Mindesmærke skal skabe ny historie på Utøya

Monument for massakre i Norge skal sikre, at tragedien aldrig glemmes. Efterladte frygter, at udstillingscenter ender som udstilling af terroristens bedrifter

AUF-leder Mani Hussaini (tv.) og formand for de pårørendes støttegruppe, Lisbeth Kristine Røyneland, ser på det nye mindesmærke, der i dag indvies på Utøya på fireårsdagen for terrorangrebet på øen. Lisbeth Kristine Røyneland, der mistede sin datter, Synne, i angrebet, fortæller til nyhedsbureauet NTB, at arbejdet med mindesmærket har fungeret som terapi for hende.
AUF-leder Mani Hussaini (tv.) og formand for de pårørendes støttegruppe, Lisbeth Kristine Røyneland, ser på det nye mindesmærke, der i dag indvies på Utøya på fireårsdagen for terrorangrebet på øen. Lisbeth Kristine Røyneland, der mistede sin datter, Synne, i angrebet, fortæller til nyhedsbureauet NTB, at arbejdet med mindesmærket har fungeret som terapi for hende. Foto: Jon Olav Nesvold / NTB scanpix.

Når mindesmærket for terrorangrebet den 22. juli 2011 i dag indvies på Utøya og et informationscenter åbner i Oslo, er det på den ene side en markering af en ring, der slutter, og et fremtidspejlemærke for det norske ungdomsdemokrati, men på den anden side lurer Anders Behring Breivik og ekstremismen.

Den terrordømte Breivik formår stadig at tiltrække sig opmærksomhed fra sin fængselscelle, og senest har det skabt debat, at han i sidste uge blev optaget på statskundskabsuddannelsen ved universitetet i Oslo.

Ragnhild Kaski, der er generalsekretær i Arbejderpartiets ungdomsorganisation (AUF), og som var med på lejren i 2011, fortæller, at indvielsen på Utøya er en milepæl i bearbejdelsen af traumerne.

”Vi glæder os til at komme tilbage, og det er et vigtigt skridt, som for mange har været et mål i lang tid.

Det er ikke en afslutning, men en hjørnesten i den sorgproces, der følger os hele tiden,” siger hun.

Hvor mindesmærket alene fokuserer på ofrene for angrebet, kritiserer flere efterladte informationscenteret i regeringskvarteret i Oslo for at gå Breiviks ærinde ved at udstille falske identitetsbeviser og andre effekter, som han brugte under terrorangrebet.

Nogle frygter, at udstillingen bliver samlingspunkt for ekstremistiske sympatisører, mens andre frygter, at centeret ender som et museum for Breiviks ugerninger.

En af dem er Tor Østbø, der mistede sin hustru ved bombeangrebet i Oslo.

”Ved at vise genstandene får han gentaget sin berømmelse. Breivik søgte, fik og får stadigvæk opmærksomhed,” siger han til norsk stats-tv, NRK.

På Utøya åbner man til efteråret et museum, der skal sikre, at fremtidens generationer lærer om tragedien. Man har valgt at beholde dele af de bygninger, der for fire år siden var scene for massakren.

Men modsat det statslige informationscenter mener Ragnhild Kaski, at det er vigtigt, man ikke fremhæver terroristens rolle, hverken ved indvielsen af mindesmærket eller i museet.

”Vi skal gøre så meget, vi kan, for at fjerne fokus fra gerningsmanden.

Det skal handle om dem, der ikke kom hjem, og det, vi gør som svar på angrebet mod hele det norske samfund, for vi skal ikke give rampelys til en massemorder,” siger hun.

Ragnhild Kaski mener, at mindesmærket og det kommende museum bliver en vigtig del af fundamentet for ungdomsdemokratiets fremtid og kan blive symboler for kampen mod ekstremisme.

”Vi skal skabe plads til fornyelse for generationer, der ikke bærer arrene, men vi skal ikke glemme dem, der mistede livet for at deltage i demokratiet.

Mindesmærket og museet er en vigtig del af grundlaget for en ny historie, fordi vi bliver mindet om, hvor vigtigt det er at værne om demokratiet og besvare kugler med ord,” siger hun.

For mange overlevende fra Breiviks terror bliver indvielsen i dag den første gang, de er tilbage på øen sammen med andre, der også lykkedes med at flygte fra Breivik.

Unni Heltne, der er krisepsykolog ved Center for Krisepsykologi i Bergen, forklarer, at det for mange traumeofre netop er en væsentlig del af bearbejdelsen at se gerningsstedet under normale omstændigheder.

”For de fleste kan det lindre sårene at komme tilbage, men det kan være en meget svær overgang, hvor man har godt af at forberede sig og forestille sig, hvordan stedet ser ud uden dramatikken.

Det kan virke beroligende, fjerne traumet fra opfattelsen af stedet og erstatte det med en fredelig virkelighed,” siger hun.

Ud over AUF-medlemmerne vil en række fremtrædende personer deltage i indvielsen på Utøya, hvor blandt andre Arbejderpartiets formand, Jonas Gahr Støre, taler.

AUF holder til august for første gang i fire år den årlige sommerlejr på Utøya ved Oslo.