I Frankrig startede Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger en kædereaktion, som kulminerede med attentatet mod Charlie Hebdo den 7. januar i år.
Det satiriske ugeblad, der har offentliggjort både de danske Muhammed-tegninger og egne karikaturtegninger af muslimernes profet, var under permanent politibeskyttelse, da to terrorister trængte ind på redaktionen og dræbte 11 mennesker, deriblandt fem af avisens karikaturtegnere.
”Det var tabu at tegne Muhammed allerede før de danske tegninger, og det er det fortsat. Charlie er blevet et symbol på det tabu, men det er også klart, at vi 10 år efter står over for et problem, der rækker langt ud over ytringsfriheden og retten til at tegne satiriske tegninger. Vi står over for en form for religiøs totalitarisme, der angriber selve demokratiet,” sagde Charlie Hebdos nye direktør, Laurent Sourisseau, som tegner kendt som Riss, ved et arrangement organiseret af dagbladet Le Monde i weekenden.
Dagbladet France Soir var det førte franske medie, der bragte de danske tegninger den 1. februar 2006, samme dag som Morgenavisen Jyllands-Posten måtte evakueres efter en bombetrussel.
Chefredaktør Jacques Lefranc blev fyret for initiativet, og det fik det satiriske tidsskrift Charlie Hebdo til at udgive et særnummer om Muhammed den 8. februar.
Foruden de 12 danske Muhammed-tegninger bragte bladet sine egne karikaturer af Muhammed.
Tegneren Cabu, som var blandt dødsofrene ved terrorangrebet i år, stod for forsiden med titlen ”Muhammed løbet over ende af fundamentalisterne” og en tegning af en sortklædt, turbanklædt og uindbydende profet ledsaget af en taleboble med teksten ”Det er hårdt at være elsket af idioter”.
Ved middagstid den 8. februar 2006 var de 160.000 eksemplarer udsolgt, og yderligere 160.000 eksemplarer blev sat i trykken samme dag.
”I Frankrig som i andre lande gør Muhammed-tegningerne hele spørgsmålet om islamofobi contra ytringsfrihed til et spørgsmål om retten til at karikere Muhammed. De udkrystalliserer en konflikt mellem en fransk retspraksis, hvor ytringsfrihedens grænser udelukkende går ved opfordring til had af enkeltpersoner eller grupper af borgere, og en muslimsk offentlighed, som oplever satire som udtryk for islamofobi og i stigende grad kræver beskyttelse af deres religion,” påpeger Pascal Mbongo, der er formand for Sammenslutningen af Franske Mediejurister.
Begge lejre er blevet radikaliseret undervejs. Blandt andet fordi fransk satire har en særlig vulgær tradition. Charlie Hebdo excellerer i denne genre, der blandt andet har resulteret i tegninger af Muhammed i bedeposition med bar rumpe, hængende kønsdele og en stjerne på anus og titlen ”En stjerne er født”.
”Det har medvirket til at polarisere debatten, så den franske verdslighedsmodel i stigende grad fremstilles som en total afvisning af religion i det offentlige rum, mens det omvendt er blevet næsten umuligt for muslimer at forsvare ytringsfriheden. For 10 år siden var den offentlige debat om islams plads i det franske samfund allerede spændt. Muhammed-tegningerne har gjort det endnu vanskeligere at finde en form for konsensus eller kompromis,” siger Pascal Mbongo.
De sidste franske Muhammed-tegninger blev bragt i ”De overlevendes særnummer” af Charlie Hebdo efter attentatet i januar. ”Alt er tilgivet”, lovede profeten på forsiden af særnummeret, der blev solgt i otte millioner eksemplarer og udløste nye demonstrationer i en række muslimske lande.
Attentatet blev et elektrochok, hvor det moderate Frankrig stod sammen om ytringsfriheden med ”Jeg er Charlie”-demonstrationen, der samlede 1,5 millioner mennesker i Paris den 11. januar.
Men samtidig opdagede Frankrig også, at mange især helt unge med muslimsk baggrund ikke identificerer sig med Charlie og ytringsfriheden, men tværtimod mener, at ofrene for brødrene Kouachi, der stod bag angrebet, ”selv var ude om det”.
10 år efter de danske Muhammed-tegninger er debatten om ytringsfrihedens og karikaturtegningernes grænser derfor ikke slut i Frankrig. Men Charlie Hebdo, som også af nogle af bladets egne tegnere er blevet kritiseret for at være ”besat af islam”, synes at have nået et vendepunkt.
To fremtrædende medlemmer af redaktionen, deriblandt tegneren Luz, der stod for forsiden til særnummeret den 14. januar, forladet bladet, ifølge bladets direkør, Laurent Sourisseau, af frygt for nye attentater.
Sourisseau, kendt under pseudonymet Riss, vakte opsigt, da han i sommer erklærede til det tyske ugeblad Stern, at Charlie Hebdo ikke ville bringe flere karikaturer af profeten. Også Luz har meddelt, at han ikke vil tegne flere Muhammed-tegninger.
”Islam kritiseres fortsat via karikaturtegninger af imamer eller andre figurer. Men der eksisterer en udbredt selvcensur i forhold til at tegne Muhammed,” erkender Pascal Mbongo.