigt at falde fra igen, fordi de mangler den nødvendige støtte. Blinde børn får for eksempel ingen hjælpemidler, men kun bøger for seende, mens andre er opgivet af deres familier på forhånd.
Logikken er, at det ikke kan betale sig at bruge penge på skoleuniform og bøger til det handicappede barns uddannelse, når der er fire-fem andre søskende, der også skal i skole.
Inddragelse er en kolossal udfordring i det sydafrikanske skolesystem, understreger Elizabeth Walton, adjunkt i inkluderende undervisning ved det sydafrikanske Wits Universitet.
”Rigtig mange, specielt fattige børn, bliver ikke tilstrækkeligt inkluderet i skolesystemet. Det gælder ikke kun for de udviklingshæmmede børn, men det er dem, problemerne rammer hårdest,” siger hun.
Når børnene i så stor stil går glip af skolen, hænger det også sammen med, at lærerne ikke er kvalificerede til at imødekomme børnene, vurderer ekspert i special-pædagogik i udviklingslande og professor emeritus ved Stockholms Universitet, Örjan Bäckman.
Han peger på, at anderledeshed ofte opfattes meget negativt i en afrikansk sammenhæng.
”Hvis jeg spørger læreren, hvorfor eleverne med et mentalt handicap sidder helt nede bagved i klasselokalet og ikke oppe foran, svarer læreren, at det er, fordi eleverne er ubegavede,” giver han som eksempel.
Både Örjan Bäckman og Elizabeth Walton understreger, at der ikke findes nogen hurtig løsning på problemet. Mens Elizabeth Walton peger på, at der er brug for lovgivning om inkludering i det sydafrikanske uddannelsessystem, vægter Örjan Bäckman, at læreruddannelsen fortsat skal styrkes. Der finder allerede fremskridt sted i de større byer i flere afrikanske lande, betoner han.
”Det er ude på landet, hvor læreren ikke ved, om han vil få udbetalt løn, og hvor motivationen ikke er stor, at problemerne er størst,” siger han.
Sydafrika er langtfra alene om problemet i Afrika. Tallene er usikre, men FN-organisationen Unesco anslår, at kun hvert 10. udviklingshæmmede barn i Afrika syd for Sahara går i skole. Globalt set drejer det sig om 23 millioner udviklingshæmmede børn.