Moskébrand udstiller islam-debat i Sverige

Brand i Eskilstuna-moské kan være udløst af frituregryde. Debattører bør i fremtiden vente med advarsler om voksende islamofobi, indtil sagen er opklaret, mener historiker

"Den kraftige reaktion udstiller en betændt debat," siger historiker Mikael Jalving.
"Den kraftige reaktion udstiller en betændt debat," siger historiker Mikael Jalving. Foto: Pontus Stenberg.

Juledag blev en moské i Eskilstuna i Midtsverige ramt af en kraftig brand, der sårede fem mennesker og fik politiet til at evakuere både moskéen og de nærliggende boligblokke.

Men det, der umiddelbart blev udlagt som et had-attentat under muslimernes bøn, viser sig nu ifølge politiet formentlig at være antændt af brand i en frituregryde, skriver lokalavisen Eskilstunakuriren.

Efter branden flød de svenske opinionsspalter over med sympatitilkendegivelser og advarsler mod islamofobi, men ifølge Mikael Jalving, der er historiker og forfatter til bogen ”Absolut Sverige - En rejse gennem tavshedens rige”, bør debattørerne tage sagen som en lærestreg.

”Den kraftige reaktion udstiller en betændt debat, hvor mange sidder med en holdning og blot venter på at få afløb - som en overophedet trykkoger,” siger han.

I dagene efter, hvor en nærliggende moské blev udsat for hærværk, var der forlydender om, at en person var blevet set smide en molotovcocktail, en flaske med brandbar væske, ind i moskéen, men samtidig blev der også fra politiets side sået tvivl om, hvorvidt det var et attentat eller resultatet af en ærgerlig, men banal ulykke. Alligevel holdt mange skribenter sig ikke tilbage for at kæde branden sammen med islamofobi og opfordre til bedre beskyttelse af de svenske muslimske samfund.

Mikael Jalving peger på, at en lignende ukontrolleret reaktion meget vel kunne være sket, hvis det havde været en jødisk synagoge, men at den svenske debat om religion og indvandring er så betændt, at selv etablerede politikere ikke kan holde sig fra tasterne, når virkeligheden synes at bekræfte deres tankesæt.

Eksempelvis mente den socialdemokratiske justitsminister, Morgan Johansson, at branden var et voldeligt angreb mod islam.

”Det udstiller problematikken mellem islam og det Sverige, der var engang, og bør lære alle at vente med at drage konklusioner, til årsagerne er klarlagte. Man skal ikke politisere et betændt område, blot fordi muligheden byder sig, og derfor ville det have klædt alle at vente med at bruge sagen som politisk ammunition,” siger Mikael Jalving.

Udover den umiddelbare debat om islamofobi blev moskébranden også sammenkoblet med debatten om jøders vilkår i kølvandet på terroren i København, hvor særligt den svenske forfatter Jan Guillou gjorde sig bemærket ved at kalde advarsler om voksende antisemitisme for hysteri.

Han angreb blandt andre Paulina Neuding, der er chefredaktør på det borgerlige tidsskrift Magasinet Neo, for at advare om jøders dårlige vilkår.

Hun er selv jøde og mener, det er bedre, at reaktionerne på branden kom, end at de ikke gjorde, men også, at man ikke kan sammenligne had mod muslimer og jøder.

”Vi lever i en tid med voksende modsætninger, og det rammer også islam, for problemet med had mod muslimer er reelt, og det skal vi ikke lukke øjnene for. Man skal bare ikke være for hurtig med konklusionerne,” siger hun.

Paulina Neuding peger på en nyligt vist tv-dokumentar - hvor en svensk journalist gik ind i det muslimsk-dominerede boligområde Rosengård i Malmø med kalot - som eksempel på jøders vanskelige vilkår.

”Hele kvarteret mobiliserede sig i at få journalisten smidt ud, bare fordi han er jøde. Det viser, at hadet har en helt anden karakter, men betyder ikke, at man skal sammenligne, eller at det er mest synd for den ene part,” siger hun.