Mirna sad 12 år i fængsel i El Salvador for at føde sin datter for tidligt

Mirna fødte sin datter nogle uger for tidligt og blev mistænkt for at have fremprovokeret en abort. Hun ...

Mirna fødte sin datter nogle uger for tidligt og blev mistænkt for at have fremprovokeret en abort. Hun blev idømt 12,5 års fængsel. Abort er totalt forbudt i El Salvador. – Foto: Kirstine Biltoft-Knudsen

Jeg kan stadig se dommerens ansigt for mig. Det var så mange år.
Mirna, der fik 12,5 år i fængsel på en anklage om abort

I det centralamerikanske land El Salvador risikerer kvinder op mod 40 år i fængsel for en abort. Frygten for zika har sat ny fokus på abortlovgivningen

Der er et trist glimt i Mirnas øjne. Selv når hun smiler, er det, som om øjnene ikke smiler med. Den lille salvadoranske kvinde er 45 år, men ser ældre ud. 12,5 år i fængsel har sat sine spor. Alligevel er hun kommet til det lille kontor hos Agrupación Ciudadana – en organisation, der kæmper for kvinders ret til abort – for at fortælle sin historie.

Indtil for få år siden var Mirna en af 17 kvinder, der afsoner landets strengeste straffe for abort.

I El Salvador går de under navnet ”Las 17”, de 17, og de fleste sidder stadig i landets berygtede kvindefængsel, Ilopango, hvor de er idømt straffe på op til 40 års fængsel. Mirna ønsker ikke at stå frem med navn eller ansigt af hensyn til familien. I El Salvador kan mistanke om abort betyde social udstødelse.

Mirnas vej til Ilopango begyndte i maj 2003 i badeværelset i hendes hus i et fattigt område af hovedstaden San Salvador. Hun var gravid og ventede en lille pige, og indtil videre var alt gået efter planen. Men en dag i en af de sidste uger af graviditeten fik hun det dårligt.

”Det hele skete så hurtigt,” husker hun.

Mirna nåede kun lige ud på badeværelset, før fødslen gik i gang.

”Jeg fødte hende ned i badekarret,” fortæller hun.

”Jeg forstod slet ikke, hvad der skete.”

Mirnas datter overlevede den for tidlige fødsel. Alligevel mistænkte myndighederne Mirna for at have aborteret med vilje.

”De sagde, at jeg havde forsøgt at myrde min datter,” siger hun og lyder stadig chokeret.

Mirna prøvede desperat at fortælle, at det ikke var, som de sagde, men myndighederne troede hende ikke. Mirna blev tiltalt for mordforsøg og idømt en straf på 12,5 års fængsel.

”Jeg kan stadig se dommerens ansigt for mig. Det var så mange år,” siger hun.

Catholic faithful carry Child Jesus Christ images during a procession for Holy Innocents Day in the town of ...

Det store flertal af salvadoranerne er dybt troende mennesker, og den romersk-katolske kirke har stor indflydelse i landet. Her bærer troende et Jesus-barn i procession på De Hellige Uskyldiges Dag den 28. december i Antigua Cuscatlan, en forstad til San Salvador. Foto: Marvin Recinos

I El Salvador har abort været ulovligt i alle tilfælde siden 1998. Selv i situationer hvor moderens liv er i fare, eller hvor fostret har svære misdannelser og umuligt kan overleve, vil både kvinden og lægen, der udfører aborten, blive idømt fængselsstraf.

”El Salvador er et meget konservativt land,” siger Morena Herrea, der er formand for organisationen Agrupación Ciudadana, som arbejder for at afkriminalisere abort.

Hun fortæller, at organisationen først hørte om ”Las 17”, da en journalist fra den amerikanske avis The New York Times skrev en artikel om en kvinde, der afsonede en straf på 30 års fængsel for en abort. Det undrede Morena Herrea og hendes kollegaer.

”Vi kunne simpelthen ikke tro, at det var rigtigt,” siger hun.

Normalt er straffen for abort i El Salvador 2-8 års fængsel. Men da gruppen undersøgte sagen, opdagede de, at abort i nogle tilfælde blev betragtet som mord i straffelovgivningen.

Nu har frygten for zikavirussen skabt fornyet debat om landets abortlovgivning. Alene i El Salvador er over 5000 mennesker blevet smittet med virussen, der hos gravide kan føre til misdannelser af fostret. Det fik for nylig sundhedsministeren til at komme med en usædvanlig opfordring til landets kvinder: ”Undgå at blive gravide i år og næste år”, lød det.

Men i El Salvador er det langtfra alle, der har adgang til prævention eller har hørt om seksualundervisning. Derfor frygter fortalerne for abort, at zikavirussen i stedet vil drive flere kvinder til at søge illegale aborter.

”Myndighederne lader, som om abort ikke findes. Så vi aner ikke, hvor mange kvinder der dør af aborter foretaget på hemmelige klinikker,” siger Morena Herrea.

Maura Ramirez er gynækolog og ejer af Maternity Gym, en klinik for fødselsforberedelse med lilla vægge og yogamåtter spredt ud over hele gulvet. ”Der er en kolossal mangel på viden om beskyttelse, graviditet og familieplanlægning her i landet,” siger hun.

Resultatet er ofte uønskede graviditeter. Som tidligere gynækolog på San Salvadors offentlige hospital har Ramirez set konsekvenserne af illegale aborter. ”Det er et udbredt sundhedsproblem,” konkluderer hun og nævner som eksempel en 15-årig pige, der kom til hospitalet, fordi hun havde forsøgt at abortere ved at sprøjte benzin op i sin livmoder.

Et andet eksempel var en yngre pige, der havde fået en abort på en ulovlig klinik, men som kom ind med en livsfarlig blødning.

”I begge tilfælde ødelagde pigerne deres livmoder og kan aldrig blive gravide igen,” siger Ramirez med et suk.

Hverken zikavirus eller ulovlige aborter får dog landets politikere til at ønske lettere adgang til abort.

El Salvador er stærkt præget af værdierne i den katolske kirke, og det gælder også i spørgsmålet om abort. Selvom pave Frans for nylig åbnede for brugen af prævention i zika-ramte områder, slog han samtidig fast, at abort stadig er forbudt.

”Abort er ikke det mindste af to onder. Det er ren ondskab,” sagde han.

Hos ærkebiskoppen af San Salvador, der holder til i et stort og svært bevogtet bygningskompleks, uddyber Ruben Herrera kirkens holdning. Han er en ung mand på 25 år og koordinator af kirkens globale kontor.

Den katolske kirke anerkender et menneskes liv fra forplantningsøjeblikket, forklarer han. Derfor er der ikke nogen tilfælde, hvor abort kan forsvares, heller ikke hvis moderens liv er i fare.

Ruben Herrera er koordinator af det globale kontor hos den katolske ærkebiskop i San Salvador, El Salvadors hovedstad. Herrera minder om, at livet er helligt, og at man ikke har ret til at blande sig i Guds plan gennem en abort. Foto: Kirstine Biltoft-Knudsen

”Man kan ikke blande sig i Guds plan. Hvem er vi til at afgøre, at et barn med en hjerneskade ikke har ret til at leve,” siger Ruben Herrera.

Kirkens holdning har stor betydning i El Salvador, hvor størstedelen af befolkningen er romersk-katolske. Her er der ingen tomme kirker om søndagen. Faktisk er de fleste kirker i San Salvador så fyldte, at folk må sidde på plasticstole udenfor.

I hovedstadens mange parker og pladser er der statuer af Kristus eller Jomfru Maria, og langs motorvejen spreder store skilte det kristne budskab med slogans som ”Solo Cristo Salva” (Kun Kristus kan redde dig).

Abort er et tabu, som de færreste har lyst til at tale om.

”Den slags kender jeg intet til,” siger den kvindelige receptionist hurtigt og ser væk.

”Det er et meget følsomt emne. Folk opfatter abort som mord. Hvis du ikke kan tage dig af barnet selv, er det bedre at bortadoptere det,” siger en taxachauffør.

Morena Herrea fra Agrupación Ciudadana tror da heller ikke, at abort bliver lovlig foreløbigt.

”Vi er nødt til at ændre værdierne i vores samfund, før vi har mulighed for at ændre lovgivningen,” siger hun.

De værdier, hun vil ændre, er dem, Ruben Herrera og den katolske kirke værner om.

”Jeg frygter for, hvilket samfund vi vil få, hvis vi gør op med de konservative værdier, vi har haft i generationer,” siger Ruben Herrera.

Mirna blev løsladt i 2014 og er i dag genforenet med sin nu 14-årige datter.

“Jeg takker Gud for min frihed,” smiler hun.

Men hun har stadig svært ved at tale om tiden i fængslet.

“Det var hårdt, meget hårdt,” gentager hun flere gange, og når hun bliver bedt om at uddybe, får hun tårer i øjnene.

“Jeg er nødt til at glemme,” siger hun.

Når Mirna alligevel fortæller sin historie, er det, fordi, hun håber, det kan hjælpe de andre kvinder, der sidder fængslet for mord. Ud over Mirna er kun én anden kvinde, Guadeloupe, blevet løsladt. Men ifølge Agrupación Ciudadana er der stadig 15 kvinder bag murene i Ilopango, mens seks andre venter på rettens afgørelse.

“Jeg beder til, at de får en chance,” siger Mirna.